Lars Tvede: Borgerløn kan lukke taberfabrikken

KLUMME: Indførte vi borgerløn, kunne vi fjerne endeløse ringbind med regler og forbud, frigøre en hærskare af vinkelskrivere og socialinspektører til mere produktivt arbejde, og spare astronomiske beløb i administration, skriver Lars Tvede.

Kig lige på nedenstående skema. Og gæt, hvad det forestiller:

1). Vandrør mellem bygningerne på Juridisk Fakultet?
2). Den centrale kontrolenhed ved NASA raketaffyringer?
3). SKATs centrale opkrævningssystem for restancer?

BINGO, du gættede rigtigt! Det er SKATs centrale opkrævningssystem for restancer. Eller snarere oplægget dertil, for som jeg kommer til om syv sekunder, findes det stadig ikke.   


Diagrammet er fra Skats udbudmateriale, bl.a. anvendt i en artikel i Zetland.


Nu viser diagrammet selvsagt en ekstremt forenklet udgave af dette system. Mega forsimplet, faktisk, for den fulde såkaldte ”kravsspecifikation”, da det skulle automatiseres, fyldte cirka 30.000 sider. Og det var blot en beskrivelse af, hvad det skulle opnå. Ikke hvordan.

Hvordan viste sig at være det største problem. Faktisk så stort, at opkrævningssystemet aldrig kom til at fungere. Projektet blev besluttet i 2004, startede i 2007 og opgivet 2014 med spildte udviklingsomkostninger, samt ikke-indrevet skattegæld til følge i 2015. Ups!

Ja, det er ikke helt simpelt at opkræve skat, og i USA har man beregnet, at cirka 15 procent af de samlede skatteindtægter går til statens og borgernes skatteadministration. Altså til inspektører, papirnussere, revisorer, programmører og advokater, etc. Hvad tallet er i Danmark, tør jeg ikke tænke på. 20 procent, måske?

Velfærdsjunglen

OK, det var hvordan pengene kom ind. Men så skal de jo fordeles ud igen (plus de milliarder, staten låner hvert år), og så går en gigantisk mekanisme i gang, som udover at finansiere offentlige services såsom Postnord, DSB og hospitalvæsenet, omfordeler borgernes penge via sygedagpenge.

- Nåh ja, og kontanthjælp.
- Samt almindelige dagpenge, ikke at forglemme.
- Og aktiveringsydelse, selvfølgelig.
- Plus barselsorlov. Og ”barselsydelse”, som er noget andet.
- Og boligsikring, selvfølgelig. Folk skal jo bo.
- Med varmetillæg (kulde bliver dog ikke støttet)
- Fleksydelse. Lidt i stil med flekslån, vil jeg tro, bare en ydelse.
- Plus Grøn Check, for hulen. Danmark er grønt, så folk skal have en check.
- Børnecheck også. To checks er det nu. Så vidt jeg ved, hedder det af en eller anden grund også familieydelse.
- Ledighedsydelse og ressourceforløb. Hvis dit job eksempelvis er blevet beskattet bort, hjælper staten dig på benene igen!
- Eller de giver dig job med løntilskud.
- Tilskud til enlige forsørgere. Dette kommer i ”ordinært” og ”ekstra” varianter.
- Og revalideringsydelse. Plus arbejdsmarkedsydelse og ledighedsydelse
- Og flexydelse, aktivitetstillæg, seniorjobordning, tilskud til daginstitutioner, SU …

og der er mere endnu, som kun genier kan have fuldt overblik over.

Genier, fordi det er monster-indviklet. Alene dagpengereglerne omfatter nu tæt på 30.000 sider. Og det er alene dagpengereglerne, for bits sake! Hvor mange sider regler de andre ordninger omfatter, har jeg ikke kunnet finde ud af. Ingen har tilsyneladende opgjort det. Mon ikke vi er et pænt stykke nord for 200.000 siders vinkelskriveri?

