Debat

IT-branchen: Grundingrediensen mangler på regeringens fremtidige digitale menukort

Ønsket om fortsat at blive kåret som den bedste digitale nation er klar, forståelig og nødvendig. Men hvis vi vil beholde vores 3-stjernede digitale førerposition, skal regeringens 1. prioritet være at få dyrket vores grundingrediens: De digitale kompetencer, skriver Natasha Friis Saxberg.

Vi
når ikke langt med vores ambitioner om at blive verdens bedste digitale nation,
hvis vi ikke dyrker fundamentet til vores fremtidige succes, skriver Natasha Friis Saxberg.&nbsp;<span><br>
</span>
Vi når ikke langt med vores ambitioner om at blive verdens bedste digitale nation, hvis vi ikke dyrker fundamentet til vores fremtidige succes, skriver Natasha Friis Saxberg. 
Foto: Pressefoto
Natasha Friis Saxberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For kort tid siden leverede Digitaliseringspartnerskabet en samlet vision for Danmarks fremtid ind til regeringen. Et rent tag-selv-bord af 46 konkrete initiativer, hvor regeringen nu skal vælge, hvilke af dem der i sidste ende skal prioriteres og dermed ende på menukortet.

Tema

Lidt mere end halvdelen af regeringsperioden er overstået. På Altinget Digital sætter vi fokus på den digitale dagsorden, når vi spørger:

Er regeringen kommet for sent i gang med den digitale dagsorden? 

Hvad skal de nå, og hvad skal stå øverst på to do-listen?

Panelet er: 

  • IT-Branchen
  • Prosa
  • Dansk IT
  • Facebook
  • Microsoft
  • Danske Medier
  • Dansk Erhverv
  • Anders Kofoed-Petersen

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected] 

Vores håb og forventning er naturligvis, at strategien bliver bredt forankret i Folketinget. At alle kan se vigtigheden i initiativerne. At der er noget for enhver smag. Men også at det udmønter sig i en ambitiøs strategi, der sætter handling bag ordene om, at Danmark skal drage fordel af sin digitale førerposition og udnytte det store potentiale, både i det offentlige og private.

For potentialet er stort. Ikke bare i forhold til at styrke et samlet erhvervsliv og gøre det klar til fremtiden, men også i forhold til at kunne bibeholde og måske forbedre vores velfærd ved at styrke digitaliseringen i det offentlige.

Allerede i dag mangler vi akut 7.600 it-specialister, og 90 procent af de danske virksomheder siger, at de mangler folk med it-kompetencer. En mangel, der vokser dag for dag på hele arbejdsmarkedet.

Natasha Friis Saxberg
Direktør, IT-Branchen


Men vi når ikke langt med vores ambitioner om at blive verdens bedste digitale nation, hvis vi ikke dyrker fundamentet til vores fremtidige succes.

Vi skal fokusere på én ingrediens

Hvis vi i IT-Branchen skal give ét bud på, hvad regeringen bør prioritere, så er det de digitale kompetencer, da de er selve grundingrediensen til vores fremtid.

En helt fundamental forudsætning for at vi kan indfri ambitionerne om at være førende på offentlig digitalisering, at løfte erhvervslivets digitale transformation, have et stærkt økosystem af tech virksomheder, og ikke mindst at digitale teknologier skal spille en afgørende rolle i den grønne omstilling – ja, det er jo ganske simpelt, at vi har kompetencerne til det.

Vi lykkedes ikke med vores visioner, mål og fremtid, hvis vi ikke har vi har hænderne og hovederne til at løfte opgaverne.

Allerede i dag mangler vi akut 7.600 it-specialister, og 90 procent af de danske virksomheder siger, at de mangler folk med it-kompetencer. En mangel, der vokser dag for dag på hele arbejdsmarkedet.

Skal starte allerede i folkeskolen

Skal vi lykkedes med den digitale transformation af samfundet uden at efterlade et b-hold i suppedasen, er det vigtigt, at vi investerer i at uddanne alle danskere, så de kan bidrage til et digitalt Danmark.

Først og fremmest har vi brug at starte allerede i folkeskolen med introduktionen af et fag i teknologiforståelse. 

Natasha Friis Saxberg
Direktør, IT-Branchen


Først og fremmest har vi brug at starte allerede i folkeskolen med introduktionen af et fag i teknologiforståelse. Det skal sikre, at alle får en grundlæggende dannelse, så de kan forstå, agere og bidrage til vores digitale samfund.

En grundlæggende forståelse, der er lige så vigtigt som det at lære at læse og regne, og som skal sikres gennem en sammenhængende progression af digitale kompetencer hele vejen op gennem uddannelsessystemet.

Brug for massiv efteruddannelse

På de videregående uddannelser haster det med at få udvidet antallet af uddannelsespladser på de efterspurgte it-uddannelser, hvor der er brug for flere pladser både i og udenfor byerne. For de unge vil godt it, men flere tusinde kvalificerede unge bliver hvert år afvist, fordi der bare ikke er sat penge af til, at de kan komme ind på deres drømmestudie.

Sidst men ikke mindst skal vi have startet en massiv efteruddannelse af det eksisterende arbejdsmarked. En enorm opgave som ikke bare regeringen men alle arbejdsmarkedets parter skal være med til at løfte.

At skabe en super menu tager tid, og vi er allerede bagud. Hvis vi vil beholde vores 3-stjernede digitale førerposition, skal regeringens 1. prioritet være at få dyrket vores grundingrediens: De digitale kompetencer. Og det haster.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00