Vicedirektør hos Statens It går på pension

2. maj 2026 kl. 08.48
Efter mere end 17 år i Statens It fratræder Henrik Ravn sin stilling som vicedirektør for at gå på pension.
Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
"Det har været vildt, sjovt og til tider anstrengende at være med på Statens It's rejse," skriver han.
Henrik Ravn har forinden stillingen som vicedirektør været planlægningschef i en årrække hos Statens It.
I karrieren har han desuden været økonomichef i Dansk Røde Kors Asylafdeling i mere end et årti.
Henrik Ravn satte et punktum for sit arbejdsliv 1. maj.
"Nu venter der en ny fase af livet for mig med bedre tid til børnebørn, forbedring af mit golfhandicap og frivilligt arbejde," lyder det.
Læs også
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- “Alt er manuelt”: Forsker har fulgt ansatte i to af landets mest digitaliserede styrelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Dansk Metal og brancheforening: 99 procent af dansk erhvervsliv risikerer at blive hægtet af i AI-kapløbet
- Mystisk AI-seminar skulle klæde politikere på til debat om kunstig intelligens















