EL: Lighed i velfærdsteknologi

Af Rune Lund (EL)
It-ordfører

”Jeg sætter mig ind i vores førerløse bil. Marianne siger, hvor vi skal hen. Vi vil en tur i skoven. Jeg er gammel. Faktisk er jeg lige fyldt 89. Det gør ikke noget. For jeg har det godt og lever sundt.

Det skyldes blandt andet, at min telefon - en meget moderne udvikling af det, der i mine yngre dage var kendt som en ”smart phone”, men som overhovedet ikke var særlig smart i forhold til, hvad man kan i dag – kan fortælle mig præcist, hvordan jeg bedst passer på min krop i forhold til for eksempel søvn og ernæring.

Jeg er ikke nervøs for brugen af alle de hjælpemidler og den velfærdsteknologi, jeg benytter mig af, og som er koblet op til internettet. For Enhedslisten sikrede ved et afgørende politisk gennembrud allerede i 2021, at hidtil usete standarder for datasikkerhed blev gennemført. Vi går en god lang tur. Og sætter os ved en sø. Kronen på værket på turen er, at vi bestiller en flaske kold hvidvin, der med en lydløs drone, drevet af vindenergi, kommer dalende ned fra himlen. Og vi har god tid, for vores hjælpsomme robotter har gjort hele hytten rent derhjemme, mens vi er væk.”

Sådan gad jeg godt at kunne skrive om mit liv, når jeg bliver 89. Og jeg håber, at alle vil kunne få glæde af den teknologiske udvikling og de muligheder, som velfærdsteknologien tilbyder.

Lige adgang til velfærdsteknologi 
Velfærdsteknologi handler jo om at gøre noget smartere ved hjælp af teknologi. Vi har derfor haft velfærdsteknologi i mange år, for eksempel opvaskeminer og høreapparater. Men den teknologiske udvikling giver os nye muligheder for et godt liv og for at klare ting selv – og om halvtreds år vil paletten af teknologiske muligheder være endnu større.

Det kan give uligheden og fattigdommen en yderligere dimension, hvis der opstår ulighed i velfærdsteknologi i takt med, at teknologien kommer til at spille en stadig større rolle i vores hverdag.

Rune Lund (EL)
It-ordfører

I takt med at den teknologiske udvikling skrider fremad, vil det være stadig mere centralt at sikre, at der ikke opstår ulighed i velfærdsteknologi. Det skal ikke være sådan, at man er sat af, fordi man er fattig eller udsat. Som borger skal man have ret til adgang til teknologier, der kan give livskvalitet og gøre livet godt, lettere og mere værdigt.

Det går den forkerte vej
Dette kræver i første omgang, at vi helt overordnet bekæmper fattigdom og ulighed for at give alle gode muligheder for at kunne være med på holdet. Her går det i øjeblikket den helt forkerte vej. AE-rådet fremlagde 11. marts tal, der viser, at de rigeste 10 procent ejer to tredjedele af alle formuer. For 10 år siden ejede de rigeste ti procent ”kun” halvdelen af alle formuer. Udover at det ikke er rimeligt og retfærdigt, så er det også skadeligt. OECD og IMF har for eksempel i studier har vist, at ulighed skader samfundsøkonomien.

Men det kræver også, at vi har en stærk offentlig sektor, der er i stand til at benytte sig af de teknologiske muligheder, der eksisterer – og som vil opstå i fremtiden – når der for eksempel skal leveres en god ældrepleje til danskerne. En udsultet offentlig sektor vil ikke være i stand til at kunne investere i og udnytte disse muligheder fuldt ud.

Ulighed er et stigende problem. Dette er et problem i sig selv. Men det kan give uligheden og fattigdommen en yderligere dimension, hvis der opstår ulighed i velfærdsteknologi i takt med, at teknologien kommer til at spille en stadig større rolle i vores hverdag. Vi skal derfor arbejde for lighed i velfærdsteknologi som en del at bestræbelserne på at skabe et mere lige og retfærdigt samfund.