Læs mere: Alternativet: Derfor skal vi have borgerløn

Og hvad administrationen tilsammen koster, kan jeg ikke finde svar på. Skal vi igen gætte på cirka 10% plus omkostningerne til lovskriveriet, samt klienternes tid med at forstå det hele? Så tilsammen koster indkradsning og omfordeling systemets og borgernes besvær dermed velsagtens i størrelsesordenen en tredjedel af dine skattepenge.

Hvordan får man fat i pengene?

Så det var lidt om reglerne og administrationen. Men hvordan får borgerne rent praktisk deres penge tilbage? Noget sker automatisk, og hvis der sker fejl, kan man snakke med en automatisk telefonsvarer, eller noget.

Et møde med en socialarbejder eller lignende kræver en stor indsats, hvor kunsten er at fremstille sig selv som svag nok til, at de vil slippe skillingerne. Det er der selvsagt nogle borgere, der faktisk er, såsom kronisk syge, hjemløse, samt udsatte børn.

Der er imidlertid et kulturelt problem forbundet med at skulle anmode om støtte, nemlig at fortællingen om ens egen svaghed kan få en selvforstærkende effekt. Jeg siger, jeg er svag, ergo føler jeg mig svag - og ergo bliver jeg svag. Sportstrænede og management coaches vil forstå, hvad jeg mener.

Men der findes endnu et kulturelt problem: Hvis du først har overbevist en sagsbehandler om, at du ikke kan klare dig selv, så vil din historie jo blive modbevist, hvis du alligevel engang imellem får udført noget arbejde. Så når historien om hjælpeløshed først er solgt, har man stærke motiver for at bevise den i praksis ved intet at udrette.  

Socialarbejderen skal så enten vælge rollen som redder eller krænker, hvilket tilsammen skaber det, psykologer kalder Karpmans Drama Triangel – et socialt nedbrydende spil mellem offer, redder og krænker, der forhindrer mange i tage det, de egentlig godt kunne, nemlig ansvar for sig selv.

Alternativet er borgerløn – en pæresimpel ordning hvor alle danskere får et standardbeløb, uanset hvad. Så kan vi fjerne endeløse ringbind med regler, forbud og påbud, frigøre en hærskare af vinkelskrivere og socialinspektører til mere produktivt arbejde, samt spare astronomiske beløb i administrationsomkostninger. Væk med Karpman-kulturen, med andre ord, stop for taber-fabrikken og slut med spildet af arbejdskraft.   

Argumenter imod borgerløn

Faktisk kan jeg tænke på to ret gode argumenter mod borgerløn.

Det ene er, at hvis der er jobs nok, hva' fa'en skal folk have en ydelse for? Godt nok siger mange, at fremtidens robotter og kunstige intelligens vil fortrænge folk fra arbejdsmarkedet, men det taler vore sidste 600 års erfaring med hastig teknologisk udvikling ikke for. Vi har jo set den ene radikale bølge af nye teknologier efter den anden, og der er stadig nogenlunde fuld beskæftigelse i alle liberale markedsøkonomier.

Så hvorfor mister vi egentlig ikke jobs til teknologi? Fordi ny teknologi forøger produktiviteten per ansat. Denne gevinst går til højere profitter og lønninger, hvilket alt sammen ender i højere forbrug. Samtidig gør teknologien, at en masse varer bliver billigere. Højere indtægter kombineret med billigere varer frigør overskud til at købe noget nyt. Og så … voila opstår der nye arbejdspladser til at lave det nye. Så jeg tror, der fremover er jobs nok. Så igen: Hvorfor borgerløn?  

Det andet argument imod borgerløn er, at amerikanerne forsøgte sig med det i det såkaldte Negative Income tax Experiment i 1968. Forsøget løb over 10 år og omfattede 8.700 personer.

