Michael Svarer
Peter MogensenTidligere overvismand skal lave økonomiske analyser for Kraka
Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand Michael Svarer har fået ny titel som senior fellow i Tænketanken Kraka.
Det skriver Kraka i en pressemeddelelse.
"Jeg ser frem til arbejdet i Kraka, og til – ved siden af professorgerningen – at bidrage til arbejdet sammen med de øvrige kompetencer, som er i Kraka," siger han.
I december sidste år kom det frem, at Michael Svarer siger farvel til posten som overvismand efter syv år og overlader den til økonomiprofessor på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard.
"Det er en stor glæde for alle os i Kraka, at vi kan få Michael ombord. At kunne trække på hans enorme kompetence styrker os og vil bringe os yderligere frem af den nøgterne fagøkonomiske vej, som er Krakas dna. Og så glæder jeg mig også stilfærdigt over, at vi nu får en topfigur fra Aarhus Universitet med i vores inderste kreds," siger Kraka-direktør Peter Mogensen.
Michael Svarer bliver en del af Krakas senior fellow-kreds, som allerede tæller professor og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen, professor og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Professor leverer akademisk ammunition til politikere, der vil fri af menneskerettighederne. Men han blander jura og politik





































