Overvågningskapitalisme truer med at koste os menneskeligheden

Af Mie Oehlenschläger
Ekstern lektor, New Media & Changing Communities – skriver om tech og samfund

Vi bliver nødt til at opfinde nye kategorier og begreber, hvis vi skal identificere og regulere den altomsluttende markedsform, der kontrollerer digitale smart-teknologier i dag.

Tidligere Harvard-professor Shoshana Zuboff gør netop dette i bogen: 'The Age of Surveillance Capitalism', som Informations Forlag udgiver på dansk 18. juni. Læs den – den er fremragende!

Læs bogen for din egen skyld. Den opfinder nye begreber, som kan hjælpe med at forstå og tæmme en ny form for magt. Alle bør kende Overvågningskapitalismen.

Mie Oehlenschläger
Ekstern lektor

Zuboffs analyse af overvågningskapitalisme tager udgangspunkt i en anden tid, hvor tech-utopien stadig var intakt: "Overvågningskapitalismen løber modsat den tidlige digitale drøm”, skriver hun: ” (...) den fjerner illusionen om, at “netværksformer” har en form for indfødt moralsk indhold, at ” forbundethed " er iboende pro-social, inklusiv eller naturligt tenderer mod demokratisering af viden. Digitale forbindelser er i dag et middel til andres kommercielle mål” (min egen oversættelse).

Og det er hendes overordnede pointe: I begyndelsen var idéen om den digitale informationsteknologi en mægtig demokratiseringsstyrke, der realiserede Gutenbergs revolution i milliarder af menneskers liv.

Men det ændrede sig efter dotcom-boblen bristede, og investorerne ville have en forretningsmodel, der gav value for money. Overvågningskapitalismen blev ifølge Zuboff født af Google, der ved årtusindskiftet gik fra kun at bruge adfærdsdata til produktforbedring til at frarøve individet deres adfærdsdata og bruge dem som basis for en ny markedsform.

Forudsigelser om fremtiden
Googles mål med denne nye markedsform var og er ”forudsigelser om menneskelig adfærd”: ”Vi er ’objekterne’, fra hvem råmateriale bliver ekstraheret og eksproprieret til Googles forudsigelsesfabrikker. ’Forudsigelser om vores adfærd’ er Googles produkter, som de sælger til deres kunder. Vi er midlet til andres mål,” skriver Zuboff. (Min egen oversættelse).

Overvågningskapitalismens mekanismer og økonomiske imperativer har nu spredt sig fra Google, Facebook og resten af Silicon Valley og er blevet standardmodellen for de fleste internetbaserede firmaer.

Forsikringsselskabet vil forudsige sandsynligheden for min sygdom og død, brandet vil forudsige mit næste køb, medicinselskabet vil forudsige sandsynligheden for min blærebetændelse, domstolene vil forudsige min sandsynlighed for recidiv, kommunerne vil forudsige, om mine børn klarer sig godt i livet, og staten, om jeg bliver langtidsledig.

Neoliberal ytringsfrihedsfundamentalisme
Dette ”kup fra oven” mener Zuboff blandt andet er resultatet af en målrettet, løbende lobbyindsats mod politisk regulering af techindustrien:

”Overvågningskapitalisme er grundlæggende antidemokratisk, og betingelsen for, at den blev dominerende i USA, er relativ lovløshed.”

Overvågningskapitalisme trives i en neoliberal konsensus om ”virksomheders selvregulering” og diskursen om, at ”statslig regulering er vold mod frie virksomheder”, mener hun.

Et eksempel på dette er det meget interessante og læseværdige afsnit om den ”ytringsfrihedsfundamentalisme”, hun beskriver som en ”cyber-libertarianistisk ideologi” udviklet af overvågningskapitalister.

Virksomheders fri og uhindrede adgang til menneskers sociale forbindelsesmønstre, kommunikation, mobilitet, tanker, følelser og metadata som emoticons, udråbstegn, lister, selvmodsigelser og lykønskninger er selve grundlaget for overvågningskapitalismen. De udgør forsyningslinjer ind i de ”datamæssige diamantminer”, hvor virksomheder foretager deres ”aggressive, hemmelige og unilaterale” udvinding. Ikke af diamanter, men af menneskelig adfærd.

Zuboffs pointe er, at digitale platforme som for eksempel Facebook og YouTube ikke er neutrale platforme, der stiller sig selv passivt til rådighed for individers ytringsfrihed. De er ikke passive ”hostere” eller ”formidlere” af menneskers ytringer.

De gør noget helt andet, som er skjult for lægmand: De ”udvinder”, ”manipulerer” og ”bearbejder” menneskelig erfaring, skriver Zuboff. Det er alt andet end passivt. Og det er en situation uden historisk fortilfælde.

Fra totalitær til en instrumental magt
Derfor kræver det nye beskrivelser og politisk-juridiske kategorier at bekæmpe den type magt, som overvågningskapitalismen bringer i spil gennem alle de devices og begreber, der har et ”smart” foran: smart homes, smart cities, smartphones og så videre.

Og bekæmpes skal den, for det er selve menneskeheden, der er på spil, mener Zuboff.

Den amerikanske psykolog B.F. Skinner (1904-1990) er eksponent for skiftet fra ”totalitær” til en instrumental magt. Mens totalitær magt opererer gennem vold, så opererer instrumental magt gennem adfærdsmodificering, mener Zuboff.

Ifølge Skinner var kontrol over og modificering af menneskelig adfærd en forpligtelse, hvis menneskearten skulle fortsætte med at udvikle sig: ”Et intentionelt design af en kultur og den kontrol af menneskelig adfærd, det indebærer, er afgørende, hvis den menneskelige art skal fortsætte med at udvikle sig” (min egen oversættelse) skrev han i klassikeren 'Beyond Dignity and Freedom' fra 1971.

Hvad er da et menneske?
Zuboff er lodret uenig. Hun mener, at på samme måde som den industrielle revolution blomstrede på bekostning af naturen og nu truer med at koste os jordkloden, så truer en informationscivilisation – baseret på overvågningskapitalisme – med at koste os vores menneskelighed.

Årsagen er, at instrumental magt reducerer menneskelig erfaring til målbar, observerbar adfærd, mens den forbliver ligeglad med selve den menneskelige erfaring: ”Instrumtarianism’s radical indifference is operationalized in Big Other’s dehumanized methods of evaluation that produce equivalence without equality”. (citatet får lov at stå på originalsproget).

Zuboff maner til modstand over for, at menneskers skridt, følelser og ytringer katalogiseres og manipuleres af overvågningskapitalister, der kun har egen økonomiske vinding for øje.

Om du vil gøre modstand, er helt op til dig. Uagtet hvad, er Zuboffs bog et anbefalelsesværdigt godt sted at bruge den opmærksomhed, som så mange tech-firmaer kæmper om for deres egen økonomiske vindings skyld.

Så læs bogen for din egen skyld. Den opfinder nye begreber, som kan hjælpe med at forstå og tæmme en ny form for magt. Alle bør kende Overvågningskapitalismen.

Shoshana Zuboff: The Age of Surveillance Capitalism - The Fight for a Human Future at the New Frontier of Power, Publicaffairs, udkom 15. januar 2019. Udkommer på dansk 18. juni, Informations Forlag.