Om  
Klaus Ulrik Mortensen

Journalist Klaus Ulrik Mortensen bliver chefrådgiver for Viegand Maagøe

Tidligere journalist og portalredaktør på Altinget, Klaus Ulrik Mortensen, er netop tiltrådt som chefrådgiver for konsulentvirksomheden Viegand Maagøe.

Jon Michelsen

Viegand Maagøe har ansat Klaus Ulrik Mortensen som chefrådgiver.

Den nye chefrådgiver kommer fra en baggrund i journalistik, hvor han blandt andet var ansat på Altinget i over syv år.

Det oplyser Vieegand Maagøe til Altinget.

"Vi er glade for ansættelsen af Klaus, som styrker os yderligere inden for PR og Public Affairs. Vi dækker i forvejen andre fagdiscipliner som teknik, økonomi og strategi inden for bæredygtighedsområdet og kan tydeligt mærke den stigende efterspørgsel efter vores ydelser," lyder det fra Søren Eriksen, administrerende direktør for Viegand Maagøe.

Klaus Ulrik Mortensen skal i sin nye stilling styrke og udvikle virksomhedens arbejde med PA og PR. Han skal skabe og udbrede "en stærkere fortælling om Viegand Maagøes helhedsorienterede arbejde med grøn omstilling, som spænder fra strategi og teknisk rådgivning til analyse og digitale kommunikationsløsninger".

Viegand Maagøe er en konsulentvirksomhed, der arbejder for at skabe grøn omstilling ved rådgivning og udvikling af strategier. Virksomheden har blandt andet hjulpet EU med at udvikle energikrav til produkter og ecodesign.

Klaus Ulrik Mortensen tiltræder som chefrådgiver umiddelbart fra dags dato. Han kommer fra en stilling som selvstændig rådgiver og journalist hos det selvstændige bureau Aksiom, hvor han havde fokus på netop grøn og digital omstilling.

Grøn og digital omstilling som drivkraft
Den opgave, som Klaus Ulrik Mortensen får som chefrådgiver hos Viegand Maagøe, ligger i stil med hans tidligere beskæftigelser, hvor drivkraften i hans journalistiske arbejde siden 2010 har været grøn og digital omstilling. En drivkraft, som ikke er glemt:

"Der er et vanvittigt stærkt, grønt momentum i samfundet lige nu. Jeg glæder mig til at blive del af Viegand Maagøes ekstremt kompetente team af analytikere og rådgivere med fingrene langt nede i den bolledej, som skal hjælpe kommuner og virksomheder med at skabe et grønnere Danmark," siger han om sin nye stilling.

Fra januar 2012 til juli 2019 var han ansat på Altinget, hvor han var journalist på blandt andet Altinget Civilsamfund. Her havde han fokus på det frivillige Danmarks betydning for velfærdssamfundet. Tidligere var han redaktør for portalerne Altinget Forsyning og Altinget Digital, hvor han også beskæftigede sig med energi-, klima-, og miljøforhold. Han har desuden bidraget til den bredere politiske dækning på Altinget.

Klaus Ulrik Mortensens tidligere erfaringer består blandt andet af en stilling som redaktør på Teknologisk Indsigt, Mediehuset Ingeniøren. En portal, han selv var med til at starte op i juli 2010, som i december 2011 blev solgt til Altinget.

Hans journalistiske karriere startede i 2008, hvor han blev uddannet journalist ved Syddansk Universitet med et praktikforløb på Jyllands-Posten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Ulrik Mortensen

Selvstændig rådgiver, Aksiom
bachelor i journalistik (Syddansk Uni. 2008)

0:000:00