Forsikring og Pension: EU-regulering kvæler tech-eventyret

Der er selvfølgelig en balance, for vi ønsker ikke at være USA eller Kina, hvor rettigheder og privatliv betyder mindre end evnen til at innovere og opbygge en stor økonomi.

Derfor gør vi det anderledes og regulerer os til ansvarlighed, men vi er nødt til at spørge os selv, om vi har nået et punkt, hvor reguleringen står i vejen for det ansvarlige tech-eventyr vi drømmer om i Europe.

Men lad os først se på, hvad virksomhederne står overfor.

Det startede med GDPR

GDPR skulle give borgerne kontrol over deres data. Men resultatet blev et regelsæt på tusindvis af sider, der kræver juridisk ekspertise bare at tolke korrekt.

Store virksomheder kan håndtere det. Men for mindre virksomheder fylder compliancetiltagene nu uforholdsmæssigt meget, og læg dertil, at fejlskridt kan udløse bøder.

Det mest synlige resultat af GDPR er måske Europas endeløse cookie-bannere. I stedet for gennemsigtighed har vi skabt et design-mareridt, hvor brugerne klikker "accepter" uden at læse noget som helst.

Vi er nødt til at spørge os selv, om vi har nået et punkt, hvor reguleringen står i vejen for det ansvarlige tech-eventyr vi drømmer om i Europe.

Sigrid Floor Toft
Underdirektør, Forsikring og Pension

Det gør hverken nettet mere sikkert eller mere forståeligt – men det viser, hvor langt reguleringen er fjernet fra virkeligheden.

Læg så NIS2, AI-forordningen, Cyber Resilience Act, Data Act og DORA oven i GDPR. Og resultatet er, at vi risikerer, at virksomheder og særligt mindre virksomheder holder sig fra overhovedet at bygge datadrevne løsninger i Europa.

AI Act er næste kapitel. Igen: Intentionerne er gode. Men loven kræver omfattende dokumentation, risikoklasser, datasæt-beskrivelser og løbende evalueringer, selv for teknologier der stadig er under udvikling.

Det europæiske tech-paradoks

Det skaber en paradoksal situation: Europas strenge lovgivning skader mest dem, den skulle beskytte – de små virksomheder, der kunne have været morgendagens Spotify eller Klarna.

Vi ønsker en anden tilgang og mere ansvarlighed, end vi ser i USA og Kina. Derfor regulerer vi. Og derfor får vi aldrig de samme rammer for innovation, som vi ser i de to lande. Det skal vi leve med.

Men regulering i sig selv er ikke problemet. Problemet er, at EU har udviklet en kultur, hvor man regulerer før teknologien overhovedet, får lov til at slå rod. Dertil holder vi stædigt fast i fastlåste regler, mens teknologien hamrer derudaf.

Ingen global tech-gigant, er blevet født i et miljø, hvor innovation skal forhåndsgodkendes, og hvor hver ny funktion kræver juridiske afklaringer op mod regulering, som forholder sig til en virkelighed, hvor AI og "prompte" ikke eksisterede.

Derfor er vi nødt til at spørge os selv; skal Europa være et kontinent, der udvikler fremtidens teknologi – eller et kontinent, der bruger sin tid på at regulere innovation?

Hvis vi ser på modtagelsen af Kommissionens digitale omnibus, som er det første forsøg fra central hånd i EU på at simplificere EU’s armada af digitale regler, så er svaret, at vi for alt i verden ikke må ændre de digitale regler.

Som det er nu, er det ikke tech-virksomhederne, der mangler luft – det er Europas vilje til at lade dem trække vejret.

Sigrid Floor Toft
Underdirektør, Forsikring og Pension

Brug for et gearskifte

Kommissionen har taget et stort skridt med sit udspil til forenkling, og der er markante forslag blandt ændringerne. Og mens vi fortsat skal beskytte personer og rettigheder, så skal vi passe meget på, at vi ikke alle overbeviser os selv om, at ingen ændringer er den bedste beskyttelse.

Hvis vi slår Kommissionens forenklings-agenda ihjel, inden den overhovedet er startet, så går vi glip, af alle muligheder for at gøre den digitale regulering bedre.

Med andre ord. Hvis vi virkelig ønsker et ansvarligt europæisk tech-eventyr, kræver det et gearskifte:

En politisk kultur, der stoler på den iboende ansvarlighed i etablerede virksomheder og iværksættere, og derfor tør give plads til eksperimenter og først regulerer, når teknologien faktisk eksisterer.

For som det er nu, er det ikke tech-virksomhederne, der mangler luft – det er Europas vilje til at lade dem trække vejret.

Derfor skal vi både fra politisk side, hos rettighedsorganisationer og i erhvervsliv gå ind i Kommissionens forenklingsdagsorden med det mål at skabe ændringer, som lægger grunden for det tech-eventyr vi ønsker i EU – og vi må for alt i verden ikke tage luften ud af kommissionens forenklingsdagsorden, inden den overhovedet er kommet i gang.