Digitalt Kompas: Techgiganternes udvikling er farlig for vores børn, land og demokrati

De fleste af os kan mærke, at noget radikalt har ændret sig i vores samfund de sidste ti til 15 år.
Det er sjældnere, at vi ser børn lege på gaden længere. I busser og tog taler ingen med hinanden, men stirrer ned på telefonerne.
Den offentlige debat er blevet mere rå og uforsonlig.
Politikere bliver chikaneret på måder, vi ikke er vant til: Et medlem af Liberal Alliance bliver opsøgt i sit hjem og udsat for grafitti med udsagn som "die" og "jøde-lover" og får kastet sten på hoveddøren.
En borgmester trækker sig i Frederikshavn efter at være blevet kaldt "feltmadras, "klamme kælling" og "rød luder".
En farlig udvikling
Ifølge en Vive-rapport får børn i skolen sværere og sværere ved at koncentrere sig. Og drenge leger mindre fysisk med hinanden: 36 procent af alle 11-årige drenge har ikke længere legeaftaler uden for hjemmet. En fordobling på kun 12 år.
Et stort problem er, at EU's regler ikke bliver håndhævet. Der skal meget skrappere håndhævelse og sanktioner til.
Thomas Breinholt
DR's dokumentar "Alene hjemme på nettet" viste os, at mange børn hemmeligt har set chokerende indhold på sociale medier, de ikke kan få ud af hovedet igen.
De sociale medier, søgemaskiner og nu AI forandrer på godt og ondt vores samfund. De har gjort meget godt: lettet kommunikation mellem os og givet flere en stemme. Gjort det nemmere at finde information.
Men det er kommet med en pris.
Det er blevet meget lettere at sprede løgne, deep fakes, grove beskyldninger og skadeligt og ekstremt indhold. Et demokrati, hvor ingen længere ved, hvad der er sandt eller falsk, kan ikke fungere.
Oplyste borgere, der kan tale civiliseret sammen og finde kompromiser, er livsnerven i et demokrati.
Vi har derfor stiftet foreningen Digitalt Kompas, fordi vi mener, at udviklingen kan være farlig for vores børn, land og demokrati.
Beskyt børn mod algoritmerne
29. september holdt vi i samarbejde med JP/Politikens Hus en national høring på Nationalmuseet med ni både danske og udenlandske førende eksperter i techgiganter, heriblandt Margrethe Vestager, Christel Schaldemose og Mikkel Flyverbom.
De fremkom med en række forslag til hvordan vi som samfund kan beskytte os imod de skadelige virkninger:
De fleste eksperter er enige om, at vi skal beskytte vores børn langt bedre. Nogle mener, der bør være en aldersgrænse for tilgang til pornosider og sociale medier.
Regeringens udspil med en aldersgrænse på 15 år (13 år med forældresamtykke) er måske for lav, mener en af eksperterne, David Madsen. Han er psykolog og ekspert i børn og unges omgang med nettet og mener, at den skal være mindst 18 år.
Det bør også forhindres, at data høstes fra børn og unge og at de udsættes for afhængighedsskabende algoritmer.
Samtidigt skal vi gøre det langt mere attraktivt for børn at være sammen fysisk ved for eksempel at gøre alt foreningsliv såsom sport, spejder, drama, musik, hobbies et cetera helt gratis for børn i fem år, mener han.
Christel Schaldemose og Stig Ørskov foreslog begge, at Danmark skal gå foran og kræve at folk her i landet skal identificere sig, eksempelvis med MitID eller lignende, når de ytrer sig på sociale medier.
Det gør det sværere for løgnagtige bots og troldefabrikker og lettere at gøre folk ansvarlige for deres udtalelser.
Samtidigt skal staten, som et bolværk mod fake news, støtte de publicistiske medier med tilskud, så de ikke dør. Og sociale medier skal have et større ansvar for det, de publicerer, ved at gå ind og skærpe kravene i EU-direktivet DSA.
Hårdere krav til techgiganter
Karen Rønde, direktør i rettighedsorganisationen Dpcmo, mener, at vi bør tvinge techgiganterne til at betale for at bruge ophavsretligt beskyttet indhold som eksempelvis, journalistik, musik og så videre.
I dag skal rettighedshavere bevise, at techvirksomhederne har anvendt deres indhold. Det skal være omvendt. De skal selv dokumentere, at de ikke har brug beskyttet indhold, og forpligtes til at oplyse, hvilket indhold de har brugt.
Et stort problem er, at EU's regler ikke bliver håndhævet. Der skal meget skrappere håndhævelse og sanktioner til.
Et andet forslag fra Karen Rønde er derfor, at vi indfører en licensmodel for sociale medier, AI og søgemaskiner for at kunne operere i Danmark, ligesom det gælder for eksempelvis banker og forsikringsselskaber.
Hvis de så bryder loven, kan man fratage dem licensen.
Endelig mener Margrethe Vestager, Mikkel Flyverbom, Peter Christian Bech-Nielsen og Christel Schaldemose, at vi er nødt til at erstatte amerikansk og kinesisk digital infrastruktur (AI, søgemaskiner, sociale medier, software, operativsystemer) med europæisk infrastruktur bygget på europæiske værdier.
Det offentlige skal her gå foran og købe europæisk, når der er store it-udbud, og holde op med at bruge medier såsom Facebook, X, Instagram og Tiktok til at kommunikere med borgerne.
Hele listen med forslag er nu sendt til de relevante politiske ordførere.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Tænketank: EU og USA er for det meste uenige om tech-regulering. Men på ét punkt er begge på vej i den rigtige retning
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
- ATV-medlemmer: Teknologiforståelse kan ikke bare indlejres i eksisterende fag. Det kræver sit eget rum




















