Debat

Niras: Etisk Råd glemmer teknologiske løsninger i fremtidens sundhedsvæsen

DEBAT: Debatten om retfærdig prioritering i sundhedsvæsenet overser fuldstændigt den teknologiske udvikling, skriver Michael Møller fra Niras.

Der findes i dag apps,
der stiller bedre diagnoser end lægerne, og eksempelvis IBM satser massivt på
at udvikle supercomputeren Watson til diagnosticering af visse kræftformer, skriver Michael Møller fra Niras. 
Der findes i dag apps, der stiller bedre diagnoser end lægerne, og eksempelvis IBM satser massivt på at udvikle supercomputeren Watson til diagnosticering af visse kræftformer, skriver Michael Møller fra Niras. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Møller
Markedschef for Hospitaler, Niras

Danmark er ikke en øde ø. Det er vores sundhedsvæsen heller ikke. Men man skulle tro det, når man læser Etisk Råds publikation om retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen, deltager i deres møde på Christiansborg og lytter til indlæg og debat.

Generelt har prioritering og sundhed betydelig opmærksomhed – se bare den foreløbige valgkamp og ny struktur – men desværre tager Rådet og andre for den sags skyld ikke højde for den teknologiske udvikling, der er drevet af internationale giganter som eksempelvis Facebook, Google, Apple, Amazon, Microsoft og IBM.

Dette er tech-mastodonter, der på få år har transformeret den måde, hvorpå vi arbejder, handler og omgås hinanden, og som i dén grad har fået øjnene op for det enorme økonomiske potentiale, der er i sundhedssektoren.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Øger investeringer i sundhedsteknologi
Gennem de seneste fem år har de ti største tech-selskaber øget deres investeringer i sundhedsteknologier fra 277 millioner dollars til over 2,7 milliarder dollars om året, ifølge New York Times.

Tech-giganterne opfatter sektoren som et kæmpe marked og vil forandre den måde, hvorpå vi kommer i kontakt med læger og sundhedsvæsen, hvordan vi køber medicin og mange andre elementer af sundhedssystemet.

Den teknologiske udvikling kører for fuldt tryk, men den suser direkte forbi Etisk Råd og andre aktører i Danmark, alt imens de sidder og diskuterer prioritering, der vil påvirke vores offentlige sundhedssystem de næste mange år.

Michael Møller
Markedschef for hospitaler, Niras

Denne påvirkning er en kæmpe udfordring, som giver anledning til at sætte spørgsmål ved vores prioriteringsdebat, rammer og muligheder.

Hvad betyder det eksempelvis, når vi om ti år bruger en platform fra for eksempel Google, hvor danske patienter kobler sig op med den første ledige læge, som via kunstig intelligens, kameraer og andre teknologier lynhurtigt hjælper os med ting, vi normalt ville gå til lægen med?

De nye generationer vil lige så gerne tale med en læge i Sverige, Spanien eller England, så længe de hurtigt får hjælp.

Bidrager til løsningen af udfordringer
Stadig flere danskere holder øje med deres egne sundhedsdata via forskellige tjenester, men hvem ejer disse data, og hvordan bruges de?

Det vil formentlig være tjenester, som ikke tilbydes af det offentlige sundhedsvæsen, men som både borgere og patienter oplever som det mest naturlige i forhold til sundhed og sygdom.

Udviklingen vil gøre det langt sværere at kontrollere prioriteringerne i sundhedsvæsenet.

Hvordan skal vi prioritere, når en betydelig del af vores sundhedsydelser leveres online? 

Skal jeg som patient selv betale for en ydelse via nettet, der håndterer mit sundhedsproblem, mens ydelsen er skattefinansieret, hvis jeg går til egen læge? Hvem finansierer, når selvkørende laboratorier kommer hjem til dig og tager diverse prøver med videre?

Skal det offentlige danske sundhedsvæsen, der er baseret på skattekroner, tage kampen op og forsøge at beskytte os mod indflydelse, tilbud og ydelser fra tech-giganterne, eller skal vi tage imod udviklingen med åbne arme og tænke, at det vil bidrage til at løse vores klassiske udfordringer: flere ældre, flere med kroniske sygdomme, færre til at betale, nye krav og forventninger fra befolkninger og en masse nye muligheder?

Udvikling suser forbi Etisk Råd
For nye generationer er det helt naturligt at søge hjælp i forhold til sygdom og sundhed på nye måder.

Jeg er helt sikker på, at mine egne børn finder det frygteligt gammeldags og et tidsspilde eksempelvis at skulle reservere tid hos en læge for senere at tage fri og møde fysisk op hos lægen.

Det er ikke specielt brugervenligt, og hvorfor skulle de gå gennem denne omstændelige proces, når de er vant til at klare nærmest alt andet via mobilen?

Der findes i dag apps, der stiller bedre diagnoser end lægerne, og eksempelvis IBM satser massivt på at udvikle supercomputeren Watson til diagnosticering af visse kræftformer etc.

Den teknologiske udvikling kører for fuldt tryk, men den suser direkte forbi Etisk Råd og andre aktører i Danmark, alt imens de sidder og diskuterer prioritering, der vil påvirke vores offentlige sundhedssystem de næste mange år.

De tænker stadig på vores sundhedsvæsen som hospitaler, egen læge, kommunerne, praktiserende speciallæger og den slags. Men det er snart fortid.

Udviklingen af ydelser, muligheder og nem tilgængelighed vil eksplodere de kommende år, det skal vi forholde os til meget mere seriøst.

Tænk allerede nu på, at sundhedsvæsenet har et fjerde ben: internationale teknologiske løsninger. Vi kan ikke isolere os.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00