Debat

Forsker: Har Disruptionrådet misforstået kunstig intelligens?

KLUMME: Kunstig intelligens kan ændre samfundet mere end nogen anden teknologi. Alligevel har Disruptionrådet kun fokus på robotter. Forstår rådet overhovedet, hvad kunstig intelligens er, spørger klummeskribent Kristoffer Stensbo-Smidt.

Foto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristoffer Stensbo-Smidt
Forsker i kunstig intelligens, Københavns Universitet

Kunstig intelligens er fundamentalt anderledes end den software, vi kender fra vores computere og telefoner. Det er ikke software, der er bygget til at udføre bestemte opgaver, men software, der er bygget til at lære sig selv at udføre bestemte opgaver.

Og vores manglende forståelse af dette er en af de største udfordringer, vores samfund står over for.

Hvad gør kunstig intelligens så speciel? Måske overraskende er kunstig intelligens overhovedet ikke intelligent – det fungerer bare anderledes end normal software.

Fakta
Deltag i debatten!

Et normalt stykke software er bygget op af en enorm mængde regler, der er defineret af programmøren. Reglerne beskriver, hvordan softwaren skal opføre sig, og kan eksempelvis være “når der modtages en mail, afspil lyden for ny meddelelse”.

Men som bekendt er vores hverdag alt, alt for kompleks til, at man kan definere regler for alle vores handlinger og beslutninger. Regelbaseret software kan derfor ikke udføre ret meget af vores arbejde for os. Præcis derfor træder man med kunstig intelligens et skridt tilbage og fjerner fuldstændigt de menneskeskabte regler.

Vi glemmer, at vi langsomt er ved at automatisere vores mentale færdigheder, opgave for opgave. 

Kristoffer Stensbo-Smidt
Forsker i kunstig intelligens, Københavns Universitet

En simpel idé med enorme konsekvenser. I stedet for at fortælle computeren, hvordan den skal løse en opgave, fortæller vi den, hvad vi er interesserede i at få gjort, og lader den løse resten selv.

Kunstig intelligens virker ved at efterligne vores tanke- og beslutningsmønstre, men gør det med ren matematik og statistik. Computeren oversætter de nødvendige baggrundsinformationer – eksempelvis billeder, tekster eller lyde – til tal og leder så efter en matematisk model, der kan omsætte tallene til det, vi er interesserede i.

Det kan virke utroligt, men det virker. Ved at finde den rette matematiske model kan computeren lære at skrive artikler, køre bil eller agere kundeservice – ting, vi ikke selv kan beskrive med simple regler.

Dét er kunstig intelligens – hverken mere eller mindre – og altså helt anderledes end almindelig software.

Evnen til automatisk at finde en matematisk model, der kan omsætte informationer til handlinger eller beslutninger, gør kunstig intelligens enormt fleksibelt.

Vi behøver ikke definere, hvordan computeren skal kunne genkende en bil eller et navneord. Vi skal blot vise den tilstrækkeligt med eksempler, og så finder den (forhåbentligt) selv ud af, hvad der systematisk går igen i alle eksemplerne.

Desværre skal der typisk analyseres rigtig, rigtig mange eksempler for at kunne finde en brugbar model, så kunstig intelligens er kun praktisk anvendeligt ved rutineprægede opgaver.

Men “rutine” skal forstås bredt – det kan eksempelvis være at arkivere dokumenter baseret på indholdet, besvare e-mails og telefoner eller læse og sammenfatte hundredevis af dokumenter. Men også diagnosticering af sygdomme eller juridisk bistand er mulige anvendelser, selvom vi normalt ikke ville opfatte dette som rutineopgaver.

Rutinen handler nemlig ikke om at udføre præcis den samme handling eller bevægelse mange gange, som eksempelvis industrirobotter gør – den handler om at gentage den samme handling på et langt mere konceptuelt plan. Og derfor kan kunstig intelligens ramme mange typer af jobs og samfundslag samtidig.

Alligevel hører vi ofte argumenter som “historien viser, at ny teknologi skaber nye jobs”. Er der så slet ikke noget at være bekymret for?

Jo, det mener jeg i høj grad, der er. Vi skal ikke regne med, at historien blot vil gentage sig.

Naturligvis vil nye jobs opstå, men vil det foregå i samme tempo som automatiseringen af gamle jobfunktioner? Jeg tvivler. Udviklingen af computerkraft, datamængder og mange andre digitale størrelser foregår med en hast, der langt overgår noget, vi tidligere har set.

Desuden vil kunstigt intelligent software ramme langt bredere og hurtigere, end tidligere teknologier har gjort, simpelthen fordi software kan flyttes rundt i verden øjeblikkeligt og omkostningsfrit, og ulig metal, kul og olie forsvinder de digitale råvarer – data – ikke, når de bruges.

Uheldigvis er der en udbredt overbevisning om, at maskinerne jo stadig skal betjenes af mennesker, og at der derfor vil være en masse at lave for os fremover.

Men vi glemmer, at vi langsomt er ved at automatisere vores mentale færdigheder, opgave for opgave. Maskinerne behøver i mindre og mindre grad mennesker til at betjene dem.

Og når maskinerne kan udføre både fysisk og intellektuelt krævende opgaver bedre end os mennesker, er det begrænset, hvor mange nye jobs der kan skabes.

Vi må derfor ikke undervurdere den indflydelse, kunstig intelligens kan få om ganske få år. Der er stadig et automatiseringspotentiale i de nuværende fysiske jobs, men de lavthængende frugter er allerede plukket.

Sådan er det ikke med det intellektuelle arbejde: Det bugner af lavthængende frugter, og vi er slet ikke bevidste om mulighederne og konsekvenserne.

Alligevel diskuterer vi stadigvæk automatiseringer af samlebåndsarbejde, ligesom Disruptionrådets hovedfokus er på fysisk arbejde.

Vi bliver simpelthen nødt til at erkende, at den næste store automatiseringsbølge vil ramme det kognitive arbejde – skrivebordsarbejdet – og at vi slet, slet ikke er parate til at håndtere konsekvenserne.

..............
Kristoffer Stensbo-Smidt forsker i kunstig intelligens ved Københavns Universitet. Han har særligt fokus på kunstig intelligens, som kan forudsige jordforurening i og omkring byområder. Klummen er alene udtryk for hans egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristoffer Stensbo-Smidt

Forsker, KU
cand.scient i fysik og astronomi

0:000:00