Niras: Etisk Råd glemmer teknologiske løsninger i fremtidens sundhedsvæsen

DEBAT: Debatten om retfærdig prioritering i sundhedsvæsenet overser fuldstændigt den teknologiske udvikling, skriver Michael Møller fra Niras.

Af Michael Møller
Markedschef for Hospitaler, Niras

Danmark er ikke en øde ø. Det er vores sundhedsvæsen heller ikke. Men man skulle tro det, når man læser Etisk Råds publikation om retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen, deltager i deres møde på Christiansborg og lytter til indlæg og debat.

Generelt har prioritering og sundhed betydelig opmærksomhed – se bare den foreløbige valgkamp og ny struktur – men desværre tager Rådet og andre for den sags skyld ikke højde for den teknologiske udvikling, der er drevet af internationale giganter som eksempelvis Facebook, Google, Apple, Amazon, Microsoft og IBM.

Dette er tech-mastodonter, der på få år har transformeret den måde, hvorpå vi arbejder, handler og omgås hinanden, og som i dén grad har fået øjnene op for det enorme økonomiske potentiale, der er i sundhedssektoren.

Øger investeringer i sundhedsteknologi
Gennem de seneste fem år har de ti største tech-selskaber øget deres investeringer i sundhedsteknologier fra 277 millioner dollars til over 2,7 milliarder dollars om året, ifølge New York Times.

Tech-giganterne opfatter sektoren som et kæmpe marked og vil forandre den måde, hvorpå vi kommer i kontakt med læger og sundhedsvæsen, hvordan vi køber medicin og mange andre elementer af sundhedssystemet.

Denne påvirkning er en kæmpe udfordring, som giver anledning til at sætte spørgsmål ved vores prioriteringsdebat, rammer og muligheder.

Hvad betyder det eksempelvis, når vi om ti år bruger en platform fra for eksempel Google, hvor danske patienter kobler sig op med den første ledige læge, som via kunstig intelligens, kameraer og andre teknologier lynhurtigt hjælper os med ting, vi normalt ville gå til lægen med?

De nye generationer vil lige så gerne tale med en læge i Sverige, Spanien eller England, så længe de hurtigt får hjælp.

Bidrager til løsningen af udfordringer
Stadig flere danskere holder øje med deres egne sundhedsdata via forskellige tjenester, men hvem ejer disse data, og hvordan bruges de?

Det vil formentlig være tjenester, som ikke tilbydes af det offentlige sundhedsvæsen, men som både borgere og patienter oplever som det mest naturlige i forhold til sundhed og sygdom.

Udviklingen vil gøre det langt sværere at kontrollere prioriteringerne i sundhedsvæsenet.

Hvordan skal vi prioritere, når en betydelig del af vores sundhedsydelser leveres online? 

Skal jeg som patient selv betale for en ydelse via nettet, der håndterer mit sundhedsproblem, mens ydelsen er skattefinansieret, hvis jeg går til egen læge? Hvem finansierer, når selvkørende laboratorier kommer hjem til dig og tager diverse prøver med videre?

Skal det offentlige danske sundhedsvæsen, der er baseret på skattekroner, tage kampen op og forsøge at beskytte os mod indflydelse, tilbud og ydelser fra tech-giganterne, eller skal vi tage imod udviklingen med åbne arme og tænke, at det vil bidrage til at løse vores klassiske udfordringer: flere ældre, flere med kroniske sygdomme, færre til at betale, nye krav og forventninger fra befolkninger og en masse nye muligheder?

Udvikling suser forbi Etisk Råd
For nye generationer er det helt naturligt at søge hjælp i forhold til sygdom og sundhed på nye måder.

Jeg er helt sikker på, at mine egne børn finder det frygteligt gammeldags og et tidsspilde eksempelvis at skulle reservere tid hos en læge for senere at tage fri og møde fysisk op hos lægen.

Det er ikke specielt brugervenligt, og hvorfor skulle de gå gennem denne omstændelige proces, når de er vant til at klare nærmest alt andet via mobilen?

Der findes i dag apps, der stiller bedre diagnoser end lægerne, og eksempelvis IBM satser massivt på at udvikle supercomputeren Watson til diagnosticering af visse kræftformer etc.

Den teknologiske udvikling kører for fuldt tryk, men den suser direkte forbi Etisk Råd og andre aktører i Danmark, alt imens de sidder og diskuterer prioritering, der vil påvirke vores offentlige sundhedssystem de næste mange år.

De tænker stadig på vores sundhedsvæsen som hospitaler, egen læge, kommunerne, praktiserende speciallæger og den slags. Men det er snart fortid.

Udviklingen af ydelser, muligheder og nem tilgængelighed vil eksplodere de kommende år, det skal vi forholde os til meget mere seriøst.

Tænk allerede nu på, at sundhedsvæsenet har et fjerde ben: internationale teknologiske løsninger. Vi kan ikke isolere os.

Forrige artikel Etikekspert: Dataetik er blevet en kampplads Etikekspert: Dataetik er blevet en kampplads Næste artikel Ida Auken: Her er tre veje til datasikkerhed Ida Auken: Her er tre veje til datasikkerhed
  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig datamalkeko for industrien

    Lobbyisttale...

    Michael Møller taler for mig at se som lobbyist her. Niras, som han er markedschef hos, agerer i det marked, han taler så flammende for.

