LA: Balance mellem selvhjælp og omsorg

Af Laura Lindahl (LA)
Handicapordfører 

Vi må aldrig lade en robot overtage den del af vores service, som handler om at yde omsorg for andre mennesker. 

Laura Lindahl (LA)
Handicapordfører

Den teknologiske udvikling er en stor gevinst på mange områder – ikke mindst på handicapområdet.

Der er udviklet mange forskellige velfærdsteknologiske redskaber, som kan lette hverdagen for borgere med fysiske, psykiske eller sociale begrænsninger. Teknologien er selvsagt ikke et mål i sig selv, men den kan bidrage til, at den enkelte kan være selvhjulpen i længere tid, og det er positivt af flere årsager.

Dels er det samfundsøkonomisk en gevinst, når borgere kan hjælpe sig selv længere. Vi står over for en demografisk udvikling, som presser økonomien. Denne udfordring kan velfærdsteknologiske redskaber bidrage til at løse. Endnu vigtigere er det dog, at den enkelte ofte oplever større livskvalitet ved at være selvhjulpen end ved at være afhængig af det offentlige. Og det er et stort plus i forhold til at tænke flere teknologiske redskaber ind i hverdagen for mennesker, der har brug for hjælp.

Hjælp til den enkelte
For mig er det afgørende, at vi kun bruger velfærdsteknologiske løsninger i de tilfælde, hvor det kommer den enkelte til gode. Den enkelte borger skal opleve en kvalitet ved brugen af velfærdsteknologi.

Heldigvis anerkender mange borgere netop kvaliteten ved øget selvstændighed, og vi kan gøre endnu mere på dette område. Min ambition er, at vi i endnu højere grad skal yde hjælp til selvhjælp gennem velfærdsteknologi og derved bidrage til den enkelte borgers selvstændighed.

Samtidig vil velfærdsteknologi kunne erstatte en række af de ydelser, der i dag leveres af det offentlige, og på den måde kan vi frigøre ressourcer. Det er sund fornuft at udnytte teknologiske udviklingspotentialer og dermed målrette vores fortsat knappe ressourcer meget bedre til fordel for alle.

Balance mellem selvhjælp og omsorg
Det er således et mål i sig selv at blive selvhjulpen, fordi det øger livskvaliteten. Men det er ikke et mål at mindske kontakten til andre mennesker. Det er afgørende at finde en balance, så handicappede oplever en øget grad af selvstændighed uden at føle, at de overlades til sig selv. For omsorg er vigtigt for alle mennesker – og vi må aldrig lade en robot overtage den del af vores service, som handler om at yde omsorg for andre mennesker. Lad det stå helt klart.

Kvaliteten af vores velfærdssamfund skal vi måle på, hvordan vi tager os af de mest udsatte i samfundet. De mest udsatte er for mig at se dem, som ikke kan klare sig selv. Jeg mener, det er langt vigtigere at tage hånd om denne gruppe mennesker, end det er at omfordele i middelklassen. Og jeg mener faktisk ikke, vi kan være stolte af vores velfærdssamfund, hvis ikke vi formår at tage os ordentligt af eksempelvis de handicappede.

Derfor er jeg optaget af velfærdsteknologiske løsninger – de skal hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv, men som har et stort ønske om at blive selvhjulpne i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Velfærdsteknologien kan frigøre ressourcer, så vi kan hjælpe bedre, end vi gør i dag. På den måde kan velfærdsteknologiske redskaber bidrage til øget frihed for den enkelte, samtidig med at ressourcerne kan række længere. Det er den vej, vi skal!