Centerchef: Forsker fejltolker de digitale erfaringer i sin kamp mod teknologien

Teknologiens forhold
Når man vurderer teknologier i undervisningen, er det nødvendigt at skelne mellem tre forhold:

1. Den fysiske ramme (teknologien), der skal gøre et læringsindhold tilgængeligt
2. Selve indholdet og dets læringsmæssige intention
3. Den kontekst, hvori indholdet skal anvendes

Det får Balslev blandet sammen i sin formidling af sin forskning.

Balslev påviser nogle forhold omkring de politiske beslutningsprocesser ved anskaffelse af den fysiske teknologi (enheder og systemer) for derefter at konkludere generelt om brugen i undervisningen uanset indhold og kontekst.

Tankeløs teknologi 
Vi kan godt blive enige om, at der er foretaget nogle ubegrundede investeringer i hardware.

Alle kender for eksempel til de mange smartboards, der står rundt på skoler og bruges på samme måde som gamle kridttavler – nu blot med digitale tusser.

De blev solgt (og købt) på påstanden om, at de kunne skabe øget læring.

Men det var en ramme uden indhold, så de fik aldrig nogen læringsmæssig effekt.

Fejlslutninger og forskning
Der, hvor det går galt for Balslev, er, når han bruger disse fejlinvesteringer som grundlag for sin påstand om digitale teknologiers manglende læringspotentiale.

Balslev siger blandt andet i interviewet:

”Jeg tror ikke, det er muligt at lave et fokuseret læringsmiljø, så længe det lever parallelt med shopping, underholdning, porno, gambling og så videre.”

"Vi putter en masse børn ind i nogle dyre bygninger med en masse lærere, som vi har brugt millioner på at uddanne, og så er eleverne ikke rigtigt til stede.”

Det er Balslevs synspunkter om brugen af teknologi i undervisning – det er ikke forskning (evidens).

Teknologi med omtanke
I interviewet får Balslev også sagt: "Det, der nævnes i nogle rapporter, er, at den lærerintensive situation, hvor eleven får lærerens opmærksomhed, nærvær og differentierede undervisning, skaber den bedste læring. Det er der ingen computer, der er så god til endnu."

Nej, for læring forudsætter et indhold i computeren og en kontekst skabt af læreren, hvori indholdet anvendes over for målgruppen i forhold til det ønskede læringsudbytte.

Under coronanedlukningen opstod faktisk gode eksempler på dette.

Digitale erfaringer fra corona
En undersøgelse af erfaringerne med nødfjernundervisningen på landets gymnasier viste, at en hidtil overset målgruppe – nemlig de ”stille elever” – kunne profitere af den teknologibaserede undervisning.

I mange tilfælde syntes eleverne, at de havde det bedre og lærte mere end normalt, fordi de havde ro til at koncentrere sig, blev mindre forstyrret af klassekammerater og i højere grad følte sig ”set” af lærerne.

Og lærerne fik pludselig øjnene op for, at den teknologibaserede undervisning faktisk havde potentiale til i et vidst omfang at supplere den sædvanlige undervisning.

Det kan være en god ide med et opgør med den politiske lemminge-effekt, hvor politikere for at markere sig eller sin kommune pådutter undervisningssystemet teknologier, der ikke er belæg for – men det er ærgerligt, hvis det forhindrer brugen af digitale teknologier, hvor det giver mening.