    "Tech-giganterne opfatter sektoren som et kæmpe marked og vil forandre den måde, hvorpå vi kommer i kontakt med læger og sundhedsvæsen, hvordan vi køber medicin og mange andre elementer af sundhedssystemet."

    Er det tech-giganterne, der skal styre det danske samfund? Handler sundhedsvæsnet mon om ANDET end profit for private firmaer, såsom Niras? Kan det tænkes, at vi kommer til at betale en alt, alt for høj pris for at hoppe på det afsporede tog, som skribenten taler så henført om, nemlig tab af både demokrati, frihed og privatliv - pga. den enorme data- og dermed magt-koncentration på få hænder, som denne udvikling medfører?

    "Der findes i dag apps, der stiller bedre diagnoser end lægerne, og eksempelvis IBM satser massivt på at udvikle supercomputeren Watson til diagnosticering af visse kræftformer etc."
    Watson er allerede blevet afsløret i at fuske med sin evidens:
    https://gizmodo.com/ibm-watson-reportedly-recommended-cancer-treatments-tha-1827868882

    Når skribenten taler så malende om denne udvikling, og forsøger at tegne et billede af, hvordan vi vil blive kvast af den, hvis ikke vi straks hopper på vognen, kunne det så ikke i stedet netop mane til eftertanke, time-out, besindighed, inden man - som med regeringens digivækstplan - med hovedet under armen (Brian Mikkelsens begejstrede ord) hopper på den vogn?

    Flere og flere forsøger i hvert fald at sige fra overfor den udvikling, som er ved at gøre mennesket til vedhæng og hjælpemiddel for den digitale udvikling, hvor det burde være omvendt. Debatindlægget understreger med al ønskelig tydelighed, hvem der allerede styrer hvem - udviklingen styrer i skribentens øjne tydeligvis os, uanset om vi ønsker det eller ej. Vi har intet at skulle have sagt.

    Skribenten forsøger at give et indtryk af at bekymre sig om borgerne og sundhedsvæsnet - det skinner dog mellem linjerne klart igennem, at skribentens egentlige plejebarn er erhvervslivet (herunder Niras), industrien og dennes økonomiske vækst. Jeg håber ikke, at Etisk Råd hopper på den vogn.

  • Anmeld

    Poul Jaszczak · Overlæge, dr.med, Medlem af Etisk Råd.

    At hoppe på vognen.

    Det gør vi ikke, hopper på vognen. Medicin og dermed medicinsk teknologi har udviklet sig i årtier og gør det fortsat. Alt sammen for at kunne forstå sygdommes udvikling, finde dem og kunne behandle dem. Vores fokus har været mennesket som bliver eller er sygt, og ikke industriens muligheder. Vi underkender ikke den teknologiske udvikling, men stikker os heller ikke blår i øjnene. Det drejer sig om mennesker og de muligheder der er eller kan komme og ikke industrielle produkter hvor man blot trykker på et tastatur og finder løsningen.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig datamalkeko for industrien

    Tak for godt svar,...

    .... Poul Jaszczak :-)

    Og jeg håber heller ikke, at Etisk Råd bliver sat på sidelinjen af "Dataetisk Råd" i disse sager - det vil efter min opfattelse bare være en finte for at skjule, at man fra regeringens/magtpartiernes side satser på erhvervslivets behov, og ikke sundhedsvæsnets, befolkningens og privatlivets behov.

    Data er magt! Intet demokrati, ingen frihed uden ret til privatliv - og det er præcist privatlivet, erhvervslivet løber stormløb imod, bl.a. i form af på overfladen velmenende debatindlæg som ovenstående.

    Disse data, som det sandsynligvis er skribentens ærinde at få åbnet for adgangen til, skal vedblive at være borgernes gave til den frie, uafhængige forskning. Og det kræver, at man ikke ad bagvejen eksproprierer privatlivet,og forærer disse hælervarer til erhvervslivets grever og baroner. Det ødelægger den gode forskning, og er en forbrydelse mod menneskeheden, for privatlivet har aldrig været de folkevalgtes ejendom at sjakre med.

  • Anmeld

    Michael Møller

    Input

    Tak for input og debat - fantastisk
    Måske man lige skulle se hvad Niras faktisk laver ....nå ikke mere om det ...men ingen er vel i tvivl om hvorvidt sundhedsvæsenet herunder teknologiske muligheder vil udvikle sig i en faktor 100 også i større omfang end tidligere .....og meget andet end medicinske produkter

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig datamalkeko for erhvervslivet...

    Tak for svar, Michael Møller...

    Niras laver jo bl.a. dette:
    https://www.niras.dk/job/moed-en-medarbejder/som-medico-raadgiver-faar-jeg-sammen-med-hospitalets-personale-det-optimale-ud-af-operationsstuen/
    https://www.niras.dk/nyheder/fn-s-17-verdensmaal-kan-give-store-sundhedsgevinster/

    Men kunne du sige noget om, hvad du konkret mener, at Etisk Råd og regeringen skal gøre - siden du åbenbart føler dig misforstået her? Jeg vil da gerne blive klogere....

Analyse: GPS’en kan ikke fortælle dig, hvor du skal hen

Analyse: GPS’en kan ikke fortælle dig, hvor du skal hen

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.