Han skulle egentlig have været ambassadør i Berlin fra 1. september, men det satte afsløringerne om Forsvarets Efterretningstjeneste en stopper for. Nu har Thomas Ahrenkiel i stedet fået en stilling i Forsvarsministeriet.
Det skriver Jyllands-Posten.
Thomas Ahrenkiel har siden 1. september været ansat som forsvarsråd i Forsvarsministeriet. Hvad den titel dækker over, står dog hen i det uvisse. Forsvarsministeriet har ikke svaret på Jyllands-Postens henvendelse om, hvad Thomas Ahrenkiels opgaver bliver eller om stillingen før har været i brug.
Den tidligere departementschef var ellers udset til at blive ambassadør i Berlin fra 1. september. Men han blev fritaget for tjeneste 24. august, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august kritiserede efterretningstjenesten for at tilbageholde oplysninger. Dermed blev der sat en stopper for ambassadør-planerne.
Der skulle dog blot gå en uge, før Thomas Ahrenkiel i stedet fik et nyt job hos Forsvarsministeriet.
Thomas Ahrenkiel spiller en central rolle i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste. Ifølge Tilsynet med Efterretningtjenesterne har Forsvarets Efterretningstjeneste tilbageholdt informationer fra tilsynet samt givet urigtige oplysninger siden 2014, hvor netop Thomas Ahrenkiel var chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.
Kritikken førte til, at Thomas Ahrenkiel blev fritaget fra tjeneste sammen med daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen og yderligere to unavngivne chefer.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde







































