Amalie Trangbæk var i lang tid flue på væggen hos departementschefer: Her er hendes konklusioner

Der er behov for at få en mere nuanceret debat om politisering i embedsværket.
Det mener Amalie Trangbæk, der i december måned sidste år afleverede en ph.d. om rollen for topembedsmænd, efter i 2019 og frem til starten af 2021 at have fulgt otte departementschefer og lavet interview med 19 departementschefer, 15 afdelingschefer og syv ministre.
“Politisering bliver brugt af mange, men der er sjældent nogen, der siger, hvad de mener med det. Politisering kommer så til at lyde som noget negativt. Men det er det ikke nødvendigvis, kun hvis politiseringen forhindrer embedsmændene i at give en fri, ærlig og faglig rådgivning,” siger Amalie Trangbæk, der også netop er blevet udpeget til det udvalg, nedsat af Djøf, der skal analysere forholdet mellem politikere og embedsmænd.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Knud Aarup: En ny regering skal slå Social-, Sundheds- og Ældreministeriet sammen. Her er hvorfor
- Professor svarer igen: Morten Kromann har misforstået, hvad retspolitik er

































