Debat

Dataetisk Råd til Børns Vilkår: Nej, vi mangler ikke fokus på børn og unge

Dataetisk Råd er ikke et repræsentantskab, hvor medlemmer varetager en befolkningsgruppes interesser. Vi har allerede stort fokus på børne- og ungeområdet og lytter også gerne til udefrakommende perspektiver, skriver Johan Busse.

Børn og unge er i højere grad end mange andre spundet ind i de nye teknologier og i risikozonen for at komme i klemme i skadelige forretningsmodeller. Dét ved Dataetisk Råds medlemmer godt, skriver Johan Busse.
Børn og unge er i højere grad end mange andre spundet ind i de nye teknologier og i risikozonen for at komme i klemme i skadelige forretningsmodeller. Dét ved Dataetisk Råds medlemmer godt, skriver Johan Busse.Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Johan Busse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I et indlæg til Altinget Digital 30. maj tilkendegav direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl sin skuffelse over, at Folketingets Udvalg for Digitalisering og It havde udpeget to nye medlemmer og genudpeget to andre, som ikke direkte talte børnenes sag. Bekymringen lyder, at ingen af Dataetisk Råds medlemmer sidder specifikt med børnebrillerne på.

Kritikken er rettet imod Folketingets udpegning af medlemmer til rådet, men kritikken bygger, som jeg forstår den, på en forudsætning om, at børn ikke fylder nok i rådet. Og derfor føler jeg mig kaldet til at kommentere på den.

Rasmus Kjeldahls observation er rigtig i den forstand, at hvis du løber medlemsoversigten igennem, vil du ikke støde på en eneste repræsentant for Børns Vilkår eller andre organisationer, som repræsenterer børn og unge. Spørgsmålet er bare, om det betyder, at Folketinget svigter børn og ungeperspektivet ved udpegningerne?

Det synes jeg ikke.

Kritikken er misforstået

For hvis det er sandt, vil det også være et svigt af ældre, forældre, fremmedsprogede, digitalt udsatte, eller LGBTQ+-samfundet og alle andre grupperinger, som man meningsfuldt kan inddele os i, men som heller ikke er repræsenteret af rådet.

Efter min mening er kritikken misforstået. Nej, der er ingen med specifikke børnebriller. Men det er ikke ensbetydende med, at rådet ikke er meget optaget af de dagsordener, som lige nu berør vores fremtidige borgere. Tværtimod.

Men lad os først lige få udpegningen af rådets medlemmer på det rene.

Læs også

Rådet er ikke et repræsentantskab, hvor medlemmerne skal varetage en organisations eller en befolkningsgruppes interesser. Rådet består af særligt udpegede personer. Ved udvælgelsen af de personer lægges der blandt andet vægt på, om de har kendskab til teknologierne i praktisk eller teknisk forstand, om de har forskningsmæssige erfaring eller interesse for koblingen mellem jura, filosofi, etik og/eller teknologi.

Paletten for udvælgelsen er bred. Men den er altså ikke bestemt efter, at medlemmerne skal repræsentere eller bære de briller, der passer til bestemte organisationer eller befolkningsgrupper.

Alligevel har vi medlemmer, ikke repræsentanter, faktisk haft et stort fokus på børne- og ungeområdet i rådets ret korte levetid. Lad mig give et par eksempler.

En mere sikker og dataetisk barndom

Fordringen om ordentlighed og ansvarlighed ved brug af data og ny teknologi er i særlig grad relevant for børn og unge. De er nemlig i højere grad end mange andre spundet ind i de nye teknologier og i risikozonen for at komme i klemme i skadelige forretningsmodeller. Dét ved alle rådets medlemmer godt. Og når vi beskæftiger os med det, gør vi det gerne sammen med andre, som i den grad har børnebrillerne på.

Vi har eksempelvis udarbejdet et omfattende undervisningsmateriale til grundskolen i samarbejde med et af landets store undervisningsforlag, Forstå.dk.

Pointen er at slå fast, at det aldrig har været meningen med rådet at skulle repræsentere alle relevante samfundsgrupper, men at det i praksis ikke er en hindring for at klemme børnebrillerne godt ned om næsen

Johan Busse
Formand, Dataetisk Råd

Rådet har et årligt telt på Ungdommens Folkemøde, hvor vi diskuterer og modtager inputs fra de engagerede unge om, hvordan vi skal arbejde med dataetik på en måde, der gør det relevant for deres digitale fremtid.

Derudover har vi en løbende dialog med Dataetisk Ungeråd, der om nogen er en vægtig ung stemme i det dataetiske landskab, Medierådet for Børn og Unge og andre med viden og indsigt, som kan kvalificere vores indsatser, analyser og vurderinger.

Vi har også kørt en landsdækkende kampagne til forældre og unge om, hvordan unge kan navigere i en digital hverdag. Kampagnen var meget lig den imponerende kampagne, som blandt andet Børns Vilkår lancerede for et par uger siden sammen med andre gode kræfter.

Listen af rådets aktiviteter og bidrag til børne- og ungeperspektivet er længere endnu. Men formålet med denne replik er jo ikke at klappe os selv på skulderen.

Pointen er at slå fast, at det aldrig har været meningen med rådet at skulle repræsentere alle relevante samfundsgrupper, men at det i praksis ikke er en hindring for at klemme børnebrillerne godt ned om næsen og bidrage til en mere sikker og dataetisk barndom.

Behov for at sætte hårdt ind

Når det så er sagt: Som det fremgår, kunne vi selvfølgelig godt ønske os at have endnu flere perspektiver med om bordet. Det ville være fantastisk med en børne- eller ungestemme – og en stemme for hver af alle de andre samfundsgrupper, som det digitale samfund berører.

Men når rådet nu ikke er tiltænkt at, og ikke i praksis kan, rumme alle relevante perspektiver, vil jeg foreslå, at vi i stedet slår pjalterne sammen og finder ud af, hvordan vi sammen kan sikre, at de vigtige emner belyses og diskuteres med den nødvendige dybde og bredde.

For som Rasmus Kjeldahl meget rigtigt understreger med debatten om Snapchats My AI, TV2’s dokumentar om spils datahøst og Imran Rashids borgerforslag, har vi behov for at sætte tungt ind på børne- og ungeområdet.

Her ved vi af erfaring, at Børns Vilkår og mange andre kan bidrage med værdifulde perspektiver, kompetencer og viden på området.

Børn og unge er helt centrale, når vi taler dataetik. Hvis rådet overser noget i den sammenhæng, vil vi gerne vide det.

Lad os fortsætte med at spille hinanden stærke der, hvor vi kan.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johan Busse

Formand, Dataetisk Råd, borgerrådgiver, Københavns Kommune
cand.jur. (Københavns Uni. 1999), Master of Public Governance (CBS 2015)

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår
cand.agro. (Københavns Uni. 1990), ph.d. i økonomi (London 1995)

0:000:00