Teleindustrien: Drop dansk enegang om logningsregler

Af Jakob Willer
Direktør, Teleindustrien

Hvor meget skal danskerne overvåges? Hvor meget af danskernes digitale adfærd skal registreres og gemmes? Hvor langt skal man gå for at beskytte sig mod terror? Og virker overvågningen efter hensigten? Det er væsentlige spørgsmål, som skal overvejes, når Folketinget her i 2016 skal forholde sig til logningsreglerne, som regeringen har sat på lovprogrammet.

Men helt grundlæggende vil den rigtige beslutning dog være at udskyde en større dansk revision af logningsreglerne, undgå dansk enegang og afvente en afklaring i EU.

Vi har i Danmark haft en meget omfattende logning af danskernes teleforbrug, lokationsdata og internettrafik. Registrering af tele- og internetkundernes adfærd har tidligere været så omfattende, at det svarede til, at der blev foretaget mere end én registrering af hver dansker hvert minut, døgnet rundt, året rundt.

Uskøn og sjusket proces
På flere områder var vi i Danmark gået længere end direktivet og end i andre EU-lande. Og det var kun i ganske begrænset omfang, at registreringerne af danskernes internetbrug blev anvendt af politiet.

Som følge af en omfattende kritik af logningen, og efter en dom fra EU-domstolen, som fandt at logningsdirektivet var i strid med de grundlæggende europæiske menneskerettigheder, ændrede justitsministeren i juni 2014 logningsreglerne og kravet om internet-sessionslogning blev meget fornuftigt ophævet. Årsagen var tilsyneladende ikke, at direktivet var blevet erklæret ugyldigt. Årsagen var, at justitsministeren fandt det tvivlsomt, om reglerne om sessionslogning var egnede til at opnå deres formål.

Men helt grundlæggende vil den rigtige beslutning dog være at udskyde en større dansk revision af logningsreglerne, undgå dansk enegang og afvente en afklaring i EU.

Jakob Willer
Direktør, Teleindustrien

Der er næppe tvivl om, at de tidligere logningsregler blev indført efter en meget uskøn og sjusket proces, hvor der ikke blev lyttet meget til omverdenen og fagkundskaben. Man fik derfor nogle regler og en massiv overvågning af danskerne, som reelt ikke havde stor værdi.

Og efter terrorangreb i både Danmark og Frankrig i 2015 kunne man frygte, at svaret og automatreaktionen i Danmark meget vel kunne være igen at udvide overvågningen uden grundige overvejelser, om det er velbegrundet og proportionalt, og om det overhovedet virker.

Udskyd revisionen
Fra Teleindustrien anbefaler vi da også klart, at revisionen af logningsreglerne udskydes og afventer en afklaring i EU. Vi bør ikke igen gå dansk enegang og indføre vidtgående og måske ubrugelig overvågning af danskerne.

Endvidere satte EU-domstolens dom fra april 2014 (særligt dommens præmis 57-59) alvorligt spørgsmålstegn ved en logning, der omfatter alle borgere, på alle geografiske områder på alle tidspunkter uden nogen form for differentiering, begrænsning eller undtagelse og uden, at de personer, hvis data lagres, på nogen måde er under mistanke eller har selv en indirekte eller fjern forbindelse til terror eller grov kriminalitet.

Rådet har så sent som i december 2015 bedt Kommissionen om at redegøre for planerne for revisionen af det nu underkendte direktiv. Der forestår altså en proces i EU om logningsreglerne. Vi bør ikke i denne situation indføre nye danske regler og igen udvide logningen i Danmark.

Endvidere afventer vi afgørelser fra EU-domstolen i sager fra både UK og Sverige om de nationale logningsreglers lovlighed i forhold til EU-reglerne. Også af denne grund er der fornuft i at forholde sig afventende i Danmark.