Børns Vilkår: Børns digitale rettigheder må ikke ofres for økonomiske hensyn

Konkurrenceevne trumfer børns sikkerhed

I Børns Vilkår har vi de seneste uger deltaget i flere møder i Bruxelles, hvor vores bange anelser er blevet bekræftet. Der tales meget om konkurrenceevne - ikke om børns sikkerhed.

Industrien “konkluderer” at der ikke mangler mere lovgivning, og børns rettigheder nedprioriteres. Med andre ord øjner industrien en mulighed for at skrue ned for kravene og forringe lovgivningen.

Beskyttelse af børn på nettet og erhvervslivets konkurrenceevne står dog ikke i kontrast til hinanden. For eksempel er det i samfundets og børnene interesse, at børn færdes sikkert og har det godt - også online.

Det er ikke kun i børnenes personlige liv, at amerikanske techgiganter dominerer.

Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

Oprindelsen af børns online-tjenester såsom spil eller sociale medier, er, når det kommer til børns rettigheder, underordnet, så længe sikkerheden, databeskyttelsen, trivslen og fokus på barnets bedste er i orden.

Mere konkurrence på området, som fører til højere kvalitet af online-tjenester, kan derfor være i børnenes interesse. Men ikke hvis kravene til børns beskyttelse lempes. Og lige nu glemmes børn og unge i diskussionerne i EU.

De digitale tjenester, som langt de fleste danske børn bruger, er udviklet i USA. Og det er ikke kun i børnenes personlige liv, at amerikanske techgiganter dominerer.

For eksempel anvendes Google’s Chromebook i 52 kommuners folkeskoler og databeskyttelsen har været stærkt kritiseret. Det betyder, at danske børns digitale vilkår i høj grad afhænger af amerikanske techgiganters gøren og laden. 

Derfor er det også afgørende, at vi i EU udvikler politikker og lovgivning, der skal beskytte medlemsborgernes rettigheder – herunder også på det digitale område.

Den hurtige udvikling af teknologi og tjenesteydelserne, samt konsekvenserne heraf, har heldigvis resulteret i, at EU indtil for nylig har vedtaget vigtig lovgivning på området. Afgørende for børns trivsel, sikkerhed og rettigheder online er GDPR, Digital Services Act (DSA’en) og senest AI Act.

Børn skal betragtes som en udsat gruppe, da de grundet deres begrænsede livserfaring har sværere ved at gennemskue snyd, fastholdelsesmekanismer og manipulation. Netop derfor er de tre føromtalte aftaler utrolig vigtige i forsøget på at regulere tech af hensyn til børn og unge.

Trumps deregulering rammer også EU

Det er positivt, at man i EU og Danmark, før den nye amerikanske præsidents indsættelse, har husket, at børn også er aktive brugere af digitale tjenester, hvorfor de skal have ret til særlig beskyttelse. 

Men alt dette er nu vendt på hovedet, og trusler mod lovgivningen vokser. Trump har siden indsættelsen som præsident i USA gentagende gange truet EU for at svække lovgivning af digitale tjenesteydelser, som han finder hæmmende for innovationen, ytringsfriheden og diskriminerende for USA's industri.

Trump og Vicepræsident JD Vance har truet med sanktioner mod dem, som vover at stramme tech-regulering – eller som vil føre strammere tilsyn. 

Et stærkt erhvervsliv i Danmark og EU og børns rettigheder online er ikke enten-eller

Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

I respons til dette har EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen sagt, at EU’s demokratisk udarbejdede tech-lovgivning består, at den skal følges, lige meget hvem man er, og at Kommissionen vil fortsætte med at forfølge og straffe de techvirksomheder, som ikke lever op til loven. 

Så langt så godt. Men grundet behovet for øget konkurrencedygtighed og for at styrke erhvervslivet i EU, er der de seneste uger alligevel kommet udmeldinger fra EU om, at både GDPR og AI Act skal forenkles.

Det giver anledning til stor bekymring , og i Børns Vilkår frygter vi, at børns rettigheder bliver nedprioriteret i kampen for erhvervsinteresser. At man med det nuværende fokus på at forenkle regler for erhvervsliv glemmer, at børn også er forbrugere og har ret til særlig beskyttelse.

Børns rettigheder skal på dagsordenen i Bruxelles

Bruxelles vrimler med tech-industriens lobbyister, og vi oplever både i Bruxelles og Danmark, hvordan tech-industrien har enorm indflydelse på politikere og erhvervspolitik. 

Derfor må vi som børneorganisation råbe vagt i gevær, og vi vil i Børns Vilkår over for politikerne i Bruxelles insistere på, at en eventuel forenkling af EU-lovgivning ikke går på kompromis med børnenes rettigheder.

Det vil uden tvivl være en svær balancegang og kræve et skarpt overblik, når der skal forhandles ændringer i lovgivningen.

Et stærkt erhvervsliv i Danmark og EU og børns rettigheder online er ikke enten-eller - det er muligt at styrke erhvervslivets konkurrenceevne og beskytte børn samtidig.

Derfor opfordrer vi danske politikere på Christiansborg og i Bruxelles til at være særligt opmærksomme og tage ansvar for, at børns trivsel, rettigheder og sikkerhed ikke glemmes, men indtænkes som et konkurrenceparameter.