Bertel Haarder om rekordantal særlige rådgivere: Lad partierne selv betale for deres spindoktorer
Det voksende antal særlige rådgivere stiller stik mod hensigten regeringspartierne i et dårligt lys. De kan redde situationen ved at love, at de efter næste valg vil gå ind for, at regeringen selv betaler. Så får vi svar på, om de også er pengene værd, når partierne selv skal punge ud, skriver Bertel Haarder.
Bertel Haarder
Medlem af det Nordiske Grænsehindringsråd, fhv. MF, MEP og minister (V)Det er svært at forstå, at regeringspartierne oven i alle de øvrige fordele også skal kunne ansætte op til 35 spindoktorer, de såkaldte særlige rådgivere.
De koster staten lige så mange millioner kroner. Ifølge Altinget får de mellem 825.000 og 1.547.000 kroner inklusive pension om året. De er ikke som embedsmænd omfattet af pligten til partipolitisk neutralitet.
Man kunne forstå det, hvis der var tale om personer med særlige kvalifikationer inden for vigtige fagområder. Men der er tværtimod typisk tale om tidligere ansatte i partisekretariatet, hvis opgave først og fremmest er at få ministeren og regeringen til at tage sig godt ud i offentligheden. Deraf betegnelsen spindoktorer.
Spin er bestræbelsen på at dreje et budskab og en oplysning i en bestemt retning for at skabe positiv stemning og stille afsenderen i et fordelagtigt lys.
Man kan sige, at den nuværende ret upopulære regering har et særligt behov for at tage sig bedre ud i offentligheden og derfor behov for flere spindoktorer.
Bertel Haarder
Et typisk eksempel er justitsminister Peter Hummelgaards (S) nyligt ansatte særlige rådgiver nummer to. Hun er ikke jurist, men cand.scient.pol. med en fortid i Socialdemokratiets politiske afdeling. Hendes ansættelse bringer antallet af spindoktorer op på foreløbig 31, det højeste nogensinde.
Hun er sikkert udmærket i enhver henseende. Har været spindoktor for tidligere
justitsminister Nick Hækkerup (S). Og jeg havde ingen indvendinger, hvis hun var leder af presseafdelingen og havde de samme forpligtelser som embedsmænd i almindelighed.
Men som særlig rådgiver udgør hun sammen med justitsministerens anden rådgiver et særligt politisk lag, der ikke kan undgå at blive et filter mellem ministeren og de øvrige embedsmænd.
Det bemærkes af journalisterne, der i mindre grad end tidligere har direkte adgang til embedsapparatet. Det har skabt unødig mistænksomhed i forholdet mellem politikere og embedsmænd – og bedre vilkår for konspirationsteorier.
I skrivende stund har regeringen så ansat endnu en spindoktor. Det er kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der heller ikke kan klare sig med en enkelt. Dermed er der i alt 32. Og der kan være yderligere tre på vej, før loftet på 35 nås.
Man kan sige, at den nuværende ret upopulære regering har et særligt behov for at tage sig bedre ud i offentligheden og derfor behov for flere spindoktorer.
Men tidligere klarede både statsministre og andre ministre sig udmærket uden spin-hjælp. Poul Schlüter (K) var en mesterlig kommunikator og klarede sig uden spindoktorer – i modsætning til Poul Nyrup (S), der for alvor satte gang i ansættelsen af spindoktorer.
Mange tidligere spindoktorer er endt med at blive kommentatorer i medierne, som udlægger teksten for befolkningen.
En tidligere spindoktor og kommentator, Henrik Qvortrup, har åbenhjertigt vedgået, at han ikke var ekspert i sagernes indhold, men derimod i det politiske spil.
Bertel Haarder
Deres vinkel er spindoktorens: Hvordan tager ministre og regering sig ud i offentligheden, hvad er de taktiske grunde til de forskellige forslag (ikke indholdet), og hvad vil møde dem ved næste korsvej. Det har en uheldig virkning på den politiske analyse og debat.
Hvor TV- og radiodækningen tidligere lagde vægt på folkeoplysningen – på indholdet i den politiske debat og de fremsatte forslag – handler den i dag mest om "spillet", taktikken og endeløse gætterier.
En tidligere spindoktor og kommentator, Henrik Qvortrup, har åbenhjertigt vedgået, at han ikke var ekspert i sagernes indhold, men derimod i det politiske spil.
Det er da også netop det politiske spil, der præger "Besservisserne", "Tirsdagsanalysen" og "Mogensen og Christiansen" på TV 2 News. Sidstnævnte var nogle af de første spindoktorer for S og V.
Det er således ikke en ligegyldig sag, der blot handler om flere eller færre politiske hjælpere. Det skal ses i sammenhæng med folkeoplysningens stadig svagere stilling i det danske folkestyre.
Pressen er svækket. Kun få unge læser aviser. De sociale medier tager over med deres "ekkokamre", hvor man møder dem, man i forvejen er enig med, fremfor at blive udfordret af eksperter, der ved noget, og en debat ansigt-til-ansigt.
Jeg mener, at det voksende antal spindoktorer stik mod hensigten stiller regeringspartierne i et dårligt lys.
Bertel Haarder
Det svækker den objektive orientering, som den Hans Bischoff i sin tid eksempelvis leverede i den bedste sendetid, når han forsøgte at gøre seerne klogere på økonomiske sammenhænge.I dag bliver vi spist af med ligegyldig snak om spil og taktik og endnu mere ligegyldige gætterier om, hvad der mon vil ske.
Det værste er, når optagetheden af det taktiske spil fører til det, jeg kalder "ormegårdsjournalistik", hvor de politiske aktører ikke tages på ordet, men i stedet tillægges alle mulige politisk-strategiske hensigter.
Jeg mener, at det voksende antal spindoktorer stik mod hensigten stiller regeringspartierne i et dårligt lys. Særligt i betragtning af, hvor mange penge, partierne i forvejen har bevilget til sig selv i form af øget partistøtte og sekretariatsbistand på Christiansborg.
Men de kan redde situationen ved at love, at de efter næste valg vil gå ind for, at regeringspartier selv betaler deres spindoktorer. Det vil dramatisk begrænse både antallet af spindoktorer – og lønniveauet! Og så får vi svar på, om de også er pengene værd, når partierne selv skal betale.