Da Joy Mogensen (S) rykkede fra borgmesterkontoret i Roskilde til ministerkontoret i Kulturministeriet, fulgte Michael Dahl Nielsen med.
Han fratrådte som kommunal pressechef og fulgte i stedet med til Slotsholmen, hvor han indtog en højtplaceret chefstilling med ansvar for Kulturministeriets enhed for Politik og Kommunikation.
Men efter blot lidt over et år i stillingen, har Michael Dahl Nielsen valgt at takke af. Arbejdspresset er blevet for stort, forklarer han selv i et Linkedin-opslag.
"Det sidste år i Kulturministeriet har været vanvittigt. Ministeriet blev til et Corona-ministerie. Jeg har arbejdet som en gal. Dag, nat, i weekender og ferier. Og nu hænger det ikke sammen mere," skriver Michael Dahl Nielsen.
Han oplyser, at han den kommende tid vil koncentrere sig om familien, vennerne og sig selv. Samtidig takker han alle sine kolleger i Kulturministeriet for kampen.
"I min bog er alle jer bureaukrat-typer også af nogle Coronaens vigtigste helte, selvom uniformen er jakkesæt og ikke hvide kitler," skriver han.
Michael Dahl Nielsen er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet, og han har tidligere fungeret som pressechef i NaturErhvervsstyrelsen (Landbrugsstyrelsen, red.) og som pressesekretær i Miljø- og Fødevareministeriet.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde







































