Sygeplejersker: Velfærdsteknologi er ikke løsningen for demente

Af Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd

Løsninger fra andre patientgrupper kan ikke uden videre kopieres og overføres til demente. Man skal altså starte fra scratch med at udvikle velfærdsteknologi, der er specielt designet til demente.

Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd

I dag lider 90.000 danskere af demens. Og om bare 25 år lyder prognosen, at antallet er oppe på 165.000 borgere.

Der er ingen tvivl om, at demens er blevet en folkesygdom og en udfordring for vores samfund, som der er brug for, at vi tager fælles hånd om. Regeringen har allerede taget et vigtigt skridt med lovningen om, at der skal laves en national handlingsplan for demens.

Velfærdsteknologi er et af de elementer, der bliver arbejdet med for at gøre livet lettere for demente. Teknologi indeholder nemlig en række muligheder for at hjælpe den demente med at huske, at finde vej og at passe på sig selv. GPS’er er måske det mest oplagte eksempel, men der er også allerede testet ideer om apps, der kan støtte demente, og e-learning til pårørende.

Velfærdsteknologi gør det ikke alene 
Men velfærdsteknologi kan ikke gøre det alene. Det er vigtigt, at hverken regeringen eller andre tror, at velfærdsteknologi er løsningen i forhold til borgere, der lever med demens.

Erfaringer fra eksempelvis telemedicin til diabetikere, KOL- og hjertepatienter er meget vanskelig at overføre til borgere med demens, fordi telemedicin i mange tilfælde er designet til en patient, som er mentalt frisk, men fysisk udfordret.

Teknologi til demente skal udformes med særlig fokus på de borgere, som oplever kognitive udfordringer. Løsninger fra andre patientgrupper kan ikke uden videre kopieres og overføres til demente. Man skal altså starte fra scratch med at udvikle velfærdsteknologi, der er specielt designet til demente.

Derfor er velfærdsteknologi ikke den løsning, der står øverst på listen i arbejdet for at øge livskvaliteten for borgere med demens og deres pårørende. Der er meget andet, vi skal gøre først.

Tre skridt mod bedre livskvalitet
For det første er der behov for en bred og helhedsorienteret indsats, der sikrer borgere med demens et værdigt liv. Konkret handler det om at skabe bedre sammenhæng i dementes pleje og behandlingsforløb. Det kræver blandt andet, at den sygeplejefaglige indsats på landets plejecentre bliver styrket, hvor 70% af beboerne er demente.

For det andet er det helt afgørende, at personalet, der er i kontakt med demente, har den nødvendige viden om sygdommen, og om hvordan den bedst håndteres. Ofte er der nemlig tale om komplekse patientforløb, som kræver særlig viden. Derfor skal politikere og ledere sikre, at der er rammer til at øge personalets kompetenceniveau ved at klæde dem på med specialiseret viden om demens. På den måde kan vi sikre, at både borgere med demens og deres pårørende får den rigtige vejledning, pleje og behandling.

For det tredje oplever mange af de 400.000 pårørende, der i dag lever med demens tæt inde på livet, at de bliver overladt til sig selv og står alene med hele ansvaret for plejen og behandlingen af deres nærmeste. Det er ikke i orden, og velfærdsteknologi er ikke løsningen. Det, der er brug for, er, at de pårørende bliver aflastet og klædt på med viden og rådgivning fra sundhedspersonalet.