Handicaporganisationer: Fra robotstøvsuger til medborgerskab

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Velfærdsteknologi er meget mere end robotstøvsugere og bør slet ikke sælges som besparelsesmuligheder.

Thorkild Olsesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

For mennesker med handicap repræsenterer velfærdsteknologi kendte såvel som endnu ukendte muligheder, der øger vores mulighed for at blive inkluderet i samfundet på lige fod med andre.

For os kan velfærdsteknologi fremme muligheder for deltagelse og uafhængighed, blandt andet gennem forbedret livskvalitet, tryghed, sikkerhed, mobilitet og kommunikation. Derfor har vi generelt en positiv holdning til velfærdsteknologi.

Meget mere end en robotstøvsuger
På spørgsmålet om, hvad der er vigtigst at få øverst på dagsordenen, når det gælder velfærdsteknologi, slår det mig, at robotstøvsugeren har gjort mere ondt end godt. Ikke fordi den ikke er en genial opfindelse, men fordi den er blevet symbol på den forfejlede tilgang til velfærdsteknologi som et overflødighedshorn af mulige besparelser. Velfærdsteknologi er meget mere end robotstøvsugere og bør slet ikke sælges som besparelsesmuligheder.

Den store fokusering på velfærdsteknologi i besparelsesøjemed skaber begrænsninger. For eksempel er der en risiko for, at udviklere af nye teknologier, som kan være til gavn for mennesker med handicap, kun udvikler nye muligheder inden for de områder, som er omfattet af lov om social service m.v.

Tilgængelighed i højsædet 
Det er meget vigtigt, at der også bliver udviklet ny teknologi for andre områder end dem, der er omfattet af lovgivningen. Der er også den risiko, at løsningerne ikke tænkes helt ud til dem, der skal bruge dem: Hvis vi borgere med handicap skal have mulighed for at benytte de nye løsninger, så skal de være tilgængelige. Det betyder, at man må have fokus på tilgængeligheden for eksempel ved at stille krav om tilpasning i forhold til universelt design.

Der findes allerede nu mange rigtig gode eksempler på dette. Typisk inden for apps, der giver støtte til overblik og struktur på dagens gøremål til for eksempel personer med autisme eller ADHD. Her skal light-udgaven af Skype også nævnes, som gør det muligt for personer med udviklingshæmning at "Skype" med familie og venner. At denne form for innovation bidrager positivt på alle fronter ses også med eksemplet ”Be my eyes” - en app, der gør det muligt for frivillige at hjælpe blinde via en opkobling til telefonens kamera. En løsning, der på kort tid er blevet verdenskendt.

Kvalitet og medborgerskab
Holdningen og målsætningen skal være, at udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger også kan medvirke til at øge kvaliteten og blandt andet selvbestemmelse, personlig autonomi, aktiv deltagelse i samfundslivet, livskvalitet, tryghed og sikkerhed hos personer med handicap.

Det kræver, at især kommunerne slipper overbevisningen om at skabe øget effektivitet gennem rationalisering og i stedet helhjertet arbejder på at skabe effektivitet og kvalitet gennem innovation, at kommunerne satser på samarbejde frem for konkurrence og betragter borgerne som samskabende omkring velfærden i modsætning til ”kunder” i butikken – og møder borgeren med tillid frem for mistillid og øget kontrol.

Velfærdsteknologi er ikke det nye sort
Og så skal der lyde en lille advarsel om ikke at gøre velfærdsteknologien til det nye sort. Vi skal huske, at teknologien ikke løser alle udfordringer og behov for personer med handicap. Der vil stadig være nogle personer, der ikke kan benytte den nye teknologi og derfor har brug for hjælp. Og det er også vigtigt at være opmærksom på, at teknologien ikke må føre til mere ensomhed i stedet for deltagelse i samfundet.

Med det lille forbehold er jeg ikke i tvivl om, at velfærdsteknologi med den rigtige tilgang kan være nøglen til at skabe et inkluderende samfund, hvor kvalitet og medborgerskab kommer før bundlinjen, og jeg er overbevist om, at det i sidste ende vil vise sig, at det ikke blev dyrere at tænke mennesker frem for systemer.