Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Katrine Krogh Pedersen

Forsker: Memes er effektive trojanske heste. Det lærte vi i 2025, hvor de for alvor fik politisk magt

Allerede i de første måneder af 2026 er "The Great Meme Reset" blevet mainstream på blandt andet Instagram, skriver Katrine Krog Pedersen.
Allerede i de første måneder af 2026 er "The Great Meme Reset" blevet mainstream på blandt andet Instagram, skriver Katrine Krog Pedersen.Foto: Chris Delmas/AFP/Ritzau Scanpix
26. januar 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 2025 gik TikTok fra ungdomsplatform til fælles nyhedsinfrastruktur.

Politikere aurafarmede, Det Hvide Hus gik full brain rot, mens Gen Alpha og Gen Z erklærede året for The Great Meme Depression. Memes er blevet en del af den politiske infrastruktur og former, hvem der overhovedet bliver hørt.

Året i memes viser ikke bare, hvad vi grinede af, men også hvordan magt, opmærksomhed og politisk legitimitet i stigende grad forhandles gennem ironi, absurditet og insider-koder.

2025 blev året, hvor USA's 47. præsident blev valgt – og shitpostede på tværs af sin egen medievirkelighed, MAGA og mainstream.

Danske politikere fulgte trop rundt i landet og kastede med edgy memes i kampen om opmærksomhed frem mod kommunalvalget i november. Det afspejlede sig i nogle af årets mest udbredte memes, hvor ironi, meningsløshed og politik flettede sig sammen.

Læs også

Den store meme-depression

2025 blev kaldt året for både meme-inflationen og meme-depressionen. Som TikTok-influenceren Bowchi formulerede det: "It's almost like the meme culture on TikTok has come to a stop."

The Great Meme Depression blev en trend og en reaktion på, at memes, der før voksede langsomt i subkulturer, kaninhuller og lukkede fællesskaber, nu blev skudt afsted med hidtil uset hastighed direkte ind i det samme, flade mainstream-feed.

I den sammenhæng rejste politikernes indtog i meme-kulturen et nyt spørgsmål: Virker den konstante shitposting og jagt på viral opmærksomhed efter hensigten?

Med Bowchis ord: "Nobody wanted to be mainstream ever again. And so because of the abundance of memes that we got, subsequently, the meme life cycle almost shrank."

Et eksempel på 'meme-depressionen'.
Et eksempel på 'meme-depressionen'. Foto: Screenshot

Brainrot, Kirkfication og 67

Brainrot – og i særdeleshed Italian brainrot – blev et af 2025's mest markante meme-fænomener. En trend af gak og løjer, surrealistisk og absurd volapyk, der både prikker til den fremvoksende AI-æstetik og fletter sig ind i voldelige, religiøst stødende eller politisk ladede referencer.

AI-genererede billeder og videoer af en krokodille som bombefly, et murmeldyr i kokosnød, en cappuccino-ballerina og en haj i Nike-sko. Memes som Tralalero Tralala og Bombardiro Crocodilo spredte sig eksplosivt på TikTok.

Brainrot peakede i 2025 – en reaktion på doomscrollende meningsløshed og en ufravigelig ironi, der flirter med det kyniske og til tider morbide. Som i Kirkification, der opstod som en umiddelbar, memetisk reaktion på Charlie Kirks død i efteråret 2025.

Trenden blev en af de største og mest sejlivede og tager stadig nye afstikkere, såsom face swap-memes, hvor Kirks ansigt indsættes i alverdens sammenhænge, og den AI-genererede sang 'We Are Charlie Kirk.'

Memes er ambivalente og netop derfor effektive som trojanske heste: De kan cirkulere som ironi og underholdning, mens de samtidig bærer politiske budskaber, normaliserer idéer og tester grænser.

Katrine Krog Pedersen
Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet

En lind strøm af mærkværdig galgenhumor og politik, der går til grænsen – og også over den. 67 blev nummer ét på Know Your Memes hitliste over de mest populære memes i 2025.

Det er essensen af brain rot: Det betyder ingenting – og alt – på samme tid. Meningsløst og samtidig præcis den betydning, der opstår i konteksten. En reaktion på noget middelmådigt, en tom markør, men også en "ho" (Holmium et kemisk grundstof i det periodiske system med symbolet HO og atomnummer 67. Ordet "ho" betyder "luder" på engelsk).

Frem for alt fungerer "67" som trolling: En måde at holde de mange boomers, der har fundet vej ind i Gen Alpha og Gen Z's feed, på afstand. IYKYK – if you know, you know. Essensen af et ægte meme.

Aurafarming

Aura er slang for at være effortless cool, og aurafarming betegner forsøget på at fremstå cool – ofte lidt for hårdt. "Farming" kommer fra gaming-verdenen, hvor man gentager den samme handling igen og igen for at samle point, ressourcer eller status.

I aurafarming er det gentagelsen af image-pleje, der giver point: forsøget på konstant at kuratere sin tilstedeværelse på sociale medier.

Det kan være bevidst, som når man lægger en video op af sig selv, der laver en strike i bowling – den første video delt af TikTok-profilen h.chua_212, der kickstartede #aurafarming – eller ubevidst, som den indonesiske dreng, der tilfældigt blev fanget i et klip, mens han dansede på stævnen af en af de konkurrerende både under det indonesiske Pacu Jalur-løb og fik internettet til at bryde ud i hyldest og klapsalver.

