Debat: Hvorfor er handicap aldrig et emne i nytårstalen?

DEBAT: De sidste tre statsministre har ikke nævnt handicap med ét ord i nytårstalerne – det gælder også Lars Løkke Rasmussen (V). Hvorfor? spørger formanden for Danske Handicaporganisationer.

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) omtalte helt forventeligt ikke mennesker med handicap i årets nytårstale.

Vi har lavet en hurtig og helt uvidenskabelig gennemgang af nytårstalerne siden 2002: Løkke tager aldrig ordet i sin mund. Anders Fogh Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S) behandlede heller ikke handicapsagen direkte.

Det er ingen skandale og forståeligt nok. Nytårstalerne er korte, og mange andre vigtige emner bliver sikkert heller ikke nævnt. Men det er alligevel tankevækkende. Ældre, unge, syge og arbejdsløse nævnes næsten hver år.

Velmenende politikere
Jeg møder jævnligt danske toppolitikere. De er velmenende og vil virkelig mennesker med handicap det bedste. Alligevel er handicappolitik lavt på den politiske dagsorden. Sympatien virker passiv.

Cirka 600.000 danskere har et handicap eller længerevarende helbredsproblem (SFI’s tal). Det er mennesker med spastiske lammelser, autisme, udviklingshæmning, muskelsvind, gigt, sclerose, psykiske lidelser, eller de kan være døve, blinde, døvblinde, kørestolsbrugere mm.

Husk også de mange pårørende. For dem betyder det alverden, at deres kære har et liv med værdighed og muligheder for at være med i samfundet.

Der er rigeligt med problemer at tage fat i. Og dermed også politiske muligheder: 
1. Færre med handicap er i arbejde end tidligere – arbejdsmarkedet skal give mere plads, og borgerne skal have bedre redskaber til at håndtere deres handicap. Handicaporganisationerne står bag projekter, der viser, at det kan lade sig gøre.

2. Mødet med systemet i kommunerne kan blive bedre. Der er for mange fejl i sagsbehandling om hjælp og støtte til mennesker med handicap. Retssikkerheden halter, og der opstår mistillid til systemet. DH har sammen med andre organisationer udarbejdet en række konkrete forslag. Og allerede i dag kan kommunerne inspireres af hinanden.
Den såkaldte Herning-model på børneområdet er et godt eksempel. Her er sagsbehandlingen blevet forbedret til glæde for både borgeren og kommunen. Det skal vi lære af på handicapområdet. 

3. Mennesker med handicap lever langt kortere end resten af befolkningen. Sundhedssystemet skal også fungere for os. DH har været med til at udvikle særlige sundhedstjek, som blandt andre Roskilde Kommune har arbejdet videre med. Man har fundet en række oversete sygdomme og problemer hos mennesker med udviklingshæmning. Den model burde spredes til hele landet og forfines endnu mere.

Og der er mange andre problemer at tage op.

Handicapsagen skal mere på banen
Det her skal virkelig ikke forstås som en klagesang til politikerne. Hundredvis af interesseorganisationer og erhvervsgrupper løber dem på døren.

Vi i handicaporganisationerne må blive endnu mere skarpe og offensive. Vi skal være mere tilstede i pressen og den offentlige debat. Vi skal være endnu mere flittige og ihærdige på Christiansborgs gange og være en konstruktiv partner, der altid har løsninger med under armen. 

Der er ikke andre end os selv, der for alvor kan og skal tage sagen op.

Mit nytårsfortsæt for det nye år: I 2017 må handicapsagen meget mere på banen. Måske det kan aflæses i nytårstalen 1. januar 2018?

Rigtig godt nytår til alle.  

Forrige artikel Disruption-ekspert: Sådan skaber robotter arbejdspladser Disruption-ekspert: Sådan skaber robotter arbejdspladser Næste artikel Regioner: Danmark i front efter ti år med it-landvindinger Regioner: Danmark i front efter ti år med it-landvindinger
Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere, og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots, og lade maskinen om at træffe afgørelser?