Ankestyrelsen forventede tusindvis af klager over fraværsstraf, men har foreløbig kun modtaget en brøkdel
STRAF: Kun 31 familier har klaget over at få frataget børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær i skolen. Ankestyrelsen forventede ellers 41000 klager og udgifter på 160 millioner over fire år. EL presser på for evaluering af fraværsstraffen.
Simon Lessel
RedaktørDer blev afsat 40 millioner kroner på finansloven til at håndtere den klagestorm fra utilfredse forældre, som Ankestyrelsen forventede.
Der er så meget kaos om lovgivningen, at man hurtigst muligt bør iværksætte en evaluering,
Jakob Sølvhøj
Børneordfører, Enhedslisten
Men virkeligheden har vist sig at være en helt anden.
Her er hvad Ankestyrelsen forventede: Antal forventede klagesager: 6.048 sager i 2019, 13.064 sager i 2020, 11.757 sager i 2021 og 10.582 sager i 2022. (Styrelsen bemærker, et årsværk kan afgøre 242 af disse sager.) Udgiften til sagsbehandlingen forventes at være 23,2 mio. kr. i 2019, 50,2 mio. kr. i 2020, 45,2 mio. kr. i 2021 og 40,7 mio. kr. i 2022.
Så mange klager har Ankestyrelsen indtil videre modtaget: Ankestyrelsen har siden loven trådt i kraft 1. august 2019 og frem til udgangen af juli 2020 modtaget 31 klagesager om ulovligt skolefravær. Fraværsstraffen trådte i kraft 1. august 2019. Det skal bemærkes, at fraværsregistreringen i relation til selve fraværsstraffen har været suspenderet under coronakrisen.
Børne- og Undervisningsministeriet forventede, at 14.400 elever ville blive ramt. Samtidig forventede ministeriet, at 8 ud af 10 forældre ville klage.
Ankestyrelsen har ind til videre kun modtaget 31 klager fra forældre, der har fået frataget børnechecken, fordi deres børn har haft mere end 15 procents ulovligt fravær i løbet af et kvartal.
Om fraværssstraffen
Loven tilsiger, at skolelederne på folkeskolerne skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har mere end 15 procents ulovligt fravær inden for et kvartal. Herefter er det op til kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse om, hvorvidt udbetalingen af børne- og ungeydelsen skal standses i det pågældende kvartal.
Fraværssanktionen stammer fra den forrige regerings ghettoudspil ‘Ét Danmark uden parallelsamfund − Ingen ghettoer i 2030’.
Aftalen er vedtaget af V, K, DF, LA og S. Med aftalen blev det også vedtaget, at elever på skoler i områder, hvor mere end 30 procent er bosat i et område, der har været på listen over udsatte boligområder inden for de sidste tre år, skal deltage i en obligatorisk sprogprøve.
Reglerne trådte i kraft 1. august 2019.
Kilde: ft.dk og Børne- og Undervisningsministeriet.
Embedsværk