Resultatet var nedslående, for gennemsnitligt faldt mænds ønske om at arbejde med 9 procent og kvinders med 20 procent. Og når de ikke arbejdede, bidrog de ikke med noget og lærte heller ikke noget. Det gjorde både samfundet fattigere og skabte en negativ social cirkel. 

Væk fra velfærdsmaskinen

Men jeg går alligevel ind for en borgerlønsmodel, og her er årsagen: Det nuværende system har en absolut maksimalt pacificerende effekt. Når du først er kommet ind i velfærdssystemet, vil ethvert forsøg på at komme ud igen betyde aftrapning af dine ydelser – måske brat og brutalt. I praksis betyder dette, at en betydelig del af befolkningen låses fast i velfærden og velfærdsmaskineriet bliver en social taberfabrik.

Læs mere: Borgerløn kan spænde ben for venstrefløjens projekt

Borgerløn vil overhovedet ikke have denne effekt. Med borgerløn vil enhver krone, man kan tjene via arbejde, straks og helt ukompliceret bidrage til bedre levestandard. Dette uanset, om det er microworks via crowdsourcing, deltidsjob, start af egen virksomhed, et halvstidsjob, heltid, eller hvad som helst.

Men, kan man så spørge, kan borgerløn ikke alligevel blive en pacificerende sovepude? For nogle vil det vel – verden er ikke perfekt. Men hvis beløbet er lavt nok til, at man kun lige kan holde snuden over vandet, vil selv dem med mindst skub i, før eller siden finde sig noget beskæftigelse. Fuldtid, deltid eller freelancing og microworks. Noget vil de gøre, for motivet for at arbejde vil altid være der. Til gengæld vil vort nuværende gigantiske socialbureaukrati være forsvundet.

Så ja, jeg går ind for borgerløn. Ikke fordi jeg elsker ideen, men fordi det er bedre end alternativet.

Men jeg ville ikke kalde det borgerløn, for ordet løn skal efter min mening fortsat knyttes til noget, man har fortjent. Friedman kaldte det negativ indkomstskat og var varm fortaler. Nye Borgerlige kalder det Basisydelse. Begge er fint med mig. Velfærdsstaten, som den fungerer i dag, tror jeg derimod er en langsigtet dommedagsmaskine for vor kultur, økonomi og civilisation.    

........

Lars Tvede er ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter, finansmand og forfatter til 14 anmelderroste fagbøger. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

 

Forrige artikel Søren J. Damm: Er Hella Joof Disruptionsrådets humanistiske hofnar? Søren J. Damm: Er Hella Joof Disruptionsrådets humanistiske hofnar? Næste artikel Lisbeth Knudsen: Derfor er Facebook en trussel mod demokratiet Lisbeth Knudsen: Derfor er Facebook en trussel mod demokratiet
  • Anmeld

    Ole Gerstrøm · Økonom, Tidl. MF

    52%

    Ja Lars Tvede, det lyder jo smukt. Men det helt essentielle mangler du. Nemlig prisen på borgerløn. Jeg regnede på det engang, og kom frem til at det kunne finansieres, hvis momsen blev sat op til 52%. Men dette skal jo så reduceres med den sparede omkostning til skrivebordskorporalerne. Du må i gang med Excel.

  • Anmeld

    MRI

    Der er fejl og du mangler nogle overvejelser

    Du laver fejl vedr flejsydelsen, den har intet med lån at gøre, men alt mes at få syge i arbejde. Det er nemlig det tilskud syge får til deres lænsede timer i fleksjob.

    Mht borgerløn mangler du essentielle overvejelser om hvordan syge, ældre og handicappede passer ind. De ville ikke kunne klare sig hele livet på en lav ydelse. Så enten skal borgerlønnen være høj ellers skal der være tillæg til feks syge.

