Værdifuld velfærdsteknologi tager afsæt i tilværelsen

Af Ivan Kjær Lauridsen
Velfærdsteknologichef, Aarhus Kommune

Det er på tide, vi gør op med et snævert fokus på enkeltstående velfærdsteknologiske løsninger. Skal velfærdsteknologi virkelig give mening, er vores tankesæt nødt til at tage afsæt i borgernes tilværelse. Her må vi kigge på mangfoldigheden af velfærdsteknologiske løsninger som redskaber, der komplementerer hinanden i en stræben efter at understøtte borgernes ønsker og behov. 

Frontløbere – og borgerne er med ombord
Så når KL i sin seneste status for udbredelsen af velfærdsteknologi fastholder fokus på fire specifikke teknologier – vasketoiletter, loftlifte, spiserobotter og bedre brug af små hjælpemidler – savner jeg blik for helheden. 

Det er selvfølgelig glædeligt at konstatere, at vi i Aarhus er frontløbere. 34 procent af alle vasketoiletter i drift, er i drift i Aarhus, og blandt de store kommuner (+100.000 indbyggere) tegner vi os for 73 procent. Snakker vi loftlifte er vi også ganske fornuftigt med. Her tegner vi os for hhv. 9,5 procent på landsplan og 25 procent blandt de store kommuner.

Vi er nødt til at flytte tankesættet mod, hvordan velfærdsteknologi bedst bidrager til at understøtte det, der drager os, løfter vores livskvalitet og skaber fremdrift og appetit på tilværelsen.

Ivan Kjær Lauridsen
Velfærdsteknologichef, Aarhus Kommune

Succesen beror på et vellykket arbejde med at implementere teknologierne i vores plejeboliger, hvor vi hele vejen igennem har haft blik for helheden. Det betyder også, at vi fra borgerne mærker en stigende interesse for at få velfærdsteknologi i eget hjem. For eksempel opsætter vi hjemmeplejen 12-13 nye vasketoiletter hver måned, fordi borgerne vil have. Vi har sågar oplevet at få skældud af en ældre kvinde, fordi vi ikke noget før havde fortalt hende om de her pragtfulde velfærdsteknologiske toiletløsninger.

Arbejdet med at implementere og udbrede kendskabet til velfærdsteknologi beskriver vi i en håndbog for implementering, som vi barsler med, og som alle interesserede selvfølgelig snart vil få mulighed for at lade sig inspirere af. Vi er nået langt, og efter sommer skal vi meget længere, når vi sætter turbo på velfærdsteknologi med en investering på 50 mio. kr. i en række innovative nye, som velkendte velfærdsteknologiske løsninger. 

Med erfaring følger ansvar
Med det store arbejde er vi også mange erfaringer rigere. Der er lagt masser af hårdt arbejde og ikke mindst en kolossal politisk opbakning i at lykkes med velfærdsteknologi i Aarhus Kommune. Erfaringer forpligter os imidlertid også til at undres og yde bidrag til debatten.

Vores erfaringer fortæller os nemlig, at et ensporet fokus på enkelte teknologier simpelthen ikke er formålstjenligt og tidssvarende. Mangfoldighed af forskellige innovative teknologiske løsninger på stort set alle områder påkalder sig, at vi skifter linsen til vidvinkel og starter dér, hvor vi traditionelt er sluttet: ude i borgernes hjem, om det er i plejebolig eller eget hjem.

I Aarhus kalder vi rykket ”Kærlig Kommune”, og vi har tre afgørende elementer i livet for øje: frihed, kærlighed og lighed. Det er ikke simple, entydige størrelser, men pejlemærker for vores arbejde i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Og velfærdsteknologi spiller her en afgørende rolle.

Fra stopursminutter til flere gode år
Vi har flyttet fokus fra at tælle minutter ved vasketoiletterne – hvor meget tid sparer vi på ikke at skulle tørre fru. Jensen bagi? Indrømmet. Vi var i tidernes morgen lige så forhippede på stopurslogik som alle andre. Det kan ikke betale sig, og vi kan ikke være det bekendt. I stedet har vi i dag de mange gode år i eget hjem, som teknologi kan understøtte, for øje. For det er her, velfærdsteknologi virkelig kan noget.

Det er klart, at velfærdsteknologi skal kunne betale sig, men vores erfaring er, at velfærdsteknologi betaler sig bedst, når borgerne oplever en højere livskvalitet.  

Med en mangfoldighed af hjælpemidler og velfærdsteknologier vil vi skabe frihed fx ved at understøtte vores borgere i at blive ”selvhjulpne på badeværelset”. Med søvnsensorer og tilsyn vil vi skabe grobund for kærlige relationer ved at styrke vores borgeres søvn, så de er ”veludhvilede til et aktivt, socialt liv”. Med nye, innovative sensorteknologier vi vil understøtte muligheden for at ”leve livet længst muligt i eget hjem”.

Det gør vi med afsæt i principper om tilgængelighed, for det er vel en forudsætning for et aktivt og værdigt liv, at ens eget hjem er tilgængeligt, tilstrækkeligt og trygt?  

Grethe, som bor i plejebolig her i Aarhus, oplever den tilgængelighed, når hendes robotstøvsuger Robert klarer rengøringen efter endnu et besøg af hendes af og til uregerlige oldebørn, når hun selv kan klare toiletbesøget på sit vasketoilet, og når hun kan trække gardinerne fra og lukke solen ind med et tryk på en knap. ”Hvis ikke jeg havde alle de teknologier, ville det betyde, jeg var meget afhængig af personalet, men nu klarer jeg det fint. Det betyder alt for min selvtillid og min stolthed”, siger hun selv, og her rammer hun sømmet på hovedet: Alle teknologier medvirker i samspil til, at Grethe har det godt.

Hvis vi kun har en hammer …
Vi opnår først det løft i livskvaliteten, der virkelig kan betale sig for borgere og for kommunen, når vi tager afsæt i tilværelsen og tænker teknologi ind i helheder frem for at kigge på enkelte, udvalgte teknologier. Derfor virker det himmelråbende uambitiøst, når KL stålsat holde blikket rettet mod fire teknologier, hvoraf den ene – spiserobotterne – med al tydelighed ikke viser synderligt potentiale.

Vi er nødt til at flytte tankesættet mod, hvordan velfærdsteknologi bedst bidrager til at understøtte det, der drager os, løfter vores livskvalitet og skaber fremdrift og appetit på tilværelsen.

Ellers risikerer vi at havne i et hammer-og-søm-tankesæt, hvor velfærdsteknologiske løsninger én for én løser facetter af udfordring, kun for at konstatere, at nye er poppet op længere ned ad brættet. Livet er en kompleks størrelse. Det er en kendsgerning, vi alle sammen kan tilslutte os.  Hvad vi måske først er ved at få øjnene op for, er, at kompleksitet kalder på komplementære, sammensatte løsninger. Løsninger, der tør tage afsæt i tilværelsen og ikke i sig selv.