Digital landechef: Når to droner står overfor hinanden i krig – hvem vinder så?

Af Lars Kejser
Landechef, Episerver Danmark

Det svenske fredsforskningsinstitut, Sipri, er lige udkommet med en ny rapport om den internationale våbenhandel, og konklusionen er tydelig. Over de seneste fem år er den internationale handel med våben steget med 10 procent.

Det gælder hovedsageligt traditionelt militærudstyr, men den teknologiske udvikling har naturligvis også haft sin indvirkning her. 

Nye værktøjer som droner og robotter har haft sit indtog og vil blive endnu mere udbredt. Fremtidens slagmark vil bestå af autonomt militærudstyr som disse, og det fik mig til at tænke. Hvad sker der, når to droner står overfor hinanden krig? Hvem vinder? 

Min faglige baggrund fra it-branchen kan umiddelbart kun se, at det må være robotten med den bedste algoritme. Akkurat som al salg og konverteringer på nettet i dag bliver vundet af den virksomhed med den bedste algoritme. 

Jeg hverken hylder eller er tilhænger af krig og ønsker meget hellere, at vi anvender de teknologiske fremskridt til gavn for menneskeheden og vores omgivelser. Men fremtidens vinder har den bedste algoritme. Og det er lige meget, om det er robotter i krig eller virksomheder med nye, digitale services. 

Målet er, at vi ikke blot skal være brugere af teknologien, men være dem der former dem.

Lars Kejser
Landechef, Episerver Danmark

Vi skal skabe fremtidens teknologi
Jeg er derfor ikke i tvivl om, at programmering og kodning af fremtidens løsninger ikke bare kan hjælpe mange brancher og offentlige sektorer i Danmark, men også kan skabe mange arbejdspladser og en førerposition til det land, der mestrer det. 

Det er på tide, at vi i Danmark indser, at vi mangler forståelse for den verden, der for alvor er kommet på dagsordenen, og som de kommende år for alvor vil cementere sin position. 

Kodning er allerede på skoleskemaet i lande som Bulgarien, Estland og Grækenland. Og ligesom vores børn prøver kræfter med madlavning og sløjd i skoen, skal de også prøve kræfter med programmering og kodning.

Det er ikke alle, der skal være superbrugere, men alle bør som minimum have stiftet bekendtskab med det i de mindre klasser, så dem, hvis interesse for it er blevet vakt, kan gå i dybden med det i de større klasser. 

Der har tidligere været en række tiltag fra erhvervslivet, og senest har regeringen med undervisningsminister, Merete Riisager (LA), i spidsen, foreslået et forsøg, der over tre skoleår skal gøre faget teknologiforståelse til en fast del af elevernes skoleskema. 

Målet er, at vi ikke blot skal være brugere af teknologien, men være dem der former dem. Jeg håber, at vi lykkes, men det kræver, at vi alle – politikere, virksomheder og interesseorganisationer i fællesskab løfter opgaven. Der har været rigeligt med tomme ord.

De, der mestrer at skrive den bedste kode og have den bedste algoritme, er ikke bare sejrrige på slagmarken, de vil også være sejrrige i fremtiden.

Du kan gøre alt med en algoritme, men for at kunne forstå, udnytte og ikke mindst regulere teknologierne i fremtiden, er det nødvendigt, at vi får opbygget kompetencerne.

Hvis vi ikke lærer os selv og den næste generation at forstå det og skabe den, så har vi tabt på forhånd.