  • Anmeld

    Karsten Lieberkind · BIEN Danmark

    De amerikanske forsøg

    Det er faktuelt forkert hvad der står i artiklen om effekten på beskæftigelsen af de amerikanske forsøg med NIT. Se nærmere her:

    http://basicincome.org/.../audio-what-if-government-just.../

    og her:

    http://ubi-nordic2016.basisindkomst.dk/about-pilots/

    Tilsvarende forsøg i Canada (Mincome-forsøgene) i samme periode viste heller ingen negativ indflydelse på villigheden til at tage et job, men flere unge valgte at tage en højere uddannelse end de ellers ville have haft mulighed for.

  • Anmeld

    Toke Ernstsen · Medlem af Klimademokraternes hovedbestyrelse

    Hvordan en social tanke vendes til lavere skatter

    I et civiliseret samfund er der yderst komplekse strukturer. Måden, disse strukturer er opstået på, har ofte været forbundet med udvikling og innovation, som igen har bygget på behovet for løsninger på udfordringer eller på ønsker om forbedringer.
    Nogle ønsker om forbedringer har ligefrem haft et socialt afsæt, og i mange tilfælde er det netop disse, vi i vor tid mere og mere oplever som stigende udfordringer, der kalder på helt nye løsninger, fordi tiden på mange måder er løbet fra de gamle.
    Så langt så godt er jeg enig med Lars Tvede. Vi slås i dag med nogle offentlige systemer, der har udviklet sig til uoverskuelige karikaturer af ånden i den oprindelige sociale tanke bag dem, og som, set i forhold til det civilisatoriske stade, vi befinder os på nu, op til 100-året efter påbegyndelsen af de første sociale love herhjemme, kun kan kaldes forældede.
    Jeg er også enig med Tvede i, at vi som samfund burde være vokset fra, at mennesker skal kvalificere sig negativt for at kunne opnå bistand eller hjælp. Det er i bund og grund et uværdigt princip, der ganske vist bygger på et overordnet socialpolitisk ønske om at hjælpe dem, der har behov, men som i sin natur mere er forbundet med det nedvurderende i almissen end med det ligeværdige sociale princip.
    Men så hører enigheden også fuldstændig op. For når nyliberale eller højrefløjen generelt taler for borgerløn, handler det i sidste ende kun om at spare på deres egen skattebillet. Besparelserne på det offentlige budget ved at indføre et administrativt enkelt system, som en basisindkomst jo vitterligt vil være, skal efter deres mening kun omsættes i lavere skatter, således den kapital, der frembringes i deres virksomheder, kan unddrage sig sit samfundsansvar endnu mere.
    Det har naturligvis intet med samfundssind eller et socialt sindelag at gøre. Tværtimod mødes vi her med en anbefaling af basisindkomsten for egen vindings skyld. Man kunne også kalde det en slags investering i lavere skat.
    Det må naturligvis aldrig blive eneste argument for basisindkomsten. Besparelser på det offentlige budget er en sidegevinst ved basisindkomst, men må aldrig blive målet for indførelsen af den. Sker det alligevel, dræbes dens sociale sjæl eller potentiale, om man vil - som bl.a. er beslægtet med de nye økonomiske strømninger i samfundet. Så bliver basisydelsen blot en Uber-lignende udgave af løsningen på det sociale spørgsmål:
    Storkapitalens profitteren på en oprindelig god ide.

  • Anmeld

    Christian X

    Jeg foreslog præcis det samme for mere end 15 år siden. Men…

    Der er 4 forhold:

    1. Det ville skabe en historisk migrantstrøm af fattige europæere og afrikanere m.fl. med en drøm om livslang forsørgelse af dem og deres børn (med endnu større udgifter, sort arbejde og kriminalitet til følge).
    2. Arbejdsudbuddet vil blive mindre og kunne få betydelige konsekvenser for virksomheder, vækst og skattegrundlag.
    3. Mange drenge ville ikke kunne motiveres til at tage ansvar for eget liv eller udvikle sig. De ville passiviseres foran computerspillet med en usund og syg livsstil.
    4. Med ovenstående ville udgifterne til en borgerløn overstige gevinsterne.