Udover en lind strøm af "Words Kids Are Using"-explainers forsøgte også danske politikere at snackeaura-trends. Som Anders Winnerskjold (S), borgmester i Aarhus, under kommunalvalget og Lars Løkke Rasmussen (M) på sine besøg hos den danske streamer Rasmus Søndergaard.

Borgmester i Aarhus Kommune, Anders Winerskjold, der brugte 'aurafarming' i sin valgkamp.
Borgmester i Aarhus Kommune, Anders Winerskjold, der brugte 'aurafarming' i sin valgkamp. Foto: Screenshot

Lars Løkke Rasmussen på besøg hos streameren Rasmus Søndergaard.
Lars Løkke Rasmussen på besøg hos streameren Rasmus Søndergaard. Foto: Screenshot

Og så var der alle begivenhederne, trends, krige og kriser, der fik internettet til at gå i selvsving på tværs af platforme – fra AI til Labubu, Taylor Swifts forlovelsesring, USA's 47. præsidents indsættelse, Macrons lussing og kiss cam-øjeblikket fra en Coldplay-koncert.

Som den ene af de to hovedpersoner i et viralt splitsekund med vidtrækkende konsekvenser beskrev til The Times: "I became a meme. I was the most maligned HR manager in HR history." Kristin Cabot pegede samtidig på, hvordan reaktionerne især ramte hende som kvinde – med anklager om at være "gold digger" eller at have "sovet sig til toppen."

The Great Meme Reset

Samtidig vandt The Great Meme Reset 2026 frem – et opgør med brain rot og de såkaldte forced memes, der primært har til formål at overtale, overbevise eller påvirke. Som Know Your Meme beskriver det: "Typically, forced memes made with the intent of becoming a meme are aggressively promoted by their creators, small dedicated groups or companies attempting to use them for viral marketing or astroturfing."

Meme-reset-ideen udtrykker et nostalgisk ønske om at skrue internettet tilbage til en tid, hvor politikere, virksomheder og influencere endnu ikke systematisk brugte memes som redskab til påvirkning og branding. Til tiden før anbefalelsesalgoritmerne for godt ti år siden kickstartede opmærksomhedsindustriens acceleration – det, der siden skulle blive til følelsen af brainrot og meme-inflation.

Tilbage til dengang, et meme var for de indviede. Men som det ofte er tilfældet med memes, har man allerede misforstået dem, hvis man forsøger at få dem til at give mening.

I årets sidste måneder delte Reddit-profilen Fun-Mud4049 billedet "68" med teksten: "I had a dream that the Great Meme Reset happened, but then this meme got popular just a few days after it happened."

Kommentarer som "At last, the final piece to the puzzle. 67, 68, and 69 are complete" og "Now we finally know why 66 is afraid of 67" videreførte joken i samme selvrefererende spor – en intern leg, der netop lever af at unddrage sig forklaring og mening – særligt fra boomers.

Læs også

Allerede i de første måneder af 2026 er The Great Meme Reset blevet mainstream på blandt andet Instagram. Her tager trenden form som en række nostalgiske opslag med billeder af, hvor man var i 2016. Det er mindre et egentligt opgør med opmærksomhedsøkonomien og mere et "så-så-man-lige-mig"-øjeblik og paradoksalt nok blot endnu et lag content.

Memes skal tages alvorligt

Året 2026 begynder med verdens opmærksomhed rettet mod Grønland – også på internettet. Et meme under hashtagget #hellomrtrump er gået viralt særligt blandt teenagers, der deler videoer på TikTok med tekst fra en anden meme klassiker: #hellomrputin.

En reaction-video med en halvsnaldret, midaldrende mand i tonede briller, der siger: "Hello Mr Putin. I'm an ordinary man from Denmark. I will fight you to the death. Motherfucker." I videoen, der nu deles på TikTok, er henvendelsen til Trump. Et eksempel på den memetiske reaktion på USA's præsidents gentagne og eskalerende ambitioner om at overtage Grønland.

Trump selv fortsætter sin ustoppelige shitposting ind i det nye år, nu med Grønland som omdrejningspunkt. Han bruger stadig AI-æstetik og MAGA-memes aktivt i forsøget på at mobilisere sin meme-hær og fastholde opmærksomheden.

I en tilspidset geopolitisk situation bliver det derfor afgørende at holde øje med, hvilke fortællinger der spredes, hvem de taler til – og hvem de i sidste ende gavner.

Katrine Krog Pedersen
Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet

Som da Det Hvide Hus delte frasen "Which way, Greenland man?" – en direkte reference til bogen "Which Way, Western Man?" skrevet af William Gayley Simpson, der var en del af den nynazistiske organisation National Alliance. Et meme, der har cirkuleret i årevis, ofte ironisk og løsrevet fra sit ophav, men netop denne tvetydighed gør den effektiv.

I en memetisk offentlighed er det ikke nødvendigt at sige ting direkte. Det er nok at antyde dem – og lade internettet gøre resten. Og netop derfor er er det vigtigt at tage memes alvorligt.

Ikke kun som kuriositeter, forargelser eller sidehistorier, men som en magtfaktor.

Memes er ambivalente og netop derfor effektive som trojanske heste: De kan cirkulere som ironi og underholdning, mens de samtidig bærer politiske budskaber, normaliserer idéer og tester grænser.

I en tilspidset geopolitisk situation bliver det derfor afgørende at holde øje med, hvilke fortællinger der spredes, hvem de taler til – og hvem de i sidste ende gavner.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026