Danske Universiteter: Danmark har allerede ti universitetsbyer

Af Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter
Dansk Folkeparti vil gerne have universiteter i hele Danmark. Men de er der faktisk allerede. De danske universiteter ligger ikke kun i de største byer. Universiteterne har betydelige regionale campusser med studerende i Slagelse, Kolding, Esbjerg, Herning og Sønderborg, som spiller vigtige roller i at levere kvalificeret arbejdskraft til det lokale erhvervsliv.
Universiteterne er glade for de regionale campusser, men der findes en række udfordringer for udviklingen og driften af de regionale udbud. For det første er de regionale udbud dyre i drift, for det andet har de unge præference for de større byer, og endelig kræver de forskningsbaserede uddannelser en kritisk masse.
Regionale udbud er dyre i drift
Det er dyrt at opbygge og opretholde regionale uddannelsesudbud. Det vurderes, at de regionale udbud koster omtrent 20-30 procent mere per studerende end de centrale udbud. Taxameteret for de studerende er det samme uanset uddannelsessted, så de økonomiske incitamenter for at skabe vækst på regionale udbud er svage.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Selvom små regionale udbud er dyrere end store centraliserede udbud, har universiteterne valgt at prioritere de regionale udbud til trods for en presset økonomi med de årlige to procent-besparelser.
Men det vil være vanskeligt at udvikle de regionale udbud i nedgangstider, med besparelser og udsigt til mindre årgange på universitetsuddannelserne.
Det vurderes, at de regionale udbud koster omtrent 20-30 procent mere per studerende end de centrale udbud. Taxameteret for de studerende er det samme uanset uddannelsessted, så de økonomiske incitamenter for at skabe vækst på regionale udbud er svage
Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter


De regionale udbud skal ikke mindst hjælpe virksomheder med kvalificeret arbejdskraft uden for de større byer. Det kan for eksempel være regionale behov for ingeniører, som universiteterne i de større byer har vanskeligt ved at dække.
Aarhus Universitet har for eksempel netop i samarbejde med lokale virksomheder åbnet to nye ingeniøruddannelser på Herning campus, som skal bidrage til at dække det fremtidige behov for ingeniører i Vestdanmark.
Unge søger mod større byer
Det er en klar tendens blandt uddannelsessøgende unge, at de største byer er mest populære. Uddannelser, som findes flere steder er vanskeligere at komme ind på i København og Aarhus, og vi ser en tendens til, at studerende også skifter uddannelsessted for at komme til hovedstaden.
For eksempel har Aalborg Universitet haft udfordringer med at fylde pladserne på IT-uddannelserne, mens de samme uddannelser må afvise mange i hovedstaden.
Ved optaget i sommeren 2018 var der ledige pladser på flere af uddannelserne på de regionale udbud. For eksempel var der ledige pladser på alle bacheloruddannelser i Sønderborg og Herning. Grundlæggende er det ikke gangbart at åbne flere uddannelsespladser på de regionale udbud, når der i forvejen er ledige pladser.
Kræver kritisk masse
Det særlige ved universitetsuddannelser er, at de er forskningsbaserede. Det betyder, at studerende skal undervises af aktive forskere inden for deres respektive felter. Det er vanskeligt og tidskrævende at opbygge og opretholde stærke forskningsmiljøer uden for de større byer.
Stærke forskningsmiljøer er essentielle, når Danmark skal tiltrække internationale topforskere. Vi skal være forsigtige med at smøre forskerne for tyndt ud over landkortet, da vi risikerer at miste de gode synergieffekter, der findes mellem forskning og universitetsuddannelser.
Det er altafgørende for kvaliteten af uddannelserne, at der er en kritisk masse af forskere, der skaber et fagligt miljø, hvor de, der skal løse fremtidens udfordringer, kan få den bedst mulige uddannelse.
Universiteterne er for hele Danmark, og de er faktisk godt til stede i hele Danmark allerede i dag. En større spredning udfordrer både økonomien, de unges præferencer og kvaliteten af de forskningsbaserede uddannelser. Derfor skal man tænke sig godt om, inden man spreder universiteternes uddannelser yderligere.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Professor leverer akademisk ammunition til politikere, der vil fri af menneskerettighederne. Men han blander jura og politik
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026





































