EL: Løkkes besparelser sætter stopper for velfærdsteknologi

Af Rune Lund (EL)
Kommunal- og regionalordfører

Det er ganske enkelt ikke muligt at lave regeringens varslede besparelser i kommunerne uden at forringe serviceniveauet.

Rune Lund (EL)
Kommunal- og regionalordfører

Velfærdsteknologi er fremtiden.

Det handler om at gøre noget smartere med teknologi. Det er den rigtige vej at gå. For teknologien giver muligheder for det enkelte menneske til at være selvstændig og selvhjulpen, selvom man er blevet ældre eller er en person med et handicap. Velfærdsteknologi kan derfor være vejen til mere livskvalitet for den enkelte.

Der er dog med den nye regering – mindst – to større udfordringer for kommunerne i arbejdet med velfærdsteknologi, fordi regeringen planlægger at forringe velfærden kraftigt i kommunerne.

Regnearkene kommer
For det første er der regeringens ”omprioriteringsbidrag”. Kommunerne skal i 2016 aflevere 500 millioner kroner til Lars Løkke Rasmussen (V), som han blandt andet vil bruge til at lette topskatten og til indføre skatterabatter for erhvervslivet.

I den finanslov, som regeringen netop har fremlagt, lægger regeringen derudover op til, at der fra 2017 og frem skal tages én procent fra kommunerne. Dermed vil Lars Løkke have, at kommunerne samlet set hvert år skal levere realiserede besparelser i omegnen af 2,5 milliarder kroner om året, som Lars Løkke så kan dele ud af i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger.

Én procent, vil nogen måske tænke – hvad kan det betyde? Meget! Er svaret. Det er et faktum, at kommunerne i dag allerede for længst har høstet de lavthængende frugter i forhold til at gennemføre effektiviseringer. Det er ganske enkelt ikke muligt at lave regeringens varslede besparelser i kommunerne uden at forringe serviceniveauet.

Hvis Lars Løkke kommer igennem med sine forringelser, vil det samtidig betyde, at der vil opstå et pres for, at velfærdsteknologi i højere grad bliver en spareøvelse. Det vil uden tvivl skade arbejdet med at udbrede velfærdsteknologi, da motivationen hos borgere og medarbejdere vil være lavere, når det i højere grad bliver regneark i landets kommunale økonomiforvaltninger, der skal slå takten på området. Besparelser vil på den måde være med til at ødelægge arbejdet med velfærdsteknologi.

For det andet vil ”omprioriteringsbidraget” også yderligere sætte de fattigste kommuner under pres på en måde, så der bliver endnu mindre overskud til at tænke i, hvordan man kan investere i fremtiden. I dag er det typisk de rigeste kommuner, der er bedst til at tænke langsigtet, herunder for eksempel i forhold til at investere i velfærdsteknologi. Det er dyrt at være fattig, siger man. Det er en sandhed, der også gælder i landets kommuner.

Intet er afgjort endnu
Regeringen har ikke flertal. Hvis den skal lave forringelser i kommunerne, kræver det for eksempel, at DF er med. Da Enhedslisten havde ”vagten” under den S-ledede regering, fik vi fjernet alle forringelser, når vi lavede finanslov. Og der kom derudover forbedringer.

Nu skal DF vise, at de kan det samme, og de skal vise, at de vil overholde alle de mange løfter om bedre velfærd, som DF gav i valgkampen.

Kommunernes Landsforening kan også til næste år nægte at indgå en aftale, hvor der indgår et omprioriteringsbidrag. Det vil betyde, at det er folketingsflertallet, der skal lægge rammerne for økonomiaftalen med kommunerne. Og hvis man skal tro de løfter, der blev givet af S og DF i valgkampen, så er der et velfærdsflertal på Christiansborg.

Intet er derfor afgjort. Der behøver ikke komme besparelser, der også vil gå ud over arbejdet med velfærdsteknologi. Det afhænger af, hvilke politiske valg, der tages.