Debat

Dansk IT til DF: Alle skal ikke være programmører

REPLIK: Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær mener, at vores børn skal skærpe deres it-skabende kompetencer allerede i folkeskolen. Men de refleksive kompetencer må komme først, hvis vi vil opnå ægte digital dannelse, skriver Mille Østerlund.

Selvom det er godt med et fokus på skoleelevers digitale kompetencer, skal alle ikke lære at programmere, skriver Mille
Østerlund.

<br>
Selvom det er godt med et fokus på skoleelevers digitale kompetencer, skal alle ikke lære at programmere, skriver Mille Østerlund.
Foto: /ritzau/Finn Frandsen/arkiv
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mille Østerlund
Formand for Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer

4. september var Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær i Altinget med et budskab om, at skoleelever i højere grad skal tilegne sig skaberkompetencer i folkeskolen for at komme den fremtidige mangel på arbejdskraft i it-branchen i forkøbet.

I Dansk IT bifalder vi initiativet, som adresserer et område, som er alt for overset; de digitale kompetencer og fremtidens arbejdsmarked.

Fremtidens arbejdsmarked er i høj grad digitalt, og om vi vil det eller ej vil flere og flere nuværende traditionelle arbejdsfunktioner blive forandret i takt med udbredelsen af cloud-løsninger, kunstig intelligens, automatisering og lignende teknologier og tendenser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det sætter nye krav til arbejdsstyrken, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi alle skal være programmører.

Teknologiforståelse til arbejdsstyrken
Selvom it-branchen skriger på programmører og it-professionelle, er det ikke kun den direkte it-faglighed, der bliver efterspurgt i de kommende år.

Selvom it-branchen skriger på programmører og it-professionelle, er det ikke kun den direkte it-faglighed, der bliver efterspurgt i de kommende år.

Mille Østerlund
Formand for DANSK IT’s udvalg for digitale kompetencer

I stedet er der brug for en grundlæggende opkvalificering af resten af arbejdsstyrkens kompetencer.

Når humanister, djøf’ere, sundhedsprofessionelle og faglærte alle skal arbejde med og samarbejde med digitale teknologier, kræver det en indtil nu uhørt indsigt og forståelse for den bagvedliggende teknologi; Det kræver en ny og legende tilgang til teknologi.

Den tilgang skal tillæres fra starten. Grundlæggende kan man tale om tre forskellige kompetencegrupper inden for feltet digitale kompetencer; brugerkompetencer, skaberkompetencer og refleksive kompetencer.

Alle tre er gode at have, men ikke nødvendigvis afgørende for beskæftigelsesmulighederne på fremtidens arbejdsmarked.

Brugerkompetencerne og de refleksive kompetencer er klart de vigtigste i langt de fleste nuværende og fremtidige jobfunktioner, ligesom sociale kompetencer kommer højere op på arbejdsgivernes ønskelister.

Læs også

Stadig skæv kønsfordeling
Selvom det går fremad med kønsbalancen på STEM-uddannelserne, er der stadig langt igen. ITU havde i år lige kønsfordeling på deres relativt begrænsede optag, men på datalogiuddannelsen ser det fortsat meget grelt ud.

Når både Dansk Folkeparti og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er ude og slå på tromme for de digitale kompetencer, er vi kommet langt.

Men der er stadig langt igen, og for at nå i mål bliver politikere og civilsamfund nødt til at finde sammen om løsningerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dennis Flydtkjær

MF (DD)
datamatiker (Erhvervsakademi Midtjylland 2002)

Mille Østerlund

Director, cybersecurity, EY, formand for Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer
cand.scient.pol (Københavns Uni. 1999)

0:000:00