"Små kommuner får baghjul i digitalisering"

INTERVIEW: Den digitale service i de store kommuner vil i fremtiden løbe fra de små kommuner, lyder det fra den nye direktør i Digitaliseringsstyrelsen. Han ser store besparelser i digitaliseringsbølgen, der får ekstra fart de kommende år.
Kasper Frandsen

Der bliver større forskel på, hvad kommunerne kan tilbyde deres borgere. Men det er også en del af den sunde konkurrence, som vi gerne vil have med det kommunale selvstyre.

Lars Frelle-Petersen
Direktør i Digitaliseringsstyrelsen
Fakta

Curriculum Vitae for Lars Frelle-Petersen:

  • 2011-2012: Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen
  • 2011: Vicedirektør i Økonomistyrelsen
  • 2006 - 2011: Kontorchef/digitaliseringschef Finansministeriets departement
  • 2005: Programchef i Videnskabsministeriet
  • 2001 - 2005: Specialkonsulent/chefkonsulent Finansministeriets departement

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen
Fakta

Det skal gå stærkt med digitaliseringen af den offentlige sektor. Blandt andet håber staten, at 80 procent af al kommunikation mellem borgere og det offentlige foregår digitalt i 2015 - i dag er det tal 30-40 procent.

Lars Frelle-Petersen, der tiltrådte som direktør for Digitaliseringsstyrelsen d. 1. august, bliver en af frontfigurerne i det arbejde. Han fortæller her i et interview med Altinget | Kommunal om de udfordringer og tendenser, der er i forhold til den kommunale verden.

En markant tendens bliver, at udviklingen af digitale løsninger i kommunerne vil foregå i forskellige tempi.

I fremtiden vil især store kommuner som København, Odense og Aarhus drive den digitale innovation frem, mens mindre kommuner vil halse tre-fire år efter på nogle områder, mener Lars Frelle-Petersen.

"Nogle af de store kommuner som København og Odense løber rigtig hurtigt lige nu. Det kræver en vis størrelse og kompetence i de enkelte kommuner, når teknologien bliver kompliceret, for at udnytte de fordele, der ligger i digitaliseringen," siger han til Altinget | Kommunal.

Copy-paste
Det er dog ifølge Lars Frelle-Petersen for tidligt at sige, om landets kommuner på den digitale front er ved at knække mellem de store byer og resten. 

"Men der bliver større forskel på, hvad kommunerne kan tilbyde deres borgere. Men det er også en del af den sunde konkurrence, som vi gerne vil have med det kommunale selvstyre," siger han.

Forskellen vil formentlig ikke skabe et digitaliseret a- og b-hold mellem kommunerne, påpeger han.

"Det kan godt være, at nogle af de store kommuner kommer først på grund af deres kapacitet, men så kan de mindre kommuner jo bare kopiere det bedste herfra - derved vil de jo hele tiden være lige i hælene. De undgår endda derved de største fejlskud," pointerer Lars Frelle-Petersen, der i forhold til teknologikompetencer karakteriserer sig selv som "ikke er nede i bites og bytes, men er lidt af en freak, der prøver at begrænse sit indkøb af teknologiske dimser".

Der er ifølge ham også gode takter fra nogle af de mindre kommuner, fx Sorø Kommune som har arbejdet meget målrettet for at få kommunens borgere til at bruge digitale løsninger.

Løber for hurtigt
Staten bruger årligt cirka syv milliarder kroner på it. Tilsvarende beløb bliver ifølge Lars Frelle-Petersen også brugt i kommuner og regioner.

Staten og kommuner er ifølge ham på vej mod et tættere samarbejde.

"I de år, jeg har arbejdet med digitaliseringen af det offentlige, er der sket en stor ændring. Tidligere holdt stat og kommuner fast i hvert sit, mens de i dag har erkendt, at opgaverne ikke kan løses uden hjælp fra hinanden," siger han og fortsætter:

"Det handler fundamentalt set om, at hvis lovgivningen ikke understøtter en bedre og mere effektiv administration, så kan kommunerne ikke levere den vare, de skal. For eksempel er det vigtigt, at løsninger som NemID og borger.dk, der er udviklet i staten, passer ind i den kommunale struktur. Omvendt har vi brug for, at kommuner eksekverer på den måde, vi havde forestillet os," siger han.

Men følges stat og kommuner så fuldstændigt ad?

"Nej. Det er en sammenvævet proces. I langt størstedelen af tilfældene er det kommuner, der skal ændre praksis på grund af ny teknologi. Men det er jo også udfordringen. Vi kan jo godt i staten træffe herodiske beslutninger uden rigtigt at have forstået kommunernes udfordringer - det er også det, de fortæller os fra tid til anden," lyder det fra chefen for Digitaliseringsstyrelsen.

Digitaliseringsstyrelsen blev oprettet i oktober 2011 og står i spidsen for at implementere regeringens digitale ambitioner og sikre national udbredelse af velfærdsteknologi i den offentlige sektor.

Dokumentation

Mål for digitalisering:

Lars Frelle-Petersen formulerer fire mål for digitaliseringsarbejdet de næste fem år:

  • 80 procent af al kommunikation med borgerne skal foregå digitalt. I dag gælder det blot 30-40 af kommunikationen.
  • Grunddata om borgere - fx i cpr- og boligregistre - skal genbruges på tværs af de kommunale og statslige forvaltninger. Det skal medvirke til at nedbryde silotænkning og derved skaffe mere effektive arbejdsgange.
  • Inden udgangen af 2013 har hver region en fuldt konsolideret elektronisk patientjournal. Målet er, at borgerne over en bred kam oplever et sammenhængende og digitaliseret sundhedsvæsen. Og det går der formodentligt lidt flere år med at sikre.
  • Digitale læremidler skal vinde indpas i folkeskolen i højere grad, end de gør det i dag, hvor de nærmest er ikke eksisterende.

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00