Få et overblik: Her er regeringens bud på en finanslov for 2024

Der er løsnet en smule op for pengepungen i regeringens nye finanslovsforslag. Sundhedsvæsenet kan særligt se frem til et løft, men der er ikke meget at forhandle om for de øvrige partier med en fortsat lav forhandlingsreserve. Altinget giver dig et overblik over finanslovsforslaget. 

"Dansk økonomi er bomstærk". Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen, da han flankeret af økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen og kulturminister Jakob Engel-Schmidt præsenterede regeringens finanslovsforslag til 2024. 
"Dansk økonomi er bomstærk". Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen, da han flankeret af økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen og kulturminister Jakob Engel-Schmidt præsenterede regeringens finanslovsforslag til 2024. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sebastian Vidkjær Stone

"Kassen er blevet større, og inflationen er blevet mindre."

Med de ord indledte finansminister Nicolai Wammen (S) torsdag sin præsentation af regeringens forslag til en finanslov for 2024. 

Efter de seneste års stramme finanslove, lægger regeringen denne gang op til at løsne en smule mere op for pengeposen. Det skyldes blandt andet, at råderummet er fire milliarder kroner større end ventet. 

Blandt andet kan sundhedsvæsenet se frem til et varigt løft, hvor særligt psykiatrien bliver prioriteret. Erhvervsskolerne er også at finde i toppen af regeringens liste over prioriteter. 

Men det er ikke gratis at lave en finanslov, og regeringen lægger blandt andet op til at finansiere forslaget ved at nedbringe administrationen i staten med 400 millioner kroner i 2024. Der er også fundet penge i seniorpensionen, hvor regeringen ønsker at fastholde det nuværende arbejdsevnekrav på 15 timer ugentligt, hvilket ifølge Finansministeriet skaffer 260 millioner kroner.  

Pengeposen på forhandlingsbordet – den såkaldte forhandlingsreserve – er den næstmindste i et årti: 500 millioner kroner kan partierne være med til at fordele. 

Læs også

Altinget giver dig her et overblik over hovedpunkterne i regeringens finanslovsforslag:  

Klima 

  • Regeringen ønsker, at den tunge vejtransport skal have accelereret deres grønne omstilling. Af den årsag afsættes en ramme på 100 millioner kroner årligt fra 2024 til 2026, der målrettes til initiativer i den tunge vejtransport. 
  • I finanslovsforslaget afsætter regeringen 40 millioner kroner i 2024 til at understøtte mere vedvarende energi på land. 
  • Regeringen har også fundet 100 millioner kroner i 2024 til en ramme for den grønne omstilling. Rammen skal understøtte projekter, der løbende skal føres ud i virkeligheden. 
  • Klimarådet bliver styrket med 30 millioner kroner i perioden 2025-2026.
  • Regeringen ønsker også at tilføre 100 millioner kroner i 2024 til hustande, der skal afkobles fra gasnettet. 
  • I perioden 2024-2027 er der afsat 176 millioner kroner til initiativer på miljøområdet. Det omfatter blandt andet en PFAS-handlingsplan.                           

Sundhed 

  • Regeringen vil løfte sundhedsvæsenet med fem milliarder kroner årligt frem mod 2030. I 2024 er der investeringer for 300 millioner kroner i en ekstraordinær indsats på kræftområdet. Regeringen afsætter også fra 2025 og frem 600 millioner kroner årligt til Kræftplan V. 
  • Psykiatrien får også et løft i finanslovsforslaget. Regeringen foreslår at tilføre psykiatrien 3,2 milliarder kroner ekstra frem mod 2030. Af den pulje penge er 467 millioner kroner afsat til 2024.  
  • Regeringen ønsker også at afsætte 400 millioner kroner i 2024 til en styrkelse af psykiatrien, hvilket blandt andet indebærer en handlingsplan for selvmordsforebyggelse og en akut psykiatrisk linje. 
  • 45 millioner kroner afsættes årligt i perioden 2024-2027 til en styrket fertilitetsbehandlingsindsats. Regeringen lægger op til at udvide antallet af forsøg i fertilitetsbehandlingen, som lige nu er på tre forsøg. 

