Professor: Trods førsteplads på digitalisering er Danmark bagud på kunstig intelligens

Kunstig intelligens er måske den vigtigste katalysator i løsningen af fremtidige udfordringer. Digitaliseringspartnerskabet og National strategi for kunstig intelligens har leveret visionerne. Men det er desværre ikke et ukendt fænomen med visioner og ambitiøse mål, der ikke munder ud i noget, skriver Anders Kofod-Petersen.

Placeholder image
Digitaliseringspartnerskabet og den nationale strategi for kunstig intelligens har leveret visionerne og målene. Det er bare at komme i gang, skriver Anders Kofod-Petersen. I oktober tog regeringen imod anbefalinger fra regeringens Digitaliseringspartnerskab. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark er igen tilbage som Europas meste digitaliserede land. Spørgsmålene er om vi kan forblive det med den udvikling vi ser i dag, bygger vi en fremtidssikret grundmur og går det hurtig nok?

Tema

Lidt mere end halvdelen af regeringsperioden er overstået. På Altinget Digital sætter vi fokus på den digitale dagsorden, når vi spørger:

Er regeringen kommet for sent i gang med den digitale dagsorden? 

Hvad skal de nå, og hvad skal stå øverst på to do-listen?

Panelet er: 

  • IT-Branchen
  • Prosa
  • Dansk IT
  • Facebook
  • Microsoft
  • Danske Medier
  • Dansk Erhverv
  • Anders Kofoed-Petersen

Vil du deltage i debatten? Skriv til debat@altinget.dk 

Danmark har i mange år pralet med at være blandt de mest digitaliserede lande i verden. Indtil videre har det også holdt stik. Vi kan læse i årets DESI-indeks fra Eurostat at vi er nummer et i Europa.

Bag denne førsteplads gemmer der sig dog store forskelle mellem små og store virksomheder. Desuden halter vi stadigvæk efter i forhold til anvendelse af avanceret digitalisering som for eksempel kunstig intelligens.

Generelt betragter vi nok desværre stadigvæk digitalisering som noget der er rundt om vores kerneforretning. Vi har ikke rigtig taget ind over os at digitalisering generelt, og anvendelse af kunstig intelligens specifikt, kan drive vore kerneforretning; det være sig privat eller offentlig.

Dette er også tydelig i rapporten ’Nordic State of AI’ som Silo.ai udgiver i disse dage. Her kan vi blandt andet læse at vi ”kun” er nummer otte i verden i forhold til at være klar til anvendelse af kunstig intelligens – bag alle vores nordiske naboer.

Vi formår ikke at realisere potentialet

Lødig kunstig intelligens og anvendelse af denne er måske den vigtigste (digitale) katalysator for at løse mange af de store eksisterende og fremtidige udfordringer. Det er værd at huske på Amaras regel: ”Vi overvurderer ofte den kortsigtede effekt af ny teknologi og undervurderer den langsigtede”.

Det er desværre ikke et ukendt fænomen, at man har visioner og ambitiøse mål, uden at det ser ud til at munde ud i noget.

Anders Kofod-Petersen

Der har nok været en overdreven optimisme i forhold til at alle problemer kunne løses hurtig, ved blot at drysse lidt kunstig intelligens ud over det. Samtidig skal vi huske på at anvendelse af lødig kunstig intelligens er et essentielt værktøj for at adressere vores klimaudfordringer og mange af FN's verdensmål.

Der er et interessant paradoks i, at vi har et lavt niveau i anvendelse af avanceret digitalisering, når vi samtidig her et meget højt niveau i forskning og højere uddannelse i for eksempel kunstig intelligens.

Vores specialister er meget dygtige og vi overpræsterer generelt på vores universiteter; vi har dog for få specialister. Denne mangel kan vi også genkende i, at vi for eksempel ikke formår at skabe lige så mange nye virksomheder med kunstig intelligens i kernen som eksempelvis Sverige.

Vi har altså en meget høj grad af generel digitalisering, fremragende forskning og generelt gode rammebetingelser. Men, vi formår ikke rigtig at realisere potentialet igennem innovation og værdiskabelse. Måske vi ikke har formået at bygge den gode grundmur blandt her og fru Jensen?

Vi skal bygge en solid grundmur

Det bør være tydeligt for enhver, at hvis basale kompetencer i udvikling og anvendelse af det digitale ikke er tilstede, vil det være grænsende til umuligt at udløse potentialet i anvendelse af avanceret digitalisering. En manglende generel forståelse for muligheder og begrænsninger i for eksempel anvendelsen af kunstig intelligens kan muligvis også forklare, at vi ikke er klar til at anvende det.

Heldigvis kan vi finde gode forslag i den nye rapport fra Digitaliseringspartnerskabet. Hvor Digitale kompetencer hele livet promoveres som en del af fundamentet for den digitale udvikling. Noget vi kan genkende fra National strategi for kunstig intelligens udgivet af den forrige regering i 2019. Her påpeges også den skrigende mangle på basale digitale kompetencer og digital dannelse blandt vores børn, når de forlader folkeskolen.

Hvis vi skal forblive en af verdens mest digitaliserede lande, skal vi gøre det ved at bygge en solid grundmur blandt alle borgere. Digitaliseringspartnerskabet og den nationale strategi for kunstig intelligens har leveret visionerne og målene. Det er bare at komme i gang. Det er desværre ikke et ukendt fænomen, at man har visioner og ambitiøse mål, uden at det ser ud til at munde ud i noget.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser