TDC: Brug AMU-milliarderne til at efteruddanne til digitale kompetencer

Af Jens Aaløse
Koncerndirektør og CCO hos TDC Group
Digitalisering står og banker på vores dør. Eller den er vel faktisk allerede trådt ind i både vores stuer og kontorer, hvor den sætter et markant aftryk på vores hverdag derhjemme og på vores arbejdsliv.
Mangel på digitale kompetencer
Det kræver digitale kompetencer, som arbejdsstyrken slet ikke i tilstrækkeligt omfang besidder i dag. Det kræver, at flere bliver optaget på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, men det kræver også en uddannelse af den eksisterende arbejdsstyrke.
I TDC Group oplever vi manglen på it-kompetence på egen krop – eller egen virksomhed, om man vil. Vi kan allerede inden for de kommende år komme til at mangle for eksempel teknikere til udrulning af ny teknologi. Så flere digitale kompetencer er nødvendige.
Send en mail til debat@altinget.dk
Der er netop indgået en ny aftale om industriens overenskomster 2017-2020. Den betyder, at industrien de kommende tre år sætter 200 millioner kroner af til et uddannelsesløft, der ikke tidligere er set på samme niveau i forbindelse med en overenskomst på det danske arbejdsmarked.
Alle skal efteruddannes
Det er rigtig godt, men vi skal også sikre, at digitaliseringen kommer ind i efteruddannelser for alle fagområder.
I TDC Group oplever vi manglen på it-kompetence på egen krop – eller egen virksomhed, om man vil.
Jens Aaløse
Koncerndirektør og CCO, TDC Group
Vi kunne for eksempel kigge på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Det er lige kommet frem, at der står tre milliarder kroner ubrugte hen inden for dette område. Lad os da finde en måde at få dem i spil, så det gavner medarbejdere og virksomheder.
Vi anbefaler, at der for hvert fagområde inden for AMU indføres kurser, som giver konkrete digitale kompetencer og værktøjer, der er relevante inden for netop den pågældende industri og branche.
På den måde bygger man videre på deltagernes eksisterende faglige profil, samtidig med at de omskoles til den nye digitale virkelighed.
Artiklen var skrevet af
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet





