Velfærd 

  • Regeringen løfter med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi servicerammen for kommunerne med 2,4 milliarder kroner og 1,35 milliarder kroner for regionerne. Det finansieres ved, at kommunerne og regionerne skal nedbringe udgifterne til administration med 1 milliard kroner i 2024. 
  • Samtidig er der afsat en reserve på 650 millioner kroner i 2024 til kommunerne og 350 millioner kroner til regionerne. 
  • I forslaget prioriteres også 1,5 milliarder kroner til investeringer i udvidelsen af den kommunale botilbudskapacitet i 2024-2026. 
  • På ældreområdet afsætter regeringen en reserve på 100 millioner kroner årligt i 2024-2027. Pengene skal understøtte en styrket indsats for de udsatte ældre. 
  • Der er også godt nyt til folk i landdistrikterne. Regeringen afsætter en årlig reserve på 250 millioner kroner fra 2024 til 2027 til initiativer målrettet landdistrikterne. Der lægges op til at indføre billigere færgepriser og et forhøjet befordringsbidrag til befolkningen i yderkantsområderne. Der bliver dog skåret i nedrivnings- og bredbåndspuljerne. 

Læs også

Uddannelse og undervisning 

  • I finanslovsforslaget lægger regeringen op til at styrke erhvervsuddannelserne med 300 millioner kroner.
  • På folkeskoleområdet afsætter regeringen 35 millioner kroner i 2024 til undervisningsforløb i små hold. 
  • I 2024 afsætter regeringen 45 millioner kroner til et kvalitetsløft af pædagoguddannelsen. 
  • Regeringen ønsker også at permanentgøre ordningen, hvor ledige med 110 procent dagpenge kan tage en erhvervsuddannelse inden for et felt med mangel på arbejdskraft.

Udenrigstjenesten 

  • Udenrigstjenesten kan i 2024 se frem til et løft på 500 millioner kroner. 
  • Af udviklingsbistanden er der blevet afsat 1,5 milliarder kroner til civile indsatser i Ukraine. 

Retsområdet 

  • Domstolene er pressede, og derfor ønsker regeringen at afsætte en reserve på 445 millioner kroner i 2024, der skal være med til at finansiere en ny aftale om domstolenes økonomi. 
  • I finanslovsforslaget lægger regeringen op til at lande en ny bandepakke, og derfor afsætter man en reserve på 100 millioner kroner i 2024. 
  • Den nuværende aftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi udløber i indeværende år, men regeringen ønsker at alle initiativerne i aftalen videreføres, og derfor afsætter man 1,5 milliarder kroner til politiet og anklagemyndigheden i 2024. 

Kultur

  • På kulturområdet afsætter regeringen en reserve på 125 millioner kroner årligt fra 2024-2027, hvilket blandt andet skal finansiere den forestående museumsreform. 
  • Euforien over dansk cykelsport vil ingen ende tage. Derfor afsætter regeringen 80 millioner kroner fra 2025 til 2029, der skal være med til at finansiere større internationale sportsevents i Danmark, eksempelvis et verdensmesterskab i landevejscykling. 
  • En forsøgsordning med et kulturpas til unge uden uddannelse eller job er også på programmet, og derfor afsætter regeringen 140 millioner kroner fra 2024 til 2026 til en sådan ordning. 

Iværksætteri og erhvervsområdet 

  • Regeringen har lanceret en ny iværksætterstrategi, og det indebærer på finansloven, at man har afsat 300 millioner kroner. 
  • Den danske strategi for kvanteteknologi skal også videreudvikles, og derfor afsætter regeringen 50 millioner kroner årligt i 2024 til 2027. 
  • På life science-området er der også afsat 100 millioner kroner årligt i 2024 til 2027. 
  • Turismeindsatsen skal også styrkes, og derfor har regeringen afsat 25 millioner kroner til at styrke turismen. 

Finansiering 

  • Der skal skæres i statens administration for 400 millioner kroner årligt i perioden 2024-2027. Forsvars-, og justitsområdet er undtaget, hvilket undervisnings-, uddannelses- og kulturinstitutionerne også er. 
  • Regeringen har fundet 125 millioner kroner i 2024 fra aftalen om kollektiv trafik. Eksempelvis skal en del af de penge gå til at salte motorvejene.
  • Seniorpensionens nuværende arbejdsevnekrav på 15 timer ugentligt bliver fastholdt, hvilket bidrager med 260 millioner kroner i 2024. Regeringen annullerer samtidig også omprioriteringen af den såkaldte forebyggelsespulje. 
  • Samtidig hentes der penge fra uddannelsesløftpuljen. Det beløber sig til 125 millioner kroner.  

Læs hele regeringens finanslovsudspil her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

0:000:00