Ældre Sagen: Værdigheden i ældreplejen skal tilbage

Af Bjarne Hastrup
Adm. direktør i Ældre Sagen
Hvor ofte har ældre mennesker brug for frisk luft, et bad og en samtale med et andet menneske? De spørgsmål er ubehagelige, ja, nærmest pinlige, fordi de minder os om, at svækkede ældre har begrænset indflydelse på helt grundlæggende forhold i deres liv. Men det er nogle svækkede ældres virkelighed: Har de behov for pleje, bliver de i dag behandlet som 2. klasses borgere. Det er helt uacceptabelt. Hvem andre i det danske samfund skal bede om lov til at få et bad? Og kan man forestille sig, at hospitalerne skærer i antallet af blindtarmsoperationer som led i en spareøvelse?
Derfor glæder det Ældre Sagen, at spørgsmålene om forholdene for svækkede ældre, der er afhængige af hjælp fra andre, er blevet højaktuelle i slutspurten af valgkampen til Folketingsvalget torsdag. Både Socialdemokraterne, De Radikale og Venstre lover flere penge og bedre forhold for ældre efter valget, og statsminister Helle Thorning-Schmidt har varslet en kulegravning af området. Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kræver minimumsrettigheder for ældreplejen, og SF ønsker et nedskæringsstop.
Bred politisk enighed
De politiske initiativer vidner om, at der er bred politisk enighed om, at ældreplejen har nået et lavpunkt, som er uværdigt. Ældre Sagen opfordrer en kommende regering til at samle alle de gode viljer og tage initiativ til en ny vej, som skal bringe værdighed og respekt tilbage i ældreplejen.
Helt centralt er, at hjælpen til svækkede ældre skal indrettes med respekt for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret, egenværd og livsførelse.
Bjarne Hastrup
Adm. direktør i Ældre Sagen
Ældre Sagen har sammen med FOA og DSR udviklet et værdigrundlag med ti elementer, der skal sikre en værdig ældrepleje. De ti elementer handler bl.a. om, at svækkede ældre skal have mulighed for at få frisk luft, ordentlig mad i gode rammer, støtte og hjælp, når man har behov for det, mulighed for at bevare egen døgnrytme og at få en meningsfuld og tryg hverdag. Helt centralt er, at hjælpen til svækkede ældre skal indrettes med respekt for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret, egenværd og livsførelse.
I såvel Sverige som Norge er værdighed indarbejdet i lovgrundlaget for ældreplejen. Noget tilsvarende kunne overvejes i Danmark. Et fælles nationalt værdigrundlag giver mulighed for, at kommunerne målrettet kan arbejde med værdigheden i ældreplejen. Det vil være et vigtigt værktøj for politikere nationalt og lokalt at pejle efter. Derved kan vi på sigt forhåbentlig sikre det løft i ældreplejen, som alle kan se er nødvendigt. Samtidig kan vi komme de store kommunale forskelle i ældreplejen til livs, som i dag er med til at øge uligheden i vores samfund.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Svend Brinkmann: Jeg er også bekymret for skærme og sociale medier. Men statsministeren tager fejl i sin kritik
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet






