    En mere realistisk model, som også ville kunne opnå større politisk accept.
    Offentlige ydelser og skattesystem kan forenkles, så mange af de samme gevinster kan opnås:

    Forenkling af overførselsindkomster:

    • En fast fælles årlig skattefri ydelse (f.eks. i lejet 40.000-50.000) til SU modtagere, migranter og unge på kontanthjælp.
    • En fast fælles årlig skattefri ydelse (f.eks. i lejet 80.000-90.000) til alle pensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.
    • Børn et skattefrit tillæg på det halve af den lave takst.

    Alle kan frit forsikre sig eller spare op til mere.
    Alle kan frit tjene penge mod at betale 75% af al løn. Dvs. når folk når break-even har de selv en motivation til at frasige sig offentlig støtte, så kommunale ressourcer på dyneløfteri og lign. bliver overflødigt.

    Et forenklet et skattesystem:

    • Skattefri bundgrænse på 80.000 kr.
    • 45-50% bruttoskat (dvs. 0 fradrag)
    • Så kan ejendomsbeskatning nedtrappes sammen med rentefradraget.
    • En meget meget lang indfasning.

    • Med en fast udbytteskat på 50% (rabat til modtagere i lande med dobbeltbeskatnings aftale) kunne selskabsskatten fjernes.
    Penge bliver kun i selskaber, hvis de kan forrentes fornuftigt (dvs. investeringer, vækst og jobs, der giver skatteindtægter).
    Det ville ikke bare forenkle skatteligningen, det ville effektivt reducere mulighederne for snyd (kunstige indkøbspriser, selskabstømning, skattetænkning m.m.)

    Det ville fylde en bog at forklare, hvad ovenstående forenklinger ville have på udgifter til administration, arbejdsudbuddet, en mere hensigtsmæssig adfærd hos privatpersoner og virksomheder og de mange dynamiske effekter det ville medføre.

  • Anmeld

    MRI

    Christian X

    Og hvordan ser du syge og handicappede der ikke kan arbejde eller kun kan arbejde feks 4 timer i ugen skulle kunne klare sig for det?

    Kontanthjælpen idag er 1500 kr under det beregnede minimums budget og dy foreslået så yderigere en reduktion på 3000 krav plus om mdr?

    Det du foreslår er under halvdelen af førtidspensionen, som faktisk ikke er ret høj i forhold til udgifter ved at være kronisk syg eller handicappet heller.

    Hvad tænker du at vi stiller dem mennesker op på en række som andre statsmagter tidligere har gjort? Det ville da hvertfald være mere humant

  • Anmeld

    Christian X

    MRI

    Jeg deler din bekymring - jeg hverken kan eller skal afgøre de 2 foreslåede satser. Hvis det leje, som jeg foreslår er for lidt, skal det selvfølgelig være større.

    I øvrigt:
    Bemærk venligst, at jeg skiver SKATTEFRI ydelse og ret til supplerende indtægter fra forsikring, opsparing, løn og anden indkomst. Og hvad, der ikke fremgår er, at dem på den lave sats, ville have mulighed for tjene 20.000 kr før, de skulle betale skat.
    Erstatninger og forsikringer i Danmark (især arbejdsskader) er ofte kun symbolske erstatninger. Det burde ændres - det er den bedste måde, at gøre arbejdsmiljøet bedre, hvilket er til fordel for alle.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen · Pensionist i skånejob

    Financer ved at stoppe skattesnyd

    Hvor er det efterhånden enerverende, at der altid debateres hvad meget
    så´ kaldte tabere, koster samfundet. Det har jo vist sig at det er pebbernødder i forhold til hvad skattesvindel og skattefiduser koster vores samfund.
    Forøvrigt er jeg imod borgerløn. Ingen vokser op med det ønske af leve af borgerløn. Og ihvertfald for mit vedkommende trives jeg bedst ved at have meningsfyldtet arbejde .
    Det er for let at sidde i sin rigmandsgetto og sige at de lavere samfundslag gider vi ikke mere vrøvl med. Vi giver dem en smule borgerløn. Og så gider vi ikke mere pis med dem.
    Og man skulle måske istedet kigge på sin egen rigmandsomgangskreds. For det har jo vist sig at der svindles enorme beløb med skat i nogle kredse. Og det det er ikke folk som kan komme på tale til borgerløn som røver samfundet.


