Sådan slipper vi fri fra techgiganternes greb og genvinder kontrollen med vores data

I årevis har vi levet med en naiv tilgang til vores data. Vi har ladet os berolige af forestillingen om, at dataindsamling er harmløs. Men sandheden er en anden.

Data er magt. Data kan bruges til at påvirke vores adfærd, vores holdninger og endda politiske valg. Det er netop det, som whistleblowers gennem årene har advaret imod, senest Sarah Wynn-Williams, tidligere direktør for global offentlig politik hos Facebook.

Hun beskriver i sin bog Careless People en virksomhed, hvor indtjening og magt altid helliger midlet.

Hun afslører blandt andet, hvordan Facebooks algoritmer bevidst har tilladt skønhedsindustrien at målrette annoncer mod sårbare teenagepiger. Hvis en pige slettede en selfie, blev skønhedsvirksomheder alarmeret om, at det var det perfekte tidspunkt at præsentere hende for reklamer.

Vi har ingen kontrol med techgiganterne, men de har enorm kontrol over os.  

Niels Bertelsen

Dette er blot et eksempel på den kynisme, der præger big tech. De anvender data til at påvirke os på individniveau, ofte uden vores viden eller samtykke. Og de gør det med en præcision, der gør det muligt at styre folkestemninger, påvirke beslutninger og endda afgøre valg.

Vi har ingen kontrol med dem, men de har enorm kontrol over os.

Problemet er ikke kun, at vores data bliver indsamlet og brugt. Problemet er også, at vi reelt ikke ved, hvad der bliver gjort med dem, eller hvem der får adgang til dem.

Data kan sælges videre til tredjeparter, anvendes i psykologiske eksperimenter eller bruges til at påvirke politiske valg, uden at vi overhovedet er bevidste om det.

Cambridge Analytica-skandalen var et tydeligt eksempel på, hvordan Facebook-data blev udnyttet til at manipulere vælgere i både USA og Storbritannien. Hvis det kunne ske dengang, hvad sker der så nu?

Det er derfor nødvendigt at tage opgøret med big tech. Vi har fået debatten, men vi mangler handling.

Vi må stille krav til vores politikere, der bør vise vejen og sikre alternativer til de dominerende amerikanske platforme.

Nogle er allerede begyndt at tage skridtet. Delstaten Slesvig-Holsten i Tyskland har for eksempel sagt farvel til Microsoft af hensyn til frihed og datasikkerhed for skolebørnene.

Også i Danmark findes der eksempler på virksomheder og institutioner, der har valgt at bryde med de amerikanske techgiganter. Den danske virksomhed Orbit Online, der leverer software as a service til byggebranchen, flyttede i 2020 fra Amazon Web Services til en europæisk cloud-løsning og opnåede markante besparelser.

Ligeledes har Aarhus Kommune valgt at flytte sine systemer fra Microsofts cloud til en tysk løsning for at sikre bedre datasikkerhed og økonomisk stabilitet. Ifølge it-chef Bo Fristed har dette ikke blot givet større kontrol over data, men også reduceret omkostningerne med op til to tredjedele.

Vi må turde tænke nyt og bryde med de vaner, der fastholder os i afhængigheden af techgiganterne. For kun gennem et bevidst opgør kan vi genvinde kontrol over vores data – og vores fremtid.

Niels Bertelsen

Disse eksempler viser, at alternativerne findes. Hos European Alternatives er der en liste over europæiske applikationer, der kan erstatte amerikanske løsninger.

Det er tid til at tage handling. Vi må turde tænke nyt og bryde med de vaner, der fastholder os i afhængigheden af techgiganterne. For kun gennem et bevidst opgør kan vi genvinde kontrol over vores data – og vores fremtid.

Men vi kan ikke overlade det til politikere og virksomheder alene. Vi må som borgere tage ansvar for vores digitale liv.

Vi kan begynde med at ændre vores egne vaner, vælge alternative platforme, kryptere vores kommunikation og aktivt tage stilling til, hvor vores data havner. Jo flere, der vælger europæiske alternativer, desto større pres lægges der på techgiganterne til at ændre deres praksis.

En mulig løsning er at styrke den digitale dannelse. Mange brugere forstår ikke omfanget af dataindsamling eller konsekvenserne af at acceptere cookies uden at tænke over det.

Her har skoler, medier og organisationer en vigtig opgave i at oplyse og uddanne befolkningen.

Hvis vi som samfund tager stilling til vores digitale fremtid, kan vi skabe en ny bevægelse, hvor datasikkerhed og privatliv bliver normen – ikke undtagelsen.