Vikar-direktør: I samspillet mellem robotter og mennesker skabes resultater

Af Nima Astanehdost
Administrerende direktør, Randstad
Lønmodtagernes og ikke mindst fagbevægelsens begejstring over, at robotter snart vil overtage forskellige funktioner i de danske virksomheder, har tidligere været meget moderat, men dette er ved at ændre sig.
En ny, stor undersøgelse fra Dansk Metal viser, at robotter i en virksomhed faktisk er med til at skabe yderligere arbejdspladser samme sted. 54 procent af de virksomheder, der har fokus på teknologi, har nemlig planer om at ansætte flere mennesker.
Årsagen er ganske enkelt, at robotternes produktivitet vil sænke priserne med en stigende produktion til følge, som så igen vil skabe travlhed andre steder i organisationen.
Skriv til debat@altinget.dk
Lad os for alt i verden få det tankesæt mere integreret i de danske virksomheder, for det vil ruste os til fremtiden og gøre Danmark konkurrencedygtig. Men intet kommer af sig selv, for virksomhederne må, som følge af robotternes indtrængning i markedet, også udruste medarbejderne med nye kompetencer – og lad det være sagt med det samme, at medarbejderne må være yderst positive over at få tilført nye kompetencer.
Faktisk viser den seneste undersøgelse, som Randstad har gennemført blandt lønmodtagere i 33 lande, at 84 procent af danskerne er villige til at lade sig efteruddanne, såfremt det betyder, at de efterfølgende undgår at ryge ud i ledighed.
Virksomhederne må, som følge af robotternes indtrængning i markedet, også udruste medarbejderne med nye kompetencer – og lad det være sagt med det samme, at medarbejderne må være yderst positive over at få tilført nye kompetencer.
Nima Astanehdost
Administrerende direktør, Randstad
Incitament til investering i robotter
Der er ingen tvivl om, at der fra politisk hånd er fokus på robotter. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er parate til at give de danske virksomheder et skattefradrag i tilfælde af, at de investerer i ny teknologi. Bliver det først virkelighed, tror jeg bestemt, at flere virksomheder vil rette øjnene mod teknologien.
Jeg er en kæmpe tilhænger af fagre nye verden, der både byder på en forbedret produktivitet - og alt andet lige mere spændende opgaver for den enkelte medarbejder.
Når der så samtidig er politisk flertal for at give virksomheder fradrag for investeringer i robotter, er det jo næsten som at se træerne vokse ind i himmelen.
Men når vi tænker robotter, skal vi også tænke mennesker, for det er samspillet mellem de to, der skaber resultaterne – det skal man ikke glemme. Så når der fra politisk hånd er forslag om at give virksomheder fradrag for investering i robotter, så bør dette forudsætte, at virksomheden også investerer i medarbejderne.
Det er ikke robotterne alene, der gør forskellen - det er samspillet mellem mennesker og robotter.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet




















