Direktør: Udfordringen med kvinder i tech er reel. Men vi fortæller den forkerte historie

Kvinder blandt pionererne

Historien om tech er ikke – eller i hvert fald ikke kun – historien om mandlige iværksættere og Silicon Valley-ikoner. Hvis vi går tilbage til teknologiens tidlige historie, var kvinder faktisk blandt pionererne.

I 1940'erne programmerede kvindelige matematikere de første digitale computere for det amerikanske militær, blandt andet ENIAC, en af verdens første elektroniske universalcomputere. Mændene byggede de tonstunge maskiner og kvinderne – de såkaldte 'computers' – programmerede dem. 

Kvindeandelen i tech faldt ikke, fordi kvinder ikke kan teknologi. Den faldt, fordi en industri aktivt markedsførte en fortælling, de ikke kunne spejle sig i.

Louise Sparf
Strategidirektør, Atlas Group

En generation senere var det kvinder som Katherine Johnson hos NASA, der udførte de præcise beregninger, der bragte mennesker til Månen.

Da software i 1960'erne for alvor voksede som disciplin, valgte kvinder i stigende grad at studere computervidenskab. I begyndelsen af 1980'erne udgjorde kvinder næsten 37 procent af alle kandidater i computervidenskab.

Og så skete der noget.

Spillemaskinen ændrede alt

I 1984 knækkede kurven. Kvindeandelen i computervidenskab faldt markant og fortsatte med at falde i årtier.

Den mest veldokumenterede forklaring peger på den personlige computers indtog i hjemmene. PC'en blev markedsført som spillelegetøj til drenge.

Commodore 64, Amiga og andre brands fyldte reklamerne med drenge og mænd, og cementerede fortællingen om, at computeren var for den nørdede dreng. Computerne havnede i drengeværelset, og drengene mødte op på universiteterne med års erfaring bag sig. Pigerne mødte op uden.

Forsker Jane Margolis fulgte i slutningen af 1990'erne kvinderne på datalogistudiet på Carnegie Mellon University i USA og fandt, at halvdelen forlod uddannelsen igen – selvom over halvdelen af dem, der stoppede, klarede sig fagligt over gennemsnittet. Det var således ikke evnerne, der manglede. 

Det samme mønster kendes fra Danmark. Undersøgelser viser, at piger mister interessen for teknologi og naturvidenskab allerede i teenageårene. Ikke fordi de ikke har evnerne, men fordi de mangler rollemodeller og ikke genkender sig selv i det billede, branchen tegner.

Det er vigtigt at forstå, fordi det peger på noget afgørende: Kvindeandelen i tech faldt ikke, fordi kvinder ikke kan teknologi. Den faldt, fordi en industri aktivt markedsførte en fortælling, de ikke kunne spejle sig i.

Den digitale kløft er med andre ord menneskeskabt. Og derfor kan den også lukkes.

Manglende diversitet er et kvalitetsproblem

Konsekvenserne mærkes stadig.

Globalt er kun 22 procent af AI-professionelle kvinder, og blot 12 procent af AI-forskere er kvinder. Samtidig bruger kvinder generative AI-værktøjer omkring 25 procent mindre end mænd.

Det er ikke uden betydning. Den teknologi, der i stigende grad former fremtidens arbejdsmarked og økonomi, udvikles og anvendes i høj grad uden kvindernes stemme.

Udfordringen stopper heller ikke ved rekrutteringen. Mere end halvdelen af de kvinder, der går ind i tech, forlader branchen igen før de fylder 35 år – mere end dobbelt så mange som mænd. 

Manglende diversitet er altså ikke kun et retfærdighedsproblem.

Louise Sparf
Strategidirektør, Atlas Group

Selv blandt de kvinder, der vælger IT-uddannelser, er der et tydeligt mønster. Mange søger mod de mere tværfaglige programmer, mens klassisk datalogi og de tungere tekniske specialer, som er de mest efterspurgte og bedst lønnede, fortsat er stærkt mandsdominerede.

Dermed bliver den digitale kløft også en økonomisk kløft. Og den rammer ikke kun kvinderne. Den rammer konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv og den rammer kvaliteten af den teknologi, vi alle kommer til at leve med.

"Vi har ganske enkelt ikke råd til at gå glip af halvdelen af talentmassen," siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital.

Og konsekvenserne rækker videre end ligestilling. Forskning viser, at virksomheder med mangfoldigt lederskab skaber mere innovation og bedre resultater.

Manglende diversitet er altså ikke kun et retfærdighedsproblem. Det er også et kvalitetsproblem.

En reel mulighed midt i udfordringen

Midt i udfordringen ligger der også en reel mulighed.

AI handler ikke kun om kode. Det handler om sprog, ideer, kreativitet, design, etik og forståelse af mennesker.

AI-værktøjer bruges i dag af journalister, designere, jurister, psykologer og kunstnere. De virksomheder, der arbejder mest avanceret med AI, rekrutterer antropologer, lingvister og samfundsvidenskabelige profiler – ikke kun programmører.

Fordi teknologi i stigende grad handler om at forstå mennesker, ikke bare om at bygge systemer. 

Historisk blev den digitale kløft delvist skabt ved at definere tech så snævert, at den kun appellerede til én type talent. AI udvider den definition markant.

Og det begynder allerede at kunne ses i tallene. Antallet af kvinder på datamatikeruddannelserne er steget med 73 procent over det seneste årti, viser en opgørelse fra fagforeningen Prosa.

På IT-Universitetet i København er omkring 40 procent af de studerende nu kvinder. På datalogi ved Københavns Universitet er kvindeandelen den højeste i mange år.

Der er ganske enkelt flere kvinder i pipeline end tidligere.

Teknologiens historie er ikke kun skrevet af mænd

Teknologiens tidlige historie er en historie om kvinder som pionerer.

Den digitale kløft er ikke et naturgivent faktum. Den er resultatet af markedsføring, kulturelle narrativer og institutionelle barrierer – og den kan derfor ændres. 

Hvis vi skal lykkes med den digitale og grønne omstilling, har vi simpelthen ikke råd til at lade halvdelen af talenterne stå udenfor.

Louise Sparf
Strategidirektør, Atlas Group

Forsker Simone Mejding Poulsen fra Københavns Universitet peger på, at forestillingen om IT som et maskulint fag skabes i barndommen – ikke i optagelsessystemet. Det betyder, at løsningen heller ikke findes der. Den findes i de fortællinger, vi giver videre.

Danmark står samtidig over for et forventet underskud på IT- og AI-specialister. Hvis vi skal lykkes med den digitale og grønne omstilling, har vi simpelthen ikke råd til at lade halvdelen af talenterne stå udenfor.

Det vigtigste, vi kan gøre på kvindernes internationale kampdag, er at ændre den fortælling, vi giver videre til de unge kvinder, der overvejer tech.

Ikke en fortælling om barrierer og ensomhed, men en sand fortælling: at kvinder var med til at skabe denne industri, at flere og flere vælger den til, og at fremtidens teknologi har brug for præcis de kompetencer, de bringer med sig.

Teknologiens historie er ikke kun skrevet af mænd. Og hvis vi gør det rigtigt, bliver fremtidens teknologi heller ikke.