  • Anmeld

    Mette Olesen · Studerende

    Skattely og rige snyltere på velfærd

    Jens Ole Mortensen - du har så evigt ret! Ja det er vigtigt at have dette aspekt med i diskussionen om hvor pengene dog skal komme fra. Skattely var et fint sted at lede efter dem! Ubetinget basisindkomst (skal gives til alle uanset livssituation og indkomst, og derved fjernes al administration/bureaukrati) skal være høj nok til at den kan gives med god samvittighed til syge, tidl. førtidspensionister m.fl. fordi det er en bedre investering, for så har de råd til et forbrug, det får vi i den grad brug for i fremtiden, hvis robotterne bliver den nye arbejdskraft. Robotter shopper ikke. Desuden er jeg enig med Karl Widerquist, vores verden har akkumuleret så meget ekstra overskud, at vi skal begynde at fordele dette overskud bedre imellem os, så det ikke kun er de rige der nyder godt af frihed, fordi de ejer jord/huse/råstofudvinding. https://www.youtube.com/watch?v=uCRP-1wg2H0

  • Anmeld

    Andreas Larsen

    Samfundsmæssigt kompliceret regnestykke

    Problemet ved borgerløn er udbud og efterspørgsel.
    Hvis alle Danskere får udbetalt en borgerløn, så vil prisen på en bolig, over en årrække, stige til hvad vi kan og er villige til at betale. Lige som boligprisen steg da afdragsfrie lån blev indført. De eneste der reelt vil få noget ud af det er banker og boligejere. Unge, syge og arbejdsløse vil blive skubbet ud af byerne, eller have samme problem som de har i dag.

  • Anmeld

    Teis Petersen · selvstændig

    Det bedste vi kan gøre

    Er at tvinge de driftige mennesker ud af landet eksempelvis gennem markante skattestigninger for alle der ikke er beskæftiget i den offentlige sektor - eller andre socialt acceptable arbejdsformer(defineret af venstrefløjen). Det vil skabe større lighed og bedre mulighed for at staten fra centralt hold kan styre alle vore behov, rettigheder og muligheder.
    Det må aldrig kunne betale sig at arbejde, det er skævt og vil altid diskriminere det brede flertal af kvinder og indvandrere.
    Lad os få ryddet op - sæt skatterne i vejret, forøg den offentlige sektor og lad os få flere ikke vestlige indvandrere hertil (helst dem uden uddannelse) så vi kan styrke Danmark via øget diversificering og mere multikultur!

  • Anmeld

    Paulo · For mer informasjon, kontakt jackballard396@gmail.com eller whatsapp +14243655441

    For mer informasjon, kontakt jackballard396@gmail.com eller whatsapp +14243655441

    God dag, hvis du er interessert i å få et ekte lån for din bedrift eller for betaling av gjeld og regninger, vennligst kontakt jackballard396@gmail.com og du vil bli gitt et lån med en billig prosentandel.

    For mer informasjon, kontakt jackballard396@gmail.com eller whatsapp +14243655441
    Jeg fikk lånet mitt, og jeg er veldig glad for å legge inn dette her for at dere alle skal være til fordel også
    Takk

Ny temadebat: Øget overvågning i det offentlige rum

Ny temadebat: Øget overvågning i det offentlige rum

DEBAT: Regeringen har lanceret en sikkerhedspakke, der varsler mere overvågning i det offentlige rum. Men er det nødvendigt, og hvilke konsekvenser har det? Altinget Digital tager debatten de kommende uger. Mød panelet her.