Centerchef: Derfor er vi skeptiske over for Area9

DEBAT: Når e-læringspædagoger og -forskere er skeptiske over for adaptive læringssystemer som Area9, der netop har modtaget en kæmpebevilling, skyldes det primært teknologiens læringsmæssige begrænsninger, skriver centerchef Michael Lund-Larsen.

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef på Det Nationale Videncenter for e-læring

”Vi forventer, at uddannelse og læring står over for en revolution i måden, vi alle sammen skal lære på ved hjælp af kunstig intelligens og anden robotteknologi samt adaptive og personaliserede læringsalgoritmer,” siger Vækstfondens direktør, Christian Motzfeld, i forbindelse med Vækstfondens investering på 190 millioner kroner i Area9’s adaptive læringsplatform.

Det er en utrolig spændende teknologi og givetvis en rigtig god investering.

Area9 understøtter kun viden baseret på fakta
Hvorfor er danske e-læringspædagoger og -forskere så skeptiske over for mulighederne for en bredere anvendelse i det danske uddannelsessystem?

Først og fremmest er det en teknologi, der alene understøtter udvikling af viden og færdigheder baseret på fakta; altså viden om eller færdigheder i forhold til spørgsmål, der har en anerkendt løsning – et specifikt facit.

I det 21. århundrede efterspørges kompetencer som evnen til selvledelse og selvlæring, evnen til at samarbejde og indgå i sociale relationer (både lokalt og globalt), evnen til at tænke kritisk samt evnen til at være innovativ og kreativ, herunder at være problemløsende.

Altså kompetencer, der vedrører problemstillinger, der netop ikke har en løsning på forhånd.

Understøtter ikke kompetenceudviklingen
Adaptive læringssystemer kan muligvis hjælpe med at etablere den viden og de færdigheder, der i et vist omfang kan danne grundlag for udvikling af kompetencer hos eleven, men teknologierne kan ikke understøtte selve kompetenceudviklingen.

Og teknologien forudsætter, at der foreligger test og læringsmaterialer i et sådant omfang, at teknologiens algoritmer kan udvælge og tilpasse læring til den enkelte.

Der skal altså foreligge voldsomme mængder af materialer, som algoritmerne kan vælge imellem, så teknologien kan skræddersy netop det forløb, som passer til den enkeltes måde at lære på og den enkeltes niveau.

Det er kun muligt på meget store uddannelsesområder. Derfor er det også primært meget store uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der indtil nu benytter sig af teknologien. Og derfor er det også kun i matematik, at teknologien har sit hidtidige anvendelsesområde i Danmark.

I matematik har det været muligt at oversætte allerede udviklet materiale fra andre sprog og anvende de algoritmer, der er udviklet på baggrund af store datamængder fra for eksempel engelsksprogede elever. Men det er rigtig dyrt – og hvad med kvaliteten?

Sæt fokus på det eksperimenterende og det problemløsende
I Danmark er det mest kendte adaptive system De Nationale Test, der anvendes i grundskolen.

En væsentlig årsag til, at De Nationale Test bliver kritiseret, er, at det ikke har været muligt at udvikle et antal testopgaver, der i tilstrækkelig grad dækker sværheder fra de allernemmeste til de sværeste inden for de områder, der testes i. 

Selvom der er udviklet tusindvis af testopgaver, er der alligevel ikke tilstrækkeligt med opgaver til at dække sværhedsniveauerne på yderkanterne. Og det er en meget stor opgave at supplere på disse områder. Derfor bliver systemet usikkert.

Og så kan det jo være lige meget, at teknologien er smart.

Hvis Danmark skal være et fyrtårn inden for digital læring, bør vi bevæge os ud over læringsteknologier, der kun understøtter udvikling af viden og færdigheder.

Danske producenter af digitale læremidler bør derfor fokusere på at understøtte det eksperimenterende, det udforskende, det kreative og det problemløsende, så elevernes kompetencer kommer i spil.

Det er muligt, at adaptive læringssystemer vil udkonkurrere en del af de eksisterende læremidler, fordi de adaptive systemer er mere effektive, når elevernes færdigheder og viden skal udvikles.

Men de bibringer ikke nye muligheder for læring og slet ikke, hvis de, der skal lære, skal kunne mere end blot at gengive fakta.

Forrige artikel Hanne Shapiro: Danmark kan blive internationalt udviklingscentrum for kunstig intelligens Hanne Shapiro: Danmark kan blive internationalt udviklingscentrum for kunstig intelligens Næste artikel Digitale vismænd: Sådan kan vi styrke Danmark som digitalt skaberland Digitale vismænd: Sådan kan vi styrke Danmark som digitalt skaberland
  • Anmeld

    Claus Christensen · Underviser

    Spændende muligheder

    Jeg er ret uenig i Michael Lund-Larsens betragtninger.

    For det første kan man formulere opgaverne, så man kan give automatisk feedback på kompetencer, der går videre end paratviden og elementære færdigheder. Det er forholdsvist let at teste elevens evner på højere taksonomiske niveauer.

    Men især de videre perspektiver er spændende. I forbindelse med udvikling af problemløsningskompetencer mv. kan man forestille sig et samarbejde mellem elev og computer, hvor computeren tilpasser forslag til løsninger i takt med at eleven gennem en søge-lære proces får større forståelse for sammenhængene. Der er således ikke nødvendigvis tale om, at eleven kommer med et svar og computeren siger sandt eller forkert. Kobler man big data på processen og lader computeren komme med forslag og informationer afhængigt af, hvor elevens problemløsningsproces bevæger sig hen, kan det styrke læringen. Desuden kan man forestille sig, at computeren stiller mulighed for at opbygge modeller, der kan simulere konsekvenser af løsningsforslag.

  • Anmeld

    Claus Christensen · Underviser

    "Hvis Danmark skal være et fyrtårn inden for digital læring..."

    .... så skal der være overskud til at udvikle nyt på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Virkelighedsnære udviklingsprojekter i tæt kontakt med "produktionen" af læring skaber den mest holdbare innovation.

    Der skal desuden være en god, sund konkurrence mellem institutionerne bl.a. om at udvikle eller i det mindste anvende de bedste værktøjer til digital læring.

    Dette kræver mere økonomiske overskud at kunne investerer i udvikling. Vedvarende besparelser og megen topstyring på uddannelsesområdet med opmærksomheds- og ressourcekrævende reformer hvert 5. år giver ikke plads til mere end til at få driften til at køre nogenlunde. Så besparelserne skal vendes til mere investering i uddannelse. Taxameterordningen er fin nok, men den skal bruges til at skabe konkurrence om at levere holdbar kvalitet, hvilket kræver tilstrækkelige ressourcer. Det vil også gøre det muligt for institutionerne at indgå udviklingssamarbejde - i Danmark - med Area9 og andre innovative virksomheder på læringsområdet.

  • Anmeld

    René Lund Espensen · Udvikler hos VIA University

    Spørgsmål

    Spændende artikel, som dig afføder et spørgsmål. Vil de 21. Århundrede kompencer ikke medfører at der skal indarbejdes nye færdigheder?