Christine NellemannDet Etiske Råd får ny formand

Christine Nellemann er ny formand for Det Etiske Råd.
Det står klart, efter indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har udnævnt Christine Nellemann som formand på baggrund af en indstilling fra Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd.
Det oplyser Det Etiske Råd i en pressemeddelelse.
Den nyvalgte formand har været menigt medlem af rådet siden 2023, men skal nu afløse Leif Vestergaard på formandsposten, da hans medlemsperiode udløber.
"Udnævnelsen er en stor anerkendelse og en tillidserklæring fra udvalget i Folketinget. Med min naturvidenskabelige erfaring ser jeg frem til at sætte endnu mere fokus på områder som natur, bioteknologi og fødevarer i Rådet," lyder det fra Christine Nellemann.
Christine Nellemann er prorektor på DTU og har været forsker på DTU Fødevareinstituttet siden 1999. Hun blev i 2014 direktør for instituttet og sidenhen dekan for bæredygtighed, diversitet, inklusion og internationale samarbejder.
Hun er uddannet cand.scient. i humanbiologi og ph.d. fra Københavns Universitet.
Det Etiske Råd består af i alt 17 medlemmer, der har til opgave at rådgive Folketinget, ministre og andre offentlige myndigheder om etiske spørgsmål.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- “Alt er manuelt”: Forsker har fulgt ansatte i to af landets mest digitaliserede styrelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Tidligere chef i Rigspolitiet om kontroversiel virksomhed: "I politiet er der ikke blind tillid til nogen leverandør"
- Dansk Metal og brancheforening: 99 procent af dansk erhvervsliv risikerer at blive hægtet af i AI-kapløbet
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet



















