Danfoss: Danmark kan blive verdensmester i datacentre

Af Torben Funder-Kristensen
Ph.d., Chef for Public and Industry Affairs, Danfoss Cooling
Datacentrene kommer, og Danmark kan blive verdens bedste vært, samtidig med at vi udvikler vores egne kompetencer inden for energiforsyning og -forbrug.
Vi har alle forudsætninger for det: Vi er verdens bedste til at udvikle teknologier, der forsyner datacentrene med grøn energi, køler dem klimavenligt og genanvender overskudsvarmen.
Datacentrene er vores digitale rygrad. De er afgørende for interaktionen med verden omkring os. Alle online-aktiviteter, e-mails, brug af sociale medier og moderne forretningsmodeller bliver leveret gennem datacentre.
Skriv til debat@altinget.dk
Vores behov for data er enormt, og opadgående. I 2010 var det 1 zettabyte. I 2020 44 zettabytes. I 2025 180 zettabytes. Det er nærmest ufattelige datamængder. Hvis vi forestiller os, at en gigabyte kan være i en kaffekop, vil det kræve Den Kinesiske Mur at rumme en zettabyte. Med stigningen i datamængderne vokser antallet af datacentre og deres veksler på vores fælles ressourcer.
Der findes allerede omkring 8,6 millioner datacentre i verden, og de står for næsten tre procent af klodens elforbrug. Datacentrene bruger mere strøm end Storbritannien, og udleder lige så meget CO2 som den samlede luftfartsindustri.
Datacentrene kommer, og Danmark kan blive verdens bedste vært, samtidig med at vi udvikler vores egne kompetencer inden for energiforsyning og -forbrug.
Torben Funder-Kristensen
Ph.d., Chef for Public and Industry Affairs, Danfoss Cooling
Datacentre på vej til Danmark
Datacentrene er også på vej til Danmark. Som et reguleret og sikkert samfund, med en meget stor energiforsyningssikkerhed – vi har strøm i stikkontakterne i mere end 99,99 procent af tiden – er Danmark et attraktivt land at placere sine kostbare data i.
Det danske el-forbrug ventes at stige med cirka 24 procent frem mod 2025 – datacentre vil stå for omkring halvdelen af denne stigning.
Hvis vi anvender vores formåen, kan vi etablere nogle fantastiske teknologiplatforme for at integrere energiforsyning og -forbrug og opnå hidtil usete synergier. Industrien og de danske universiteter arbejder i disse år stærkt sammen om at virkeliggøre denne vision blandt andet gennem det DTU-ledede projekt CITIES.
Omkring 40 procent af datacentrenes energiforbrug anvendes til at nedkøle serverne. Det kan vi gøre væsentligt mere energieffektivt.
Energi-effektiviseringer vil variere afhængigt af datacentrets design og konfiguration af kølesystemer. Men vi ved, at en køleenheds årlige energiforbrug kan reduceres med omkring 30 procent, hvis man installerer en kompressor med variabel hastighed i en enhed, der før har anvendt en traditionel on-off-kompressor.
I USA har Danfoss været med til at reducere strømforbruget til køling i to af Lenovos datacentre med næsten 90 procent. Det forslår.
Win-win-situation
Vi har desuden teknologien til at opgradere og udnytte datacentrenes overskudsvarme og lede den ud i det eksisterende fjernvarme-netværk – samtidig med at vi skaber køling til datacentrene. En win-win-situation for samfundet og for datacentrene.
Vi vil desuden være i stand til at forsyne datacentrene med 100 procent vedvarende energi, hvis Danmark holder fast i kursen som det land i verden, der formår at lave mest el på vind. For at det i praksis kan lade sig gøre skal vi satse på at have tilpas med lagring af varme og kulde, fordi solen ikke altid skinner, og vinden ikke altid blæser.
Regeringen har sat et mål om at fordoble eksporten af dansk energiteknologi til mindst 140 milliarder kroner i 2030. Det kræver, at vi konsoliderer vores styrkepositioner, og Danmark griber førerpositionen, når det gælder om at finde en grøn plads til verdens stigende datamængder.
Datacentrene er ikke alene. I dag arbejder vi i princippet på de samme principper omkring supermarkeder, hvor vi også kan skabe en førerposition, når det gælder om forsyne dem med grøn energi, køle klimavenlig og udnytte overskudsvarmen.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Forskere: Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Imran Rashid: Brinkmann undervurderer skærmenes psykologiske magt over vores børn

















