Debat

R: Skal staten styre alt?

DEBAT: Christiansborg skal kun sætte de lovmæssige rammer, og beslutningerne skal så tæt på borgerne som muligt, mener Andreas Steenberg (R).

Igen og igen bilder vi folketingspolitikere befolkningen ind at vi lige kan lave en lov eller en regel og så bliver alt godt. Jeg tror mere at vi ødelægger en masse med vores regler og kontrol. Det mener Andreas Steenberg (R).
Igen og igen bilder vi folketingspolitikere befolkningen ind at vi lige kan lave en lov eller en regel og så bliver alt godt. Jeg tror mere at vi ødelægger en masse med vores regler og kontrol. Det mener Andreas Steenberg (R).
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Steenberg (R)
Landdistrikts- og øordfører

Jeg er stor tilhænger af, at Venstre flytter statslige job rundt i landet. Faktisk er det på tide, og jeg har stor respekt for, at Venstre får det gjort. Mange af os fra ’provinsen’ mærker igen og igen, hvordan der bliver gjort forskel, uanset om det er planlægning af møder, beslutninger eller hvor investeringer og job flyder hen.

Jeg mødte engang en læge fra Skejby Sygehus ved Aarhus, som sagde, at Aarhus skulle være mindst 10 procent bedre end Rigshospitalet, ellers ville det blive samlet i København. Det er ikke rimeligt, så jeg er glad for og tror på, at en udflytning kan skabe en kulturændring.

Men skulle vi ikke også diskutere, om opgaverne overhovedet skal lægge i staten? Det er godt at flytte statslige job rundt, men skal de overhovedet være statslige? Meget af udkantsproblematikken blev skabt med kommunalreformen i 00’erne, hvor opgaver flyttede fra det lokale niveau til staten og hvor antallet af kommuner og dermed hovedbyer blev færre. Jeg mener, det var en forkert reform, som har startet centraliseringen og skabt udkanter i vores land, hvor meget lukkes ned.

Fakta
Fra 26. januar og en måneds tid frem sætter By og boligdebatten fokus på udviklingen i landets udkantsområder.

Boligdebatten på Altinget: by og bolig har til formål at fokusere og styrke den boligpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: by og bolig derfor eksperter, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for boligområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Lad kommunerne og regionerne bestemme mere
Skulle vi ikke til at gå den anden vej? Man kunne sagtens lade kommuner eller regioner står for mere. Det vil skabe flere lokale jobs, og det vil give muligheder for, at mennesker og ansatte i det offentlige kunne høres og inddrages i højere grad.

Før vinterferien stemte Radikale som det eneste parti imod loven om værdighedspolitikker i kommunerne for de ældre. Kan nogle få politikere og embedsmænd finde ud af, hvad et værdigt ældreliv er?

Det er godt at flytte statslige job rundt, men skal de overhovedet være statslige?

Andreas Steenberg (R)
Landdistrikts- og øordfører

Jeg mener nej!

Igen og igen bilder vi folketingspolitikere befolkningen ind, at vi lige kan lave en lov eller en regel, og så bliver alt godt. Jeg tror mere, at vi ødelægger en masse med vores regler og kontrol.

En uskik
Værdighedspolitikker koster 1.000 millioner kroner. Pengene er først sparet i kommunerne, og så deler Dansk Folkeparti og de andre så pengene ud igen i finanslovsaftalen. Kommunerne kan få pengene ved at lave noget papirarbejde, som kaldes en værdighedspolitik, som embedsmænd i et ministerium så skal kontrollere og skrive om. Hele øvelsen handler om at centralisere magten på Christiansborg, så politikerne her kan se godt ud. Men der bliver ikke flere penge. Snarere tværtimod fordi der tabes penge på vejen med bureaukrati.

Vi har i gennem årtier opbygget et lokalt demokrati i Danmark. Det er her man skal lave de detaljerede beslutninger. Christiansborg skal kun sætte rammerne. Det er ved at blive afskaffet, føler jeg. Mange politikere vil sådan set hellere sidde på Borgen og træffe alle beslutningerne. Det er en uskik. Beslutningerne skal så tæt på borgerne som muligt.

Så skal vi ikke også diskutere om arbejdet skal udføres af staten, og ikke kun hvor staten ligger? Jo!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Steenberg

Public affairs executive, Systematic, fhv. MF og politisk ordfører (R)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2011)

0:000:00