Anmeldelse af 
Peter Svarre

Bog om klimakrisen overser alvorlige problemer i sin tekno-optimisme

Bogen 'Omstilling til fremtiden' er en optimistisk fortælling om klimakrisen og om, at det hele nok skal ende godt. Peter Hesseldahl forsøger at sammentænke vores forhold til teknologi, natur og hinanden, men overser alvorlige problemer, skriver Peter Svarre.

Teknologien bliver i 'Omstilling til fremtiden' fremstillet som&nbsp;klimakrisens redningsplanke, som på nærmest magisk vis vil udvikle sig til at blive mere grøn og effektiv, skriver Peter Svarre.<br>
Teknologien bliver i 'Omstilling til fremtiden' fremstillet som klimakrisens redningsplanke, som på nærmest magisk vis vil udvikle sig til at blive mere grøn og effektiv, skriver Peter Svarre.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Peter Svarre
Omstilling til fremtiden - Når teknologi bliver levende og liv bliver teknologi
Peter Hesseldahl
304 sider, udkom 19. januar, Gads Forlag

 

Debatten om klimakrisen har en tendens til at dele sig i to lejre.

På den ene side står de teknologifjendske økoflippere, som helst ser, at vi alle bliver veganere og lever som primitive naturfolk.

Og på den anden side står de gamle industrialister, som tror på, at løsningen på klimakrisen (hvis de altså overhovedet tror på, at der er en krise) ligger i mere teknologi, mere industri og mere kapitalisme.

Peter Hesseldahls nye bog 'Omstilling til fremtiden' er et kærkomment bud på en tredje vej i klimadebatten. En vej, hvor teknologi og bæredygtighed ikke er modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger.

Kan gå i alle retninger
Det er et ambitiøst forsøg på at sammentænke vores forhold til teknologi, vores forhold til naturen og vores forhold til hinanden i en samlet systemtænkende og optimistisk fortælling om, at det hele nok skal gå godt i sidste ende.

Man bør læse bogen på grund af forfatterens sprudlende vid inden for områderne teknologi, økologi og samfund. Bogen er fyldt med spændende og aktuelle eksempler på teknologier og tendenser som kunstig intelligens, bioteknologi, platformsøkonomi og regenerativ økonomi.

Men bogen kommer aldrig rigtig i mål med sit ambitiøse projekt om at tænke økologi, samfund og teknologi sammen i et brugbart begrebsapparat. Efter at have læst 259 sider, hvor der i ét væk serveres dilemmaer, udfordringer og teknologiske nybrud, sidder man sultent tilbage og venter på, at forfatteren skal binde alle trådene sammen og forklare, hvordan det hele hænger sammen.

Hesseldahls teknooptimisme gør også, at han overser nogle af de ganske alvorlige problemer, som teknologi skaber for både samfund og økologi

Peter Svarre
Forfatter og digital rådgiver

Men det sker ikke. I stedet når man frem til bogens afsluttende kapitel med overskriften 'Det kan gå i alle retninger'. Og ja, det har forfatteren jo ret i, men man havde måske håbet på en skarpere holdning.

Det hele hænger sammen
Hvis man meget kort skal opsummere bogens overordnede pointe, så er det som sagt, at økologi, samfund og teknologi hænger uløseligt sammen.

Den økologiske krise er den brændende platform, som er bogens hovedtema. Teknologien er til gengæld redningsplanken, som på nærmest magisk vis vil udvikle sig til at blive mere grøn, mere cirkulær og eksponentielt meget mere effektiv. Sol- og vindenergi vil blive ufatteligt billigt, bioteknologi vil gøre det muligt at skabe kunstigt kød, power-to-X-teknologier vil give os klimaneutralt flybrændstof, smarte byer vil reducere vores energiforbrug og så videre.

Og endelig skal samfundet sørge for, at omstillingen til den nye teknoøkologiske fremtid forløber uden de store bump i vejen. Hesseldahl nævner pligtskyldigt, at kunstige intelligenser, massiv dataindsamling og bioteknologier naturligvis også kan skabe samfundsmæssige problemer, men det er problemer, som snildt kan løses med regulering af tech-virksomheder og lidt omstrukturering af skatter og afgifter.

Teknologi er den nye religion
Problemet ved denne pointe er, at teknologien bliver en magisk fremadskridende kraft, som ikke alene vil løse klimakrisen, men som også automatisk vil omstille samfundet til en helt ny postkapitalistisk, cirkulær logik, som Hesseldahl kalder 'Den levende økonomis logik'.

