Dansk IT: Regeringen skal gøre lovgivningen digitaliseringsparat

Danmark ligger nummer et i digitalisering i EU, lyder konklusionen i EU-Kommissionens DESI-rapport, der netop er udkommet. I Kommissionens årlige ranking har Danmark dermed forbedret sig sammenlignet med sidste års tredjeplads. Fremgangen og førstepladsen er vigtig for Danmark.

Samfundet er digitalt, og digitaliserer vi fremadrettet klogt, så vil det bidrage til at skabe yderligere vækst, velstand, og velfærd for Danmark og til at øge landets konkurrenceevne.

Anerkendelsen på EU-niveau bekræfter de høje ambitioner, som det af regeringen nedsatte Digitaliseringspartnerskab har lagt op til.

Intensivér logivning

I DESI-rapporten fremhæves bl.a. Danmarks indsats på lovgivningsområdet. Og det med rette. Netop det at anvende lovgivning som løftestang har været stærkt medvirkende til, at Danmark befinder sig digitalt der, hvor vi er nu.

Tænk blot på det mål som blev sat tilbage i 2012, da man besluttede, at fra 2015 skulle digital kommunikation være obligatorisk, hvis man som borger var i stand til at betjene sig digital. Det var modigt, fremsynet og satte en udvikling i gang, som rykkede det danske samfund. Noget andre lande beundrer os for, ikke mindst under pandemien.

Men vi må ikke stoppe her. Det er vigtigt at fortsætte og intensivere arbejdet med lovgivningsdimensionen.

Lovgivning kan stå i vejen

Kun få uger før DESI-rapporten kårede Danmark som nummer et i EU, offentliggjorde Digitaliseringspartnerskabet sine visioner og anbefalinger til Danmark som et digitalt foregangsland.

Her lyder det, at ”der er et betydeligt behov for, at lovgiv­ningen generelt og kontinuerligt tilpasses den digitale virkelighed, som vi lever i eller ønsker at udvikle.Dette skal ske uden at gå på kompromis med almindelige retssikkerhedsprincipper. Tilgangen skal sikre, at lovgivning i videst muligt omfang er fremtidssikret og kan administreres smidigt til gavn for borgere og virksomheder.”

Af Digitaliseringsstyrelsens egen evaluering fra maj 2021 fremgår, at Danmarks eksisterende lovgivning kun i mindre grad er digitaliseringsklar.

Dette betyder, at eksisterende love kan stå i vejen for, at offentlige services er eller bliver digitaliseret for samfundets og borgernes gavn.

Digitaliser klogt

Digitaliseringspartnerskabet peger samtidig på, at der er brug for en gennemgribende modernisering af en lang række større offentlige it-systemer, så de kan blive tidssvarende, sikre og stabile.

Partnerskabet anbefaler, at der øremærkes betydelige investeringer hertil. En sådan modernisering må dog nødvendigvis gå hånd i hånd med en tilsvarende tilpasning af lovgivningen.

Det er vigtigt at fortsætte og intensivere arbejdet med lovgivningsdimensionen.

Ejvind Jørgensen

På vejen derhen må vi derfor digitalisere klogt, for nu at tage partnerskabet på dets egne ord. Det gælder om at gøre tingene i den rigtige rækkefølge.

Så når vi tager fat på gamle systemer, må vi starte med at stille spørgsmålet: hvilket problem ønsker vi at løse? Hvordan kunne vi gentænke ikke kun den tekniske løsning, men også den forretningsmodel, som ligger til grund?

Kun på den måde får vi skabt nye løsninger, som skaber reel værdi. Med andre ord vi må starte med at forstå problem og proces.

Politikerne på banen

Dernæst skal politikerne på banen for at få den nødvendige lovgivning på plads. Og så skal vi ned i den teknologiske værktøjskasse. I praksis er der selvfølgelig overlap, og ideelt set ville der opstå positive vekselvirkningerne mellem proces, lovgivning og teknologi. Men det gælder om at huske faktorernes orden.

Til alle offentlige ledere lad mig derfor slutte med et citat fra formanden for Digitaliseringspartnerskabet, Jim Hagemann Snabe:

”Ideen om at det er nok at kunne lede - også selv om man ikke forstår fagligheden - holder ikke længere”.

Som leder er man i den digitale verden nødt til at forstå fagligheden. Ellers kan man ikke digitalisere virksomhedens processer med succes.

Netop forandring af det eksisterende systemlandskab tager afsæt i en grundlæggende forståelse af forretningsprocesserne. Her ligger en central ledelsesopgave – og altså også en opgave for de danske politikere og ikke mindst regeringen.