IDA: Cybertruslen er en af vor tids største udfordringer

Af Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Mærsk blev i sommer ramt af et omfattende hackerangreb, der ifølge Mærsk selv har kostet koncernen op mod to milliarder kroner.

I foråret var det Forsvarsministeriet, der var udsat for ulovlig indtrængen af russiske hackere og i denne måned kom det frem, at et tudsegammelt it-system hos DR havde blotlagt en håndfuld musikeres cpr-numre.

Konsekvenserne for Mærsk-hacket kan betyde tab af arbejdspladser i Danmark, hacket i Forsvarsministeriet kan have afsløret militærhemmeligheder, mens musikernes cpr-numre kan misbruges og få personlige konsekvenser for den enkelte.

Overalt lurer cybertruslen, fordi hackere er blev til et professionelt og lukrativt erhverv – og ikke mindst fordi vi på statsligt og privat plan slet ikke er gearede til at håndtere en af vor tids største udfordringer.

Teknologien bliver ved med at overhale os indenom, og cybertruslens omskiftelige karakter kalder på øjeblikkelig handling.

Overalt lurer cybertruslen, fordi hackere er blev til et professionelt og lukrativt erhverv

Thomas Damkjær Petersen Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Et kæmpe ansvar på offentlige skuldre
Hos IDA har vi netop igangsat et større analysearbejde omkring cybersikkerhedsudfordringen, hvor vi kommer til at fokusere på både en kommunal-, virksomheds- og forbrugervinkel. For vi er så brede i vores brug af it, at indsatsen må være på alle aspekter af vores liv.

Vi har allerede udarbejdet en række konkrete forslag til, hvordan vi sikrer, at Danmark bliver en førende og – vigtigst af alt – sikker it-nation.

Digitalisering er rygraden i vores moderne velfærdssamfund, og det indbefatter også, at alle – både offentlige instanser, virksomheder og borgere – trygt kan færdes online og er beskyttede i forhold til cyberangreb. Her hviler der et kæmpe ansvar på det offentliges digitale skuldre, da der i dag stilles store krav og forventninger til, at det offentlige skal understøtte både private og virksomheder.

Men hvad kan vi så konkret gøre?

En endnu ikke offentliggjort analyse fra IDAs Digitaliseringsudvalg peger på en række helt essentielle tiltag, der kan gøre Danmark til en tryg it-nation for alle. Et af dem handler om, at vi står med et massivt rekrutteringsproblem, når det kommer til it-specialister i det offentlige.

Ikke alene kommer vi til at mangle 19.000 it-specialister i 2030, men i dag er det mere end almindeligt svært for det offentlige at tiltrække de rette it-kompetencer ene og alene af den grund, at det offentlige ikke tilbyder samme løn og vilkår som i det private.

For når vi spørger de privatansatte it-specialister om, hvad der kan motivere dem til at skifte sektor, svarer halvdelen, at de vil have mere i løn og/eller bedre bonus. Derfor er det særligt vigtigt, at der kommer fokus på, hvordan vi får offentlige it-arbejdspladser til at fremstå attraktive og på lige konkurrencevilkår som de private.

Den analoge tornerosesøvn
Offentlig digitalisering og it er en udskældt størrelse, der døjer med en række møgsager, men i stedet for at skælde ud, er det på tide at rette op. Og det gør vi ikke ved at outsource it-opgaver – vi skal tværtimod insource langt flere it-opgaver, end tilfældet er i dag.

Ét af de steder, man kan sætte ind, er blandt andet i den aktuelle debat om Datatilsynet. Vi skylder regeringen et klap på skulderen for, at de har set udviklingen i Datatilsynet, og vil øge tilsynets budget med godt 50 procent til næste år, men det langt fra er nok.

Der skal flere ansatte til, end de foreslår. Dels betyder EU’s kommende persondataforordning flere og nogle helt nye konkrete opgaver. Dels har Datatilsynet en absolut afgørende rolle i forhold til at sikre, at danskerne fortsat har tillid til, at vi kan digitalisere på en sikker, såvel som effektiv måde.

Det er vores ønske, at politikerne vågner fra den analoge tornerosesøvn og for alvor får øjnene op for, hvor stor en udfordring vi har med vores cybersikkerhed.

Ligesom alt andet er det jo et prioriteringsspørgsmål. Men spørgsmålet er nærmere, om vi har råd til at lade være?