Og på den måde bekender bogen sig til den helt særlige teknoreligion, som udspringer af Singularity University. En religion, hvor teknologi kun udvikler sig i én retning, og det er fremad og opad med eksponentielle stigningsrater.

Det er prisværdigt, at bogen bevidst vælger et positivt syn på fremtiden fremfor de sædvanlige dommedagsbasuner. Men fremtiden er desværre mere kompleks

Peter Svarre
Forfatter og digital rådgiver

Det er en befriende simpel religion, fordi den altid lover en bedre fremtid, og man behøver ikke gøre sig de store etiske overvejelser om teknologiens skyggesider. Teknologi er nemlig bare teknologi. Vi har ikke noget ansvar for at udvikle ansvarlig teknologi. Vi skal blot nyde godt af teknologiens fremskridt og rydde lidt op, når teknologien laver ulykker.

Bogen taler eksempelvis om udviklingen af robotteknologier og 3D-printning, som med en uafvendelig logik vil betyde, at virksomheder vil trække deres produktion tilbage fra masseproducerende fabrikker i Asien og i stedet bygge robotfabrikker, der kan printe skræddersyede produkter tæt på forbrugerne.

Denne logik er også kendt som re-shoring i modsætning til off-shoring. Som eksempel nævnes den ofte citerede historie om, at Adidas i 2016 byggede en skofabrik i Tyskland med robotter og 3D-printning. Problemet er bare, at Adidas i 2020 faktisk opgav fabrikken i Tyskland og flyttede den til Asien. Den uafvendelige teknologiske logik var alligevel ikke så uafvendelig.

Teknologisk frelse i år 2045?
Adskillige gange i bogen bruges også singularisternes yndlingsudtryk: eksponentiel udvikling. Inspireret af Moores lov om eksponentiel udvikling i hastigheden af mikrochips mener singularisterne, at al teknologi udvikler sig eksponentielt, hvilket fører til en fuldbåren eskatologisk drøm om teknologisk frelse. Vist nok ganske præcist i år 2045.

Hesseldahl er ikke lige så ekstrem som singularisternes fader, Ray Kurzweil, men han bruger alligevel begrebet eksponentialitet i flæng og om alskens teknologier, som aldrig har set skyggen af eksponentiel udvikling. Det er sandt, at effekten af solenergi har udviklet sig med en grad af eksponentialitet, men der er andre teknologier som for eksempel batteriteknologi, som udvikler sig ganske kedeligt og lineært.

Letkøbt konklusion overser alvorlige problemer
Hesseldahls tekno-optimisme gør også, at han overser nogle af de ganske alvorlige problemer, som teknologi skaber for både samfund og økologi. Eksempelvis er han en stor fan af platformsøkonomien, som for ham symboliserer et skift fra en gammeldags forbrugsorienteret kapitalistisk logik til en moderne økonomisk logik, hvor vi ikke længere ejer produkter, men lejer dem af store virksomheder.

hvis vi for alvor skal omstille os til fremtiden, er der brug for flere kritiske spørgsmål

Peter Svarre
Forfatter og digital rådgiver

Ifølge Hesseldahl giver det virksomhederne et incitament til at tænke cirkulært, fordi de er ansvarlige for deres egne produkter i den fulde livscyklus. Men igen er konklusionen lige lovlig letkøbt.

Når man kigger på virksomheder som Wish, Wolt og Airbnb, er der ikke meget, der tyder på, at deres platformskapitalisme har øget hverken deres økologiske eller samfundsmæssige bevidsthed. Når ansvaret for produkternes livscyklus flyttes fra forbrugeren til anonyme virksomheder, er der ingen garanti for mere bæredygtighed. Tværtimod kan man meget vel forestille sig, at bæredygtighedens etik forsvinder, når det ikke længere er forbrugere, men profitorienterede virksomheder, der træffer beslutningerne.

Omstilling til fremtiden er en ambitiøs bog, som slår et meget stort brød op. Det er prisværdigt, at bogen bevidst vælger et positivt syn på fremtiden fremfor de sædvanlige dommedagsbasuner. Men fremtiden er desværre mere kompleks, end singularisterne vil have os til at tro. Og hvis vi for alvor skal omstille os til fremtiden, er der brug for flere kritiske spørgsmål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Svarre

Forfatter, foredragsholder og digital rådgiver
Ma, International Affairs (Columbia University 1998), cand.scient.pol (Københavns Uni. 2001)

0:000:00