KL: GDPR er blevet et bureaukratisk monster

Af Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand, KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, og borgmester, Aalborg Kommune

"Må vi hænge billeder af vores børnehavebørn op i børnehaven?"

"Må forældre tage fotos af Luciaoptoget på skolen?"

"Må vi modtage underskriftsindsamlinger fra vores borgere?"

"Må vi ikke sende sms'er til hjemløse om, at de skal møde til møde i jobcenteret?"

Spørgsmålene lyder måske helt banale – og svarene ligeså. Men for kommunerne er det helt almindelige arbejdsgange, som er gået hen og er blevet mistænkeliggjorte. Hvorfor?

Vi har brug for, at der bliver taget en åben politisk drøftelse af den måde, som GDPR påvirker vores samfund. Kommunerne oplever alt for mange grænsetilfælde, hvor god og nyttig kommunikation med borgerne ikke længere kan lade sig gøre.

Thomas Kastrup-Larsen
Formand, KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, og borgmester, Aalborg Kommune

Fordi vi har fået en lovgivning, som fordrer en rigid fortolkning af reglerne og en "cover-my-ass"-kultur på grund af frygt for politianmeldelser og bøder i millionklassen.

Frem for et blik for borgerne og den sunde fornuft. Det er en urimelig og uhensigtsmæssig måde at drive kommune på. Og ikke mindst står det i vejen for kerneopgaven: god velfærd til borgerne.

Vi skal lægge os utrolig meget i selen for at passe på borgernes data. Og det gør vi også hver dag. 

Data skal behandles ordentligt og respektfuldt. Men der er også ting i den danske implementering af databeskyttelsesforordningen, som ikke er fornuftige.

Ingen SMS'er til borgere
GDPR er for eksempel grunden til, at vi ikke længere må sende sms'er til hjemløse for at minde dem om, at de har en lægeaftale eller en aftale på jobcenteret.

Ifølge reglerne er sms-beskeder ikke sikker kommunikation, men oftest er det dén kommunikationskanal, vi har til borgerne. De tjekker jo ikke deres e-boks regelmæssigt. Her trumfer rigide regler helt almindelig sund fornuft – og borgernes ve og vel.

GDPR er for eksempel også grunden til, at nogle kommuner ikke længere tager imod underskriftsindsamlinger, fordi de ofte indeholder personlige oplysninger om navn, adresser og indimellem også et cpr-nummer. 

Underskriftsindsamlinger er en essentiel del af den demokratiske proces, som frygten for dataansvar nu sætter en stopper for.

GDPR er også grunden til, at mange kommuner helt overvejer at slette deres Facebook-sider, fordi det er umuligt at få lavet en databehandleraftale med en stor techgigant som Facebook.

Sociale platforme er en del af den almindelige informationsstrøm, og derfor er det for let at sige, at man bare kan lade være med at være på de sociale platforme. Her er danskerne – og her skal vi også kunne kommunikere med vores borgere.