Læringsdirektør: Danmarks digitale førerposition skal sikres i folkeskolen

Af Jesper Eiby Christoffersen
Administrerende direktør, Clio og bestyrelsesmedlem, DI Digital

Højere afgift på cigaretter. Grænsekontrol. Afviste asylansøgeres ret til at tilberede deres egen mad. Og så selvfølgelig en mere eller mindre sandsynlig bogstavleg. Uanset fløj, så ligner valgkampen indtil videre en mellemting mellem et Oprah-show, hvor ”you get a billion and you get a billion” flyver igennem luften, og Luksusfælden, hvor der er penge til det hele – bortset fra børnene og uddannelse.

Sådan kan valgkampens største temaer og diskussioner nogenlunde opsummeres. Og med undtagelse af nogle grønne partiers kærkomne forsøg på at få klimaet til at spille en større rolle i valgkampen, så har det været småt med de langsigtede ambitioner for Danmark.

Ingen politikere har brugt deres taletid på de omvendte ølkasser ude i valgkredsene til at tale om, hvad vores børn skal leve af, når de i de kommende år forlader uddannelsesinstitutionernes trygge rammer og bevæger sig ud på et arbejdsmarked, der er under voldsom forandring.

Danmark mister 57.000 arbejdspladser
Hundredtusindvis af job vil de kommende 10-20 år blive automatiseret og forsvinde. Job, som i dag beskæftiger tusindvis af højtuddannede specialister, vil blive erstattet af intelligente computere og langt mere effektive robotter. Ingen ved, hvem der står for skud. Men det kommer til at ske. Og det sker allerede nu. De førerløse biler kom heller ikke på gaden fra den ene dag til den anden – men de er derude, og det er bare et spørgsmål om tid, før det af sikkerhedsmæssige årsager bliver forbudt at føre sin bil manuelt i de større byer. 

Den digitale transformation betyder naturligvis ikke, at vores børn bliver ramt af global massearbejdsløshed. For i takt med at gamle job forsvinder, opstår nye. Ingen havde eksempelvis forestillet sig, at millioner af mennesker i dag ville have lukrative job som ”social media marketeers”, da en 20-årig universitetsstuderende ved navn Mark Zuckerberg for bare 15 år siden satte strøm til den første version af Facebook.

Næste generations digitale kompetencer skal grundlægges og udvikles allerede i folkeskolen. Derfor er det dybt bekymrende, når hver tredje danske lærer i en ny undersøgelse fortæller, at de ikke har fået kompetenceløft inden for digitale læringsteknologier de seneste tre år.

Jesper Eiby Christoffersen
Adm. direktør, Clio

Det siger lidt om, hvor stærkt udviklingen går, og det skal vores uddannelsessystem gøre vores børn klar til at håndtere. Ulykkeligvis er der tegn på, at danskernes digitale kompetencer ikke helt følger med udviklingen, og det risikerer at svække vores konkurrenceevne alvorligt.

For nylig konkluderede rapporten ’IT i praksis’, at landets 1.000 største private og offentlige organisationer frygter en nedgang i omsætningen på 5,8 procent på grund af medarbejdernes manglende digitale kompetencer. Det svarer til 57.000 arbejdspladser og 190 milliarder kroner over de næste tre år. Eller omsat til valgkampstermer der kan få sognerådspolitikerne til at spidse ører – det samme som godt 500 års grænsekontrol! Skal vi ikke se at få styr på prioriteterne?

Digitalisering starter i folkeskolen
Næste generations digitale kompetencer skal grundlægges og udvikles allerede i folkeskolen. Derfor er det dybt bekymrende, når hver tredje danske lærer i en ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark på vegne af Clio fortæller, at de ikke har fået kompetenceløft inden for digitale læringsteknologier de seneste tre år.

Hver fjerde peger samtidig på, at de har så store problemer med at komme på nettet i undervisningslokalerne, at de oplever det som en begrænsning i forhold til at anvende nye teknologier i deres undervisning.