Bliv abonnent
Annonce

Kunstig intelligens kan løfte borgere – eller holde dem nede

Hvilke hensyn skal vi tage, når det ikke længere kun er et menneskeligt skøn, der afgør udfaldet af sagsbehandlingen, men også computere og algoritmer?<br>
Hvilke hensyn skal vi tage, når det ikke længere kun er et menneskeligt skøn, der afgør udfaldet af sagsbehandlingen, men også computere og algoritmer?
6. marts 2020 kl. 04.30

Når man bruger kunstig intelligens, kan man ikke forudsige 100 procent sikkert – kun med en vis sandsynlighed. Men hvis man begynder at forudsige ting som en kriminel løbebane, kan man så påvirke en person, hvis de får hæftet det mærkat på sig? Hvilken betydning vil den forudsigelse have på et liv?

Rikke Zeberg
Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Så snart faktorer som herkomst eller etnicitet indgår, så skal man være særlig på vagt – men problemet kan være, at det er usynligt for alle andre end maskinen.

Johan Busse
Formand, Dataetisk Råd

Udviklingen af kunstig intelligens åbner for et væld af muligheder for at lave forudsigelser og forebyggelse i det offentliges sagsbehandling. Men der følger en række svære dilemmaer med.

Der er to danske projekter, som meget tydeligt illustrerer de dilemmaer: Gladsaxe Kommunes dataovervågning og jobcentrenes profileringsværktøj.

Der kan siges meget positivt om projekterne. I begge tilfælde handler det offentlige proaktivt ved at analysere data for at forebygge, at borgerne løber ind i alvorlige problemer.  

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026