Forsker: DR's egen rapport bør få Corydon til at genoverveje sin sociale medier-strategi

Kampen om opmærksomhed

Sociale medier bygger ligesom andre medietyper på opmærksomhed. I en tid, hvor det generelt er blevet stadig sværere at fastholde folks opmærksomhed – spørg blot reklamebranchen – har sociale medier et særligt trumfkort: algoritmen.

Især TikTok råder over en algoritme i absolut verdensklasse, når det handler om at give brugerne præcis det indhold, de ønsker, og dermed belønne og fastholde deres opmærksomhed.

Debatten om sociale medier hænger tæt sammen med debatten om techgiganternes magt og fremtidens nyhedsbillede.

Årets rapport viser, at især de unge i stadig stigende grad tilgår nyheder gennem sociale medier.

Opdateringer om Trump og Palæstina kommer side om side med kattevideoer og invitationer til fester, hvilket er med til at mudre og forvirre opfattelsen af relevans og følelsen af overblik, noget der også kommer til udtryk i rapporten.

Debatten om sociale medier hænger tæt sammen med debatten om techgiganternes magt og fremtidens nyhedsbillede.

Jakob Linaa Jensen
Lektor, Aarhus Universitet

Når vi bruger sociale medier mere og mere, også til nyhedslæsning, flyttes opmærksomheden væk fra danske, publicistiske medier.

Det koster annoncekroner, hvilket igen rammer den kritiske journalistik og i sidste ende risikerer at udhule vores demokrati.

Der findes ingen lette løsninger på dette problem. I sidste ende er det op til borgerne selv at være bevidste om at reducere deres tid på sociale medier.

Men det kunne også være værd at overveje, om danske nyhedsmedier – herunder DR – burde lægge mindre af deres indsats og tilstedeværelse på sociale medier, også selvom det måtte koste opmærksomhed på kort sigt.

Som vi kender fra narkohandel

Som på så mange andre områder ligger en del af løsningen i uddannelse. I opdragelsen og i skolen bør vi tale om sociale medier på samme måde, som vi taler om andre potentielt afhængighedsskabende fænomener.

Jeg siger ikke, at sociale medier er det samme som narkotika, men de mekanismer, hvormed platformene bevidst kan skabe afhængige brugere, minder på nogle punkter om dem, vi kender fra narkohandel.

Der er derfor også behov for mere regulering, som den vi ser på EU-niveau.

Det kunne være værd at overveje, om danske nyhedsmedier – herunder DR – burde lægge mindre af deres indsats og tilstedeværelse på sociale medier.

Jakob Linaa Jensen
Lektor, Aarhus Universitet

Det forventes, at der i 2026–2027 vil blive indført et generelt forbud mod sociale medier for de helt unge. Lignende tiltag er tidligere forsøgt i Australien, hvor erfaringerne indtil videre er blandede.

Unge er nemlig dygtige og kreative mediebrugere: Hvis de vil på sociale medier, finder de som regel en vej – også uden adgangsbegrænsninger.

Selvom et forbud kan virke forjættende for politikere, bør man derfor tænke sig grundigt om. Forbud er symptombehandling, ikke årsagsbehandling.

Der er behov for en bredere samfundsmæssig debat om, hvilken rolle vi ønsker, at sociale medier skal spille i vores liv.

I den sammenhæng kunne det være både symbolsk og praktisk stærkt, hvis hæderkronede public service-giganter som DR gik forrest i debatten og tog stilling til, om sociale medier fylder for meget, også i deres egen virksomhed. Årets rapport er et godt udgangspunkt.