Andreas de NeergaardRUC henter ny dekan til Institut for Mennesker og Teknologi hos KU
1. februar skifter Andreas de Neergaard jobbet som professor og prodekan ved Københavns Universitet ud med stillingen som dekan på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.
Det skriver RUC i en pressemeddelelse.
Han afløser Anders Siig Andersen, som har været institutleder og siden dekan de seneste 12 år.
Andreas de Neergaard siger, at han er dybt engageret i problembaseret, feltbaseret og tværfaglig uddannelse, hvilket han har arbejdet meget med. Han ser derfor RUC som et oplagt match:
"Institut for Mennesker og Teknologi fokuserer bl.a. på tre områder, som står mit hjerte meget nært: Læring, social lighed og bæredygtig omstilling. Derudover har instituttet kernekompetencer inden for bl.a. datalogi, byplanlægning, sundhed og arbejdsliv, så der er helt unikke muligheder for at levere forskning og uddannelser til tidens udfordringer," siger han ifølge pressemeddelelsen.
Andreas de Neergaard kommer som ny dekan til at indgå i den øverste ledelse af RUC.
Han har en ph.d.-grad i agroøkologi fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Psykiatrifonden: Fire ud af ti unge bruger chatbots som terapeut. Det er på tide at sætte et sikkerhedsnet op